Landskassens regnskaber 2001 I - Revisionsudvalgets betænkning Indledning
Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne har oplyst, at de allerede både i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes ved flere konkrete eksempler blevet konfronteret med holdningen: "Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel"
Tirsdag d. 15. oktober 2002
Landstingets Revisionsudvalg
Emnekreds:
Love og konventioner
,
Politik
.
Indholdsfortegnelse:
Indledning
Revisionsudvalgets arbejde med Landskassens regnskaber 2001
De regnskabsmæssige forklaringer
Spørgsmål og redegørelser
Samråd
Møder og besøg
Beretning
Indledning
Landstingets Udvalg til revision af Landskassens regnskaber, i det følgende kaldet Revisionsudvalget, har en særlig stilling i Landstinget og ikke mindst i forhold til en given Finanslov. Revisionsudvalget deltager ikke i de politiske drøftelser om Finanslovens tilblivelse. Udvalgets ene-kompetence er derimod at behandle forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber for et givent år, og Revisionsudvalget er således det sidste politiske udvalg i Landstinget, der arbejder med det slutprodukt, der startede som et Finanslovsforslag, og endte som et Landskasseregnskab. Revisionsudvalgets placering i det parlamentariske system med dets særlige kompetence, giver Udvalget et solidt overblik over, hvorledes et givent Finanslovsforslag har udviklet sig fra fremsættelsen til den endelige økonomiske opgørelse. Udvalget får et overblik over de ændringer, forslaget er undergået i løbet af Finansåret. Det være sig ved rokeringer foretaget af Landsstyret, samt Landstingets og Finansudvalgets stillingtagen til løbende ansøgninger om bevillingsændringer fra Landsstyret.
At Revisionsudvalget har indhøstet denne erfaring, samt at Budgetloven den 1. januar 2001 endeligt trådte i kraft, gør, at Revisionsudvalget skal fremkomme med følgende bemærkninger og anbefalinger:
Finanslovsprocessen kræver en optimal grad af troværdighed, politisk og økonomisk ansvarlighed omkring et givent Finanslovsforslag. Ligeledes er det en helt afgørende forudsætning, at den politiske forberedelse og drøftelse af et givent Finanslovsforslag finder sted
forud
for fremsættelsen af det egentlige Finanslovsforslag. Revisionsudvalget har bemærket, at flere af de senere års Finanslovsforslag har gennemgået markante ændringer blandt andet som følge af, at der ikke
forud
for forslagets fremsættelse har været en politisk afklaring af flere forhold, samt at forslagene i teknisk, økonomisk og informationsmæssig henseende ikke har været tilstrækkeligt velforberedt.
Dette har afstedkommet mange og vægtige ændringsforslag imellem 1. og 2. behandlingen, og ikke mindst mellem 2. og 3. behandlingen, hvilket er en uskik, der øger risikoen for lovsjusk og uforudsete økonomiske konsekvenser af Finansloven. Et gennembearbejdet, gennemtænkt og sammenhængende Finanslovsforslag er karakteriseret ved, at der i forberedelsesfasen ligger et stort forarbejde bag.
Revisionsudvalget er i forbindelse med arbejdet omkring Landskassens regnskaber 2001, konkret blevet konfronteret med, at Landsstyreområderne har oplyst, at de allerede både i 1999 og i 2000 var klar over, at Landsstyreområderne var underfinansierede. Revisionsudvalget er ligeledes ved flere konkrete eksempler blevet konfronteret med holdningen: "Får vi ikke pengene, så bruger vi dem alligevel".
For at overholde Budgetloven er det som nævnt en hel central forudsætning, at der afsættes en realistisk og troværdig bevilling i forhold til erklærede og besluttede politiske målsætninger.
Revisionsudvalget har ikke foretaget en nærmere analyse af, hvor i Finanslovsprocessen hovedårsagen til bevillingsoverskridelserne i Landskassens regnskaber for 2001 skal findes. Om det var fordi, at Finanslovsforslaget for 2001 med dets politiske målsætninger ikke var tilstrækkeligt økonomisk understøttet, eller fordi at der videre i processen med Finansloven for 2001 har været en disrespekt omkring forbruget af offentlige midler, kan næppe besvares endegyldigt. Revisionsudvalget kan imidlertid i tilfældet Finansloven for 2001 dokumentere eksempler på begge dele.
Jo mere velforberedt og klart et Finanslovsforslag er, jo færre ressourcer skal der på alle niveauer anvendes på forslaget.
Landsstyret skal bestræbe sig på løbende at holde Landstinget/Landstingets udvalg orienteret om aktiviteter, økonomiske forhold, planer, prioriteringer med videre, således at det sikres, at forslag til aktiviteter med betydelige økonomiske konsekvenser har fundet en politisk og økonomisk afklaring, inden Finanslovsforslaget fremsættes for Landstinget.
Det er at føre Landstinget - og dermed i sidste ende den grønlandske befolkning - bag lyset, såfremt der ikke fremsættes et gennembearbejdet Finanslovsforslag, hvor de politiske prioriteringer understøttes af tilsvarende økonomiske prioriteringer, således at der er økonomisk mulighed for at sætte handling bag de smukke politiske løfter, hensigter og mål.
Overordnede anbefalinger
Eftersom Budgetlovens bestemmelser skal efterleves, anbefaler Revisionsudvalget:
at Landsstyret tilsikrer, at Finanslovsforslaget er realistisk, og at det økonomisk understøtter de politiske målsætninger.
at Landsstyret tilsikrer, at Finanslovsforslaget på alle niveauer er mere velforberedt.
at Landsstyret tilsikrer, at alle enheder i Hjemmestyret respekterer og efterlever Budgetlovens bestemmelser.
at de budgetansvarlige på alle niveauer intensiverer budgetopfølgningen, og at Landsstyret dermed tilsikrer, at der på alle niveauer findes en økonomistyring og -kontrol, således at Budgetloven efterleves.
Revisionsudvalgets arbejde med Landskassens regnskaber 2001
Revisionsudvalget blev den 12. april 2002 orienteret om Landskassens regnskaber 2001 af Landsstyremedlemmet for Økonomi. Landstinget herunder Revisionsudvalget modtog først den 23. april 2002 det endelige Landskasseregnskab for 2001, herunder årsregnskaber for de nettostyrede selskaber: Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit, Asiaq, Amutsiviit, Great Greenland og Grønlands Skindindhandling.
1. behandlingen af Landskassens regnskaber 2001 fandt sted den 10. maj 2002. Landskassens regnskab 2001 udviser et overskud på 5 mio. kr. I forbindelse med Landsstyrets Forslag til Landstingsfinanslov for 2001 konstaterer Revisionsudvalget, at man havde en målsætning om et overskud på 35 mio. kr. Revisionsudvalget kan konstatere, at dette overskudsmål for 2001 ikke blev nået.
Revisionsudvalget skal beklage, at Landskassens regnskaber 2001 ikke blev modtaget 1 måned forud for Landstingets forårssamling, som foreskrevet i Landstingets Forretningsorden. Landstingets forårssamling startede den 5. april 2002.
Revisionsudvalget har imidlertid taget til efterretning, at den sene færdiggørelse af Landskassens regnskaber 2001 skyldtes en fornyet opsætning af selve regnskaberne. Opsætningen i Landskassens regnskaber 2001 har blandt andet bibragt den fornyelse, at der sker en sammenstilling af 3 regnskabsår (1999, 2000 og 2001). Denne sammenstilling finder Revisionsudvalget meget prisværdig, og der er ingen tvivl om, at denne opstilling fremover vil være et godt redskab for Landstinget og Landstingets udvalg i forbindelse med behandlingen af Landskassens regnskaber og Forslag til Landstingsfinanslove.
Revisionsudvalget har i relation til de anførte årsregnskaber gennemgået revisionsprotokollater udført af ekstern revision. Revisionsudvalget har ligeledes behandlet undersøgelser fra ekstern revision i relation til konkrete problemstillinger. Revisionsudvalget har desuden gennemgået Landsstyrets bemærkninger til revisionsprotokollat af 22. januar 2002 og revisionsprotokollat til årsregnskab 2001.
Revisionsudvalget skal i det hele henvise til revisionsprotokollat af 22. januar 2002, revisionsprotokollatet til årsregnskab 2001, og Landsstyrets bemærkninger til nævnte revisionsprotokollater, se afsnit 4 og 5.
Kritik fra Revisionsudvalget er altid rettet mod Landsstyremedlemmer og Landsstyreområder, eller Landsstyret i sin helhed. Landsstyremedlemmerne er øverste ansvarlige for hvert deres ressortområde, herunder for ressortområdets bevillinger. Flere af Landsstyreområderne har underliggende institutioner, og det er det enkelte Landsstyremedlems politiske ansvar at tilse, at disse institutioner tildeles bevillinger, der står i forhold til de politiske målsætninger vedtaget i Landstinget. Revisionsudvalgets kritik er derfor
ikke
rettet mod de enkelte institutioner og institutionspersonale med videre.
De regnskabsmæssige forklaringer
Revisionsudvalget henviser i mange tilfælde i denne betænkning til de regnskabsmæssige forklaringer. De regnskabsmæssige forklaringer for de enkelte institutioner blev tilsendt Finans- og Revisionsudvalget af Landsstyremedlemmet for Økonomi den 29. april 2002. Forklaringerne dækker ikke alle underlæggende institutioner, men alle de konti hvor der i 2001 har været afvigelser i forhold til bevillingen på mere end 5% eller 500.000 kr. De regnskabsmæssige forklaringer udspecificerer de enkelte kontis forbrug af eksempelvis løn, øvrige udgifter, indtægter og årsværk. Det skal oplyses, at Landstingets Finansudvalg havde udbedt sig uddybende forklaring på alle driftsbevillinger, hvor bevillingen var overskredet med mere end 3% eller 100.000 kr., men at Landsstyremedlemmet for Økonomi valgte at holde sig til Regnskabshåndbogens retningslinier for regnskabsmæssige forklaringer, hvorefter der skal redegøres for afvigelser på mere end 5% eller 500.000 kr. af bevillingen. Revisionsudvalget skal fremhæve, at de regnskabsmæssige forklaringer giver et værdifuldt indblik i eksempelvis typen af merforbrug på enkelte institutioner. Revisionsudvalget bemærker, at de regnskabsmæssige forklaringer er af meget svingende kvalitet. Revisionsudvalget havde et oprindeligt ønske om at vedlægge de regnskabsmæssige forklaringer til nærværende betænkning, men idet de regnskabsmæssige forklaringer ikke ses at foreligge på grønlandsk, har Revisionsudvalget med beklagelse undladt at vedlægge disse.
Da Budgetlovens regler om bevillinger er absolutte, hvorefter ingen udgift må afholdes uden foregående bevilling, anbefaler Revisionsudvalget, at Landsstyret i forbindelse med interne regelsæt, fastsætter en lavere procents- og beløbssats for, hvornår der skal afgives regnskabsmæssige forklaringer.
Spørgsmål og redegørelser
Revisionsudvalget har til brug for Udvalgets behandling af Landskassens regnskaber 2001 anmodet flere Landsstyremedlemmer om at besvare en række spørgsmål, og redegøre for en række forhold.
Revisionsudvalget har valgt den fremgangsmåde, at korrespondancen mellem Revisionsudvalget og Landsstyret/Landsstyremedlemmet i videst mulig omfang er blevet en integreret del af denne betænkning. Systematikken er herefter, at først følger spørgsmål fra Revisionsudvalget, herefter følger besvarelse/redegørelse fra Landsstyret/Landsstyremedlemmet. Spørgsmål og svar/redegørelser afrundes herefter af Revisionsudvalgets bemærkninger og delkonklusioner. Den samme systematik følger tillige revisionsprotokollaterne fra ekstern revision, hvorefter der først følger bemærkninger og anbefalinger fra ekstern revision, dernæst følger Landsstyrets bemærkninger, og herefter Revisionsudvalgets afsluttende kommentarer til de anførte problemstillinger.
Revisionsudvalgets delkonklusioner er på visse områder blevet til en samlet konklusion.
I et vist omfang bliver Revisionsudvalgets korrespondance, såfremt denne ikke er indarbejdet i selve betænkningen, vedlagt som bilag.
Nævnte fremgangsmåde har været en medvirkende årsag til, at denne betænkning har fået et større omfang end tidligere. Revisionsudvalget finder imidlertid, at det er vigtigt, at betænkningen tjener som et samlet og offentligt dokument over de problemstillinger, der har været behandlet af Revisionsudvalget omkring Landskassens regnskaber 2001.
Samråd
Udvalget har som led i Udvalgets behandling af Landskassens regnskaber 2001 gennemført samråd med Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Kopi af samrådsreferat, hvor der er indarbejdet en gengivelse af Revisionsudvalgets spørgsmål, er vedlagt nærværende betænkning som bilag 2 og bilag 5. Revisionsudvalget behandler specifikt samrådene i afsnit 2.2.2 og afsnit 2.3.2.
Møder og besøg
Siden modtagelsen af Landskassens regnskaber 2001 har Revisionsudvalget holdt et stort antal møder, hvor regnskaberne er blevet behandlet.
Foruden interne møder i Revisionsudvalget har Udvalget i 2002 holdt møder med følgende:
Ekstern revision (Deloitte & Touche).
Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Dertil kommer, at Revisionsudvalget har været på besøg hos Kollegieadministrationen (KAF) i Nuuk og KNR. I forbindelse med besøgene hos KAF og KNR mødte Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med tilforordnede.
Landsstyret har allerede i vidt omfang kommenteret en del af problemstillingerne indeholdt i denne betænkning. Revisionsudvalget skal opfordre Landsstyret til i forbindelse med afgivelse af svarnotat, at der på sædvanlig vis koordineres en samlet besvarelse fra Landsstyret.
Opfølgning af tidligere behandlede problemstillinger ved Landskassens regnskaber
Revisionsudvalget har tidligere fastholdt, at der skal ske en opfølgning af tidligere behandlede problemstillinger. Ekstern revision har på udmærket vis fulgt op på dette ønske ved i revisionsprotokollatet af 22. januar 2002 at udarbejde et skema omkring observerede problemstillinger, og den aktuelle status på problemstillingen.
Revisionsudvalget skal anmode ekstern revision om at fastholde denne fremgangsmåde fremover.
Beretning
EM 2002 er den sidste ordinære Landstingssamling for valgperioden 1999-2003. Som følge heraf agter Revisionsudvalget til inspiration, til Landstingets medlemmer og til kommende medlemmer af Revisionsudvalget, at videregive de konkrete politiske målsætninger og anbefalinger omkring Landstingets revision, som Udvalget har arbejdet med i den indeværende valgperiode, i form af en beretning.
Revisionsudvalget ønsker hermed at inddrage Landstingets medlemmer og offentligheden i flere at de overvejelser og problematikker omkring den revisionsmæssige behandling af Landskassens regnskaber, som Udvalget i indeværende valgperiode har behandlet og drøftet, men som ikke er blevet optaget i Udvalgets betænkninger omkring behandling af Landskassens regnskaber.
Revisionsudvalgets arbejde tager afsæt i følgende principper:
Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger, og herunder i særlig grad have fokus på reglerne i Budgetloven og procedurer fastsat i forlængelse heraf.
Bedømme om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt, og stille forslag til interne regler der forfølger dette sigte.
Vurdere om der i forbindelse med givne bevillinger og andre beslutninger er meddelt Landstinget og Landstingets udvalg de fornødne oplysninger.
Stille forslag til forbedringer af Landskassens revisions- og regnskabssystem i det omfang, Udvalget finder det påkrævet.
Tage stilling til revisionsprotokollater, undersøgelser, notater og redegørelser modtaget fra ekstern revision, herunder bemærkninger, redegørelser og regnskabsmæssige forklaringer samt besvarelser fra Landsstyret.
Gennemføre kontrol og opfølgning af, hvorledes Landsstyrets tiltag i forbindelse med konkrete problemstillinger gennemføres, og efterfølgende vurdere effekten af Landsstyrets tiltag.
Afgive indstilling til Landstinget om regnskabets godkendelse.
At gennemføre forvaltningsrevisionsundersøgelser.