Er de »gyldne håndtryk« gyldige?

Det er således også det grønlandske samfund, der har betalt Ole Ramlau-Hansens og Lars Emil Johansens fratrædelsesgodtgørelser. Hvis de to herrers gyldne håndtryk ligger udover, hvad der må betragtes som sædvanligt, og hvis de ydermere er udbetalt i henhold til en aftale, som er ugyldig, må det være i samfundets interesse, at de udbetalte beløb i rimeligt omfang kræves tilbagebetalt

Fredag d. 1. marts 2002
Otto Steenholdt
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Royal Greenland i krise.

Under henvisning til § 36 i Landstingets Forretningsorden ønsker jeg følgende spørgsmål besvaret af Landsstyret:

Den 31. januar 2002 fremsatte jeg en række spørgsmål til landsstyret vedr. Det gyldne håndtryk, til Royal Greenlands fratrådte koncernchef og vicekoncernchef.

Af det svar, jeg fik fra landsstyret, fremgår, at Royal Greenland indgik bindende aftale med henholdsvis Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen vedrørende fratrædelsesgodtgørelsen i 1997. Landsstyret har ikke haft kendskab til indholdet af de indgåede fratrædelsesaftaler.

Det fremgår også af landsstyrets svar, at landsstyret finder, at
"de via dagspressen fremkomne forlydender om indgåelse af fratrædelsesaftaler på det nævnte niveau er udtryk for en meget betydelig ressourcedisponering".
Eller sagt, så det er til at forstå: Hvis rygterne taler sandt, er der tale om et meget stort beløb for koncernen.

Af Royal Greenlands regnskab, som blev fremlagt under koncernens nyligt afholdte generalforsamling fremgår, at den samlede fratrædelsesgodtgørelse andrager 16 millioner kroner.

At dette er et - i forhold til Royal Greenland koncernens økonomi - ganske betragtelig beløb, kan man vanskeligt være uenig i.

Tidligere bestyrelsesformand i Royal Greenland, Uffe Elleman-Jensen har da også givet udtryk for, at fratrædelsesaftalen ligger ud over, hvad man kunne forvente. Uffe Elleman-Jensen er endog gået så langt som at betegne fratrædelsestillægget som "et uanstændigt stort gyldent håndtryk".

I aktieselskabslovens § 64 bestemmes, at vederlaget for bestyrelsesmedlemmer og direktører i aktieselskaber ikke må overstige, hvad der anses som sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til koncernens økonomiske stilling.

Jeg skal på den baggrund anmode landsstyret om at besvare følgende spørgsmål:
    1. Må de to fratrædelsesgodtgørelser antages at overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang?
    2. Efter Sermitsiaqs oplysninger udgør den fratrådte vicekoncernchef, Lars Emil Johansens kontraktbundne fratrædelsesgodtgørelse et beløb svarende til 4 års gage. Kontraktbestemmelser vedrørende fratrædelsesgodtgørelse udformes mig bekendt typisk således, at fratrædelsesgodtgørelsens størrelse står i forhold til det antal år, den fratrådte medarbejder har arbejdet for den pågældende virksomhed. Landsstyret bedes derfor som led i besvarelsen af ovenstående spørgsmål oplyse, hvorvidt det efter landsstyrets vurdering må betragtes som sædvanligt, at en vicekoncernchef efter blot fire års ansættelse, har krav på en fratrædelsesgodtgørelse svarende til fire års gage.
  2. Til belysning af koncernens økonomiske stilling i 1997, da de to ansættelseskontrakter blev indgået bedes oplyst:
    1. Koncernens regnskabsresultat for 1996.
    2. Koncernens regnskabsresultat for 1997.
    3. Koncernens soliditetsgrad for 1996
    4. Koncernens soliditetsgrad for 1997.
  3. Må de to fratrædelsesgodtgørelser antages at overstige, hvad der må anses forsvarligt i forhold til koncernens økonomiske stilling?
Sermitsiaq oplyser den 22. februar 2002, at den tidligere koncernchef i Royal Greenland, Ole Ramlau-Hansen undlod at informere Royal Greenlands bestyrelse eller bestyrelsens formandskab om den endelige ansættelsesaftale med Lars Emil Johansen.

Sermitsiaq oplyser endvidere, at det i Royal Greenlands vedtægter er bestemt, at bestyrelsen ansætter direktionen.

Landsstyret bedes på denne baggrund oplyse.
  1. Vil elementer i Lars Emil Johansens ansættelseskontrakt, som ikke er blevet forelagt Royal Greenlands bestyrelse til godkendelse, efter landsstyrets vurdering kunne anfægtes som ugyldige?
Landsstyret er af Landstinget sat til at administrere hjemmestyrets aktionærrolle i forhold til de hjemmestyreejede virksomheder. Dette er en opgave, som landsstyret varetager i samfundets interesse.

Det er samfundets midler, der er investeret i de hjemmestyreejede selskaber, og de tab, som tvivlsomme eller ukloge dispositioner påfører de pågældende selskaber, er til syvende og sidst samfundets tab.

Det er således også det grønlandske samfund, der har betalt Ole Ramlau-Hansens og Lars Emil Johansens fratrædelsesgodtgørelser. Hvis de to herrers gyldne håndtryk ligger udover, hvad der må betragtes som sædvanligt, og hvis de ydermere er udbetalt i henhold til en aftale, som er ugyldig, må det være i samfundets interesse, at de udbetalte beløb i rimeligt omfang kræves tilbagebetalt.

Som repræsentant for Royal Greenland koncernens eneejer (Grønlands Hjemmestyre, og dermed det grønlandske folk) må det være i Landsstyrets klare interesse, at søge disse spørgsmål afklaret.