Seminar for mineralindustriens leverandører

Under seminaret fremlagde forskellige virksomheder deres planer. Virksomhedernes kontrakter kan være indenfor følgende områder: boring, camp, catering, logistik, båd- og flycharter samt juridisk og finansiel rådgivning m.m.

Onsdag d. 19. januar 2011
Direktoratet for Råstoffer
Emnekreds: Efterforskning, Minedrift, Olieefterforskning, Råstoffer.

Råstofdirektoratet afholdt et seminar for leverandører til mineindustrien i dag den 19. januar 2011 i Katuaq, Nuuk.

Til seminaret er der 150 personer fra 69 forskellige virksomheder.

Mineralindustrien forventes at bidrage betydeligt til væksten i den grønlandske økonomi i de kommende år. landsstyret lægger stor vægt på at sikre at de socioøkonomiske fordele ved mineralprojekter maksimeres og det er derfor intentionen at dette seminar bliver en tilbagevendende begivenhed.

- Landsstyret har en målsætning om, at råstofsektoren skal udvikles til et bærende erhverv. Det skal ske på en bæredygtig måde og gennem størst mulig inddragelse af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder. Det er vigtigt krav i råstofloven, at selskaberne skal anvende grønlandsk arbejdskraft og grønlandske selskaber, hvis de har de nødvendige kompetencer, siger medlem af landsstyret for Råstoffer Ove Karl Berthelsen.

Under seminaret fremlagde forskellige virksomheder deres planer. Virksomhedernes kontrakter kan være indenfor følgende områder: boring, camp, catering, logistik, båd- og flycharter samt juridisk og finansiel rådgivning m.m.

Virksomhederne vil under seminaret have mulighed for at tale med andre virksomheder om deres leverancemuligheder.