Debatten vokser uden hold i virkelighedens verden

Fakta og virkeligheden er nemlig, at det er en ide som udspringer af Alcoa selv idet Alcoa mener at rentabiliteten i hele projektet vil forbedres med underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Mandag d. 29. november 2010
Juliane Henningsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Alcoa, Journalistik, Minedrift, Politik, Undergrunden.

I den seneste tid har medierne brugt meget krudt på de forskellige initiativer som landsstyret konkret arbejder med og som har givet anledning til megen politisk debat. Til trods for den voksende debat, levnes der imidlertid ikke plads til at hverken koalitionspartierne eller landsstyret kan tage til genmæle overfor oppositionens kritikpunkter, også selvom kritikpunkterne er behæftede med utallige fejl. For at skabe større klarhed skal Inuit Ataqatigiit derfor tillade sig at melde sig på banen.

Ét af de emner som medierne beskæftiger sig meget med er aluminiumsprojektet. Dette projekt drøftes og kommenteres dog politisk, ofte med udgangspunkt i Alcoa’s egen tilgang til projektet og industriens egne undersøgelsesresultater. Derfor er det heller ikke rigtigt når Siumut’s Karl Lyberth postulerer, at underbetaling af udefrakommende arbejdskraft i anlægsfasen er en beslutning som er truffet af landsstyret.

Fakta og virkeligheden er nemlig, at det er en ide som udspringer af Alcoa selv idet Alcoa mener at rentabiliteten i hele projektet vil forbedres med underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Ergo er der heller ikke truffet nogen beslutninger i den retning. Vi kan imidlertid fra Inuit Ataqatigiit oplyse, at vi i denne sag er skeptiske og tilbageholdende. De endelige beslutninger kan nemlig endnu ikke tages, idet borgerne i Grønland også skal have lejlighed til at give deres mening til kende og tages med på råd. Det er magtpåliggende for Inuit Ataqatigiit at understrege dette.

Det ville også være uhørt dersom denne og hin beslutning blev hastigt igennem. I sådanne beslutninger med så vidtrækkende konsekvenser er det nødvendigt at alle borgere i dette land tages med på råd. Alle skal have lov til en kritisk holdning og alle skal også have lov til det modsatte. Også selvom en kritisk tilgang kan virke skærende for visse personers øre! Inuit Ataqatigiit vil derfor også invitere såvel modstandere som tilhængerne af aluminiums-projektet til at deltage i debatten. Og hér bør politikerne gå allerforrest med henblik på at skabe plads til at begge parter kan komme til orde, netop for at forhindre en ensidig og forudindtaget form for debat.

Ét andet emne som Karl Lyberth udbasunerer gennem medierne handler om, at Kuupik Kleist ikke kan tillade sig at overhøre et partiflertal for ophævelse af 0-tolerance politikken overfor radioaktive grundstoffer. Virkeligheden i denne sag er imidlertid den, at Siumut selv har taget initiativ til delvis at trække beslutningsforslaget tilbage, da sagen nu er udskudt til senere. I mellemtiden er der så sket det, at et overvejende flertal af Landsstingets partier bestående af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Kattusseqatigiit Partiiat samt senest Atassut nu har tilsluttet sig Qoornoq deklarationen fra i sommers, hvilket efterlader Siumut i en isoleret position. Det er kendsgerningerne og efter Inuit Ataqatigiit’s demokratiopfattelse er det en virkelighed som også bør nyde respekt, da det samtidig er udtryk for at partier kan finde fælles fodslag som de herefter arbejder sammen om.