Kuupik vil have en udenrigsminister
I lighed med de fleste andre i Grønland forstår Kuupik Kleist tilsyneladende ikke, at Folketinget og den regering, Folketinget har udpeget, udfylder en dobbeltrolle i og med, at Danmark, i modsætning til Grønland og Færøerne, ikke har sit eget Landsting eller Lagting, og dermed heller ikke sin egen regering.
Torsdag d. 9. august 2012
Anders Nilsson
, Redaktør for Kamikposten.dk
Emnekreds:
Nyhedsbreve
,
Rigsfællesskab og selvstyre
.
- Senest oplevede vi, hvordan Danmark glemte at spørge os om vi ønskede at tiltræde af FN’s Børnekonvention. Den blev bare sat i kraft. Et karakteristisk eksempel på Danmarks undervurdering af rigsfællesskabet, siger Kuupik Kleist.
Derfor er det på et tidspunkt nødvendigt, at Grønland får sit eget udenrigsministerium
.
Kamikpostens kommentar
Kuupik Kleist vrøvler. I sagen om børnekonventionen var det ikke "Danmark, der undervur-derede Rigsfællesskabet". Det var embedsfolk i Rigsfællesskabet, der - uden at undersøge det - tog det som en selvfølge, at Grønland havde sagt ja til at tiltræde Børnekonventionen. Den slags kan ske.
Forhåbentligt er det ikke gået ud over børn i Grønland. Men det er lidt svært at afgøre, hvad der er mest pinligt: at Grønland ikke for længst havde sagt ja til at tiltræde børnekonven-tionen, eller, at nogen embedsmænd tog det som en selvfølge, at det havde Grønland :-)
I lighed med de fleste andre i Grønland forstår Kuupik Kleist tilsyneladende ikke, at Folketinget og den regering, Folketinget har udpeget, udfylder en dobbeltrolle i og med, at Danmark, i modsætning til Grønland og Færøerne, ikke har sit eget Landsting eller Lagting, og dermed heller ikke sin egen regering.
Folketinget er udpeget af det samlede Rigsfællesskab. Det er derfor forkert, når Kuupik Kleist klandrer Danmark for ikke at tage hensyn til Grønland i udenrigspolitikken. Danmark fører ikke udenrigspolitik. Det gør regeringen for Rigsfællesskabet. En regering, der er udpeget af Folketinget, som er sammensat ligeligt af repræsentanter for de tre områder i Rigsfællesskabet.
Grønland kan uden problemer få sin egen udenrigspolitik ved at træde ud af Rigsfællesskabet.
Men det er jo ikke hvad Kuupik Kleist ønsker. Han vil både blæse og have mel i munden: bloktilskud og
dansk finansierede undersøgelser af fastlandssoklen nord for Grønland, farvandsovervågning, fiskerikontrol og søredningstjeneste
og meget mere, og så vil han i øvrigt have sin egen udenrigspolitik, samtidig med, at Grønland bevarer sin fulde parlamentariske indflydelse på en lang række specifikt danske sagsområder, hvor tilsvarende sagsområder i Grønland og på Færøerne er henlagt til henholdsvis Grønlands Landsting og det færøske Lagting, og dermed uden for Folketingets rækkevidde.
Vi ville i Danmark for eksempel gerne være være fri for grønlandsk og færøsk indflydelse på den danske finanslov, helt på linje med, at Danmark ikke har indflydelse på hverken den grønlandske eller den færøske finanslov. Men det kan ikke lade sig gøre på grund af Folketingets dobbeltrolle som lovgivende forsamling for såvel Rigsfællesskabet som for Danmark.
Og det kan gå helt galt, når man ikke forstår den dobbeltrolle Folketinget er tvunget ind i: på samme tid lovgivende instans for det samlede rigsfællesskab, og lovgivende instans for det geografiske Danmark.
Hvor galt det kan gå, kan man få et indtryk af ved at læse denne artikel:
Danmark mangler opgør med koloni-fortiden
.
Spørgsmålet, der danner grundlag for artiklen, drejer sig om to afviste asylansøgere i et Røde Kors asylcenter i Danmark.
Det opfattes af de folketingsmedlemmer, der er valgt i Danmark, som et rent dansk anliggende, der - hvis det var i Grønland eller på Færøerne - ville have været et anliggende for henholdsvis Landsting eller Lagting og som sådan kunne behandles uden indblanding fra Folketinget. At de grønlandsk og færøsk valgte folketingsmedlemmer går ind i sagen om de to asylansøgere betragtes derfor helt parallelt som en utidig indblanding i et rent dansk anliggende.
Og sagen stemples helt forventeligt af indsigtsløse typer som Lars-Emil Johansen som endnu et eksempel på kolonimagtens overgreb.
Den mangel på balance mellem de tre områder af Rigsfællesskabet burde være det mest kontroversielle spørgsmål, når statsminister Helle Thorning Schmidt om få uger kommer til Grønland for at deltage i det årlige rigsmøde.