Politisk ansvarsflugt
Landsstyret vil undersøge, om det måske i virkeligheden er embedsmændene, der har ført de stakkels landsstyremedlemmer bag lyset. Og Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt fortæller (se andet sted her på siden), at partiet opfatter situationen sådan, at landsstyret nu prøver at tørre deres »snavsede fingre af på embedsværket«
Tirsdag d. 8. oktober 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Etik
,
Love og konventioner
,
Politik
.
LANDSSTYRET har indset, at det ikke kan ignorere revisionsudvalgets betænkning. Ellers havde det gjort det. I stedet har sekretariatet udsendt en pressemeddelelse om, at landsstyret forbereder et svarnotat til revisionsudvalgets alvorlige kritik af to landsstyreområders lovovertrædelser. Et udkast til svarnotatet bliver behandlet i denne uge, så det færdige udkast kan afleveres til Landstinget på fredag. Betænkningen behandles tirsdag i næste uge.
Atuagagdliutit mener, at revisionsudvalgets afsløringer af forsætlige budgetoverskridelser og bevidst omgåelse af reglerne for tillægsbevillinger kræver øjeblikkelig handling. Der er tale om lovovertrædelser, der kan sammenlignes med kriminelle handlinger. Landsstyremedlemmerne har brugt borgernes penge til noget, de ikke har lov til. Det eneste forsonende er, at de sandsynligvis ikke selv er rendt med pengene.
Derfor forekommer det grotesk, at landsstyret lakonisk meddeler, at det har tænkt sig at svare på kritikken. Ja, det manglede da bare!
Men det er ikke nok. Det er nødvendigt, at der øjeblikkeligt skrides til handling for at understrege, at ulovligheder - og især dem, der undergraver demokratiet - "straffes" omgående.
Uden forbehold!
De tre landsstyremedlemmer burde allerede have forladt taburetten.
FORLEDEN GAV landsstyreformanden udtryk for, at landsstyret vil undersøge, om det måske i virkeligheden er embedsmændene, der har ført de stakkels landsstyremedlemmer bag lyset. Og Inuit Ataqatigiits formand Josef Motzfeldt fortæller (se andet sted her på siden), at partiet opfatter situationen sådan, at landsstyret nu prøver at tørre deres "snavsede fingre af på embedsværket".
Det er for galt, men desværre ikke overraskende, fordi vi jo tidligere har set landsstyrepolitikere, der har trådt ved siden af, give embedsmændene skylden.
Nu er det sådan i denne sag, at de pågældende landsstyremedlemmer har været udmærket informeret om alle forhold og derfor bevidst har brudt loven. Men også selvom embedsmændene virkelig havde ført landsstyremedlemmerne bag lyset, er det landsstyremedlemmernes ansvar. Det er, hvad de er valgt til, og de har vidst det, fra de påtog sig jobbet.
VI BEHØVER altså ikke vente på en længere redegørelse. Ansvaret er placeret, og hvis der skal være konsekvens i den parlamentariske struktur og ansvarlighed, bør disse bevidste, forsætlige overtrædelser havne i retten. Landsstyremedlemmernes immunitet skal ophæves, så de kan blive retsforfulgt og derved være med til at skabe præcedens for eftertiden.