Indsigt: Økonomisk redegørelse 2018

Økonomisk redegørelse 2018

I henhold til Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber fremlægger Naalakkersuisut på Inatsisartuts forårssamling en årlig beretning om Grønlands økonomi, herunder udviklingen i det offentliges udgifter og indtægter

Fredag d. 5. oktober 2018
Økonomisk Råd
Emnekreds: Efterårssamling 2018, Nyhedsbreve, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
1 Forord
2 Indledning: 2.1 Den økonomiske situation og strukturelle problemer; 2.1.1 Udviklingen i fiskeriet; 2.1.2 Råstoffer; 2.1.3 Turisme; 2.1.4 Beskæftigelse og ledighed; 2.2 Økonomien i den offentlige sektor; 2.2.1 Landskassens regnskab for 2017; 2.2.2 Sammenhængen med kommunernes økonomiske udvikling; 2.2.3 Samarbejdsaftaler med EU; 2.3 Omkostningsudvikling i den offentlige sektor; 2.4 Afgifter; 2.5 Restancer; 2.6 Gældsudvikling
3 Fokus på økonomisk selvbårenhed og bæredygtig udvikling: 3.1 Brug af mål og indikatorer; 3.2 Sektorplanlægning
4 Rammerne for finanslov 2018 og forberedelsen af FFL 2019: 4.1 Budgetkoordination i forhold til FFL 2019

I henhold til Inatsisartutlov nr. 26 af 28. november 2016 om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber fremlægger Naalakkersuisut på Inatsisartuts forårssamling en årlig beretning om Grønlands økonomi, herunder udviklingen i det offentliges udgifter og indtægter.
På grund af afholdelsen af valg til Inatsisartut er der ingen forårssamling i 2018. Naalakkersuisut har derfor valgt i stedet at udarbejde en økonomisk redegørelse, der omdeles til medlemmerne af Inatsisartut og i øvrigt offentliggøres på linje med vanlig praksis for Politisk-Økonomisk beretning.
Den økonomiske redegørelse vil primært beskrive og analysere økonomi- og aktivitetsudviklingen på centrale udgifts- og indtægtsområder og beskrive overordnede pejlemærker for Nasalakkersuisuts økonomiske politik, herunder for arbejdet med forberedelsen af forslaget til finanslov for 2019.

Redegørelsen skal herigennem bidrage til at øge informationen om Grønlands Selvstyres økonomi og danne grundlag for en kvalificeret debat om den økonomiske udvikling i Selvstyret og Grønland som helhed.

1 Forord

Naalakkersuisut arbejder på at skabe større økonomisk frihed for vort land, og dermed forudsætningerne for gradvist at reducere bloktilskuddet fra staten. Dette skal ske ved at øge produktionen her i landet, optimere eksporten og få en mere økonomisk fordelagtig samhandel i det hele taget.

Borgernes levevilkår skal forbedres, herunder ved at nedbringe omkostningsniveauet. Vi skal skabe rammer, der giver gode forudsætninger for at udvikle levedygtige arbejdspladser og flere bærende erhvervssektorer. Samtidig skal vi have som mål at få en bedre balance mellem kommunerne og reducere uligheden blandt borgerne. At nå disse politiske mål kræver helhedsorienterede indsatser.

Økonomisk redegørelse 2018 viser, at det aktuelle økonomiske udgangspunkt grundlæggende er gunstigt i disse år. De gode konjunkturer skal blandt andet bruges til at muliggøre kloge investeringer, der kan bidrage til en positiv udvikling i samfundet, hvor der opnås strukturelle og langsigtede gevinster.
Dette skal muliggøre, at vi kan holde udgiftsniveauet så lavt som overhovedet muligt for at bevare og så vidt yderligere at forbedre vores konkurrencekraft som nation.

Redegørelsen viser også, at der er behov for gennemføre nogle strukturelle ændringer i indretningen af vort samfund i bestræbelserne på at nå de overordnede politiske mål.

Med afsæt i den nye koalitionsaftale ønsker Naalakkersuisut således at skabe en mere selvbærende økonomi og forberede overtagelse af områder fra staten. Dette ved at føre en balanceret finanspolitik, som udspringer af fornuftige dispositioner, der bunder i visioner og målsætninger.

Generelt ønsker koalitionspartierne at styrke samfundets udvikling og dets placering i verdenssamfundet gennem et forstærket samarbejde i alle dele af samfundet. Dette gennem nødvendige reformer, der kan forbedre befolkningens levevilkår og sikre fortsat økonomisk udvikling ved at skabe nye arbejdspladser og få flere arbejdsdygtige i arbejde.

Økonomisk redegørelse 2018 beskriver udgangspunktet herfor. Dels beskriver den aktuelle økonomiske situation og fremskrivninger heraf, dels gør den status for udviklingen på vigtige områder i samfundet.

Redegørelsen beskriver desuden Naalakkersuisuts netop vedtagne mål og principper for sin økonomiske politik, der blandt andet vil få betydning for arbejdet med at realisere koalitionsaftalens mål og indsatser.

Konkretiseringen heraf vil i sagens natur først kunne blive beskrevet mere detaljeret på et senere tidspunkt, herunder i kommende finanslovsforslag og sektorplaner.

Jeg ønsker alle god læselyst.

Pele Broberg, Naalakkersuisoq for Finanser

2 Indledning

Konjunkturudviklingen har i de seneste år været god. Økonomisk Råd forventer i en foreløbig konjunkturprognose 2017-19 fra maj måned (Policy Brief 2018:2), at væksten i BNP i 2017 har været på 1,6 %. Økonomisk Råd venter i 2018 tilsvarende en vækst i BNP på 3-4 %, måske lidt mindre. Endvidere forventer rådet også en vækst i 2019, men lidt mere afdæmpet end i 2018. Der er naturligvis usikkerhed omkring særligt tallet for 2019.

Økonomisk Råd antager endvidere, at de fortsat gunstige priser på fisk og skaldyr vil holde sig på niveauet fra 2017. I 2018 ventes eksporten af rubiner også at bidrage til eksportvæksten, og anorthositminen ved Kangerlussuaq ventes færdiggjort, så der for alvor finder produktion sted i 2019. Verdensmarkedspriserne på blandt andet nikkel og zink er steget en del siden et lavpunkt tidligt i 2016. Dette kan lede til, at efterforskningsaktiviteten på råstofområdet stiger, og/eller projekter bringes tættere på udvinding.

Der har i 2017 og i det første halvår af 2018 været et stadigt fald i antallet af registrerede arbejdssøgende. Dette afspejler antageligt en fremgang i beskæftigelsen og dermed sandsynligvis også i aktiviteten.

Økonomisk Råd vurderer, at de stærke byggekonjunkturer i Grønland og lande, der normalt importeres arbejdskraft fra i anlægssektoren giver en risiko for flaskehalse med vanskeligheder ved at skaffe arbejdskraft og deraf følgende prisstigninger som konsekvens.

Foreløbige regnskabstal for 2017 for selvstyret viser, at den stigende aktivitet i samfundet har bidraget til at give et bedre resultat i Landskassen end budgetteret. Kommunerne har tilsvarende oplevet en vis stigning i indtægterne. Denne udvikling ventes at kunne fastholdes i 2018, men den skal også vurderes i forhold til et stigende udgiftspres.

Den vedtagne finanslov for 2018 udviser et beskedent DA-overskud i 2018 og samlet set balance i perioden 2018-2021. Det budgetterede resultat bygger blandt andet på effektiviseringer i det offentlige og nye indtægter fra kommende reformer. Der er derfor ikke økonomisk råderum til at iværksætte generelle serviceforbedringer i den aktuelle situation, med mindre der findes kompenserende besparelser.

I de kommende år begynder de demografiske ændringer at tage fart. Det betyder, at færre skal forsørge flere med deraf følgende større udgiftspres på de offentlige budgetter. Derfor bliver det en meget vigtig politisk opgave at prioritere de offentlige udgifter på finansloven og i de kommunale budgetter på hensigtsmæssigt vis. Dette for at kunne sikre velfærden via offentlige ydelser til gavn for borgerne og for at kunne investere i at skabe gode rammer i forhold til udvikling af den private sektor med deraf følgende indtjening i virksomheder, som borgerne kan nyde godt af via skabelse af gode vellønnede arbejdspladser, der kan biddrage til øget indtjening i de enkelte familier.

Eventuelle ekstraordinære indtægter bør derfor primært gå til at prioritere rammerne for vækstfremmende private initiativer såsom forbedring af infrastrukturen eller til målrettede og effektive tiltag på blandt andet uddannelses-, arbejdsmarkeds- og socialområdet.

Det vil være Naalakkersuisuts udgangspunkt for de kommende finanslovsdrøftelser med partierne, hvor spørgsmålet om fortsat opfølgning på og yderligere konkretisering af holdbarheds- og vækstplanen også vil blive et centralt omdrejningspunkt.

2.1 Den økonomiske situation og strukturelle problemer

Faktiske tal og skøn for den økonomiske udvikling i perioden 2010-2017 er sammenfattet i tabel 1, der ud over den omtalte konjunkturprognose for 2017-2019 fra Økonomisk Råd bygger på tal fra det produktionsbaserede nationalregnskab for 2016 fra Grønlands Statistik af den 16. februar 2018.

Tabel 1: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i pct. af BNP og bruttoinvesteringer i faste priser (1)

1 Grønlands Statistik har som led i udarbejdelsen af nationalregnskabet for 2016 dels foretaget ændringer af nogle af de hidtil anvende beregningsmetoder for at tilpasse sig internationale standarder på området samt inddraget flere kilder for at forbedre tidserierne. Som følge heraf er der også ændringer i tallene fra før 2016 i tabellen. Den kan derfor ikke direkte sammenlignes med den tilsvarende tabel i Politisk-Økonomisk Beretning for 2017 og tidligere. Den nye metode giver bedre sammenligningsgrundlag mellem landene og er i overensstemmelse med de internationale anbefalinger på området. Yderligere oplysninger derom fås på: www.stat.gl

2.1.1 Udviklingen i fiskeriet

Fiskeriet er fortsat det vigtigste eksporterhverv.

Figur 1 viser prisudviklingen for rejer, hellefisk og torsk.

Figur 1: Indeks af gennemsnitlige kilopriser på fisk og skaldyr

Figuren viser, at prisniveauet for hellefisk har været svagt stigende i 2017, men samlet set har ligget på et nogenlunde konstant højt niveau siden starten af 2015. Prisen på hellefisk i 2017 er således stadig på et historisk højt niveau. Prisniveauet for torsk ligger ligeledes på nogenlunde samme niveau som i 2015, men har samlet set været stigende siden 2010.

Rejepriserne er steget i løbet af 2017, men ligger ca. 20 pct. lavere i forhold til 4. kvt. 2015. Trods dette er rejeprisen forsat på et relativt højt niveau.

Tabel 2: Fiskere og fartajers fangst på grønlandske licenser

Eksport af rejer stod for ca. 40 pct. af den samlede værdi af vareeksporten i 2017. Rejefangsterne var faldende i perioden 2012 til 2015, hvilket skyldes fald i bestanden. Fangsterne er dog stigende fra 2015 på grund af forbedring i rejebestanden. I 2015 blev rejekvoten sat til 73.000 tons i Vestgrønland, der i 2016 tilsvarende blev sat til 85.000 tons og til 90.000 tons i 2017. I 2018 blev rådgivningen om den maksimale fangstmængde i Vest endnu engang forhøjet, nu til 105.000 tons. I overensstemmelse med forvaltningsplanen for rejefiskeriet bør TAC bør ikke hæves med mere end 12,5 pct. fra det ene år til det andet. Derfor blev kvoten sat til 101.250 tons. Af den samlede rejekvote i Vestgrønland tildeles Canada og EU 3.852 tons. Med forsat relativ høje rejepriser og stigende kvote på rejer er der grundlag i 2018 at opnå en meget god økonomi i rejefiskeriet.

I 2018 er den biologiske rådgivning i Østgrønland forsat på 2.000 tons. Selve rejekvoten er sat til 4.300 tons, hvoraf 3.750 tons tildeles EU, jf. aftalen herom.

Som det fremgår af tabel 2 har fangsten af torsk været kraftigt stigende siden 2012.

Hellefiskefangsterne har også været stigende i perioden 2012 til 2016. Fangsterne faldt i 2017, men er steget i de første 5 måneder af 2018 i forhold til de første 5 måneder af 2017. I perioden fra 2013 til 2017 er der sket en forøgelse af licensindehavere til det kystnære fiskeri efter hellefisk, jf. også figur 2:

I perioden 2013-17 er antallet af aktive licenser til fiskeri efter hellefisk i forvaltningsområde Disko steget med 38%. Hele stigningen ligger i antallet af jollelicenser.
Kombinationen af faldende fangster i 2017 og stigende antal licenser har betydet, at fiskernes gennemsnitlige indhandlingsværdi er faldet.
Set i forhold til 2013 har erhvervet i 2017 dog oplevet en generel indtægtsfremgang på ca. 130 mio. kr. i indhandlingsværdi i forbindelse med det kystnære fiskeri efter hellefisk.

Figur 2. Antallet af licenser til kystnært fiskeri efter hellefisk til henholdsvis fartøjer og joller i perioden 2013-2017

Pelagiske fiskerier

Naalakkersuisut ønsker i samarbejde med erhvervet og nabolandene at sætte øget fokus på at udnytte såvel nye arter som eksisterende arter i nye områder. De nye arter består primært af pelagiske bestande som sild og makrel. Disse er vandrende bestande, som periodevis opholder sig i forskellige landes havområder og i internationalt farvand. Grønland er kyststat til makrel i Nordøstatlanten, og deltager i forvaltningen af bestanden i samarbejde med Færøerne, Norge, EU, Island og Rusland.

Fiskeri efter makrel forventes forsat at give et bredere indtægtsgrundlag, som kan skabe vækst i fiskerierhvervet via udviklingen af det pelagiske fiskeri. Figur 3 viser størrelserne af makrelfangsterne i perioden 2013–17, fanget af henholdsvis grønlandske og udenlandske fartøjer.

Figur 3: Makrelfangster i Østgrønland 2013-2017 fordelt på grønlandske og udenlandske fartøjer

Makrelfiskeriet i 2015 og 2016 var på henholdsvis ca. 30.000 tons og ca. 36.000 tons. Dette er mindre end halvdelen af den fastsatte kvote. I 2017 voksede fangstmængderne dog til ca. 46.000 tons. Der er således tale om et ret usikkert fiskeri, da makrellen er en vandrende art. Der er derfor ingen sikkerhed for, at der kan fiskes store mængder makrel årligt i grønlandsk farvand. Udover makrelkvoten i Øst er der i de seneste år sat en forsøgskvote på 10.000 tons i Vestgrønland, der dog ikke er blevet udnyttet. I 2017 blev der fanget over 11.000 tons sild i grønlandsk farvand. Sildefiskeriet er således betydningsfuldt og kan fremover være en vigtig indtægtskilde for Grønland.

Fra 2017 blev det muligt for de grønlandske fartøjer at fiske en del af kvoten i internationalt farvand. Dette bidrager til forlængelse af fiskerisæsonen, og dermed bedre udnyttelse af den grønlandske
kapacitet. Grønland havde i 2017 stadig ikke den nødvendige pelagiske fiskerikapacitet til at udnytte den fastsatte grønlandske makrelkvote. Over perioden 2013-16 stod Grønlandske fartøjer bag 43 % af makrelfangsterne. I 2017 stod de Grønlandske fartøjer bag 61 % af det samlede optag. Som noget nyt i 2017, havde grønlandske fartøjer mulighed for at fiske op til 10.000 tons i internationalt farvand. Denne kvotemængde blev næsten fuldt udnyttet.

Tabel 3. Sammenligning af ressourcerenteniveauet med Island og Færøerne

På grundlag af sammenligning med ressourcerenteniveauet på Island og Færøerne skønnes der ikke at være råderum for en forhøjelse af afgiften på makrel (tabel 3). En afgiftsstigning forventes at medføre, at en del af lokale fartøjer vil stoppe med at fiske efter makrel. Tiltaget forventes at kunne reducere provenuet fra makrelafgiften samt at være skadeligt for udviklingen af det pelagiske fiskeri.

Gennemføres en stigning i makrelafgiften forventes fiskeri med udenlandske fartøjer at ophøre og reducere afgiftsprovenuet fra makrelafgiften med 20 mio.kr. i forhold til budgettet.

Sildefiskeriet i Østgrønland har over perioden 2013-17 i gennemsnit resulteret i et optag på ca. 12.000 tons årligt. Fangsten har svinget over perioden fra 10.000 til 18.000 tons årligt. Grønland er anerkendt som kyststat til sild fra alle kyststater på nær Rusland. Sildefiskeriet overgik i 2017 fra forsøgsfiskeri til at blive forvaltet som et ordinært fiskeri.

Som et led i udviklingen af det pelagiske fiskeri har Grønland igennem de bilaterale forhandlinger med Færøerne adgang til at fiske i alt 16.000 tons blåhvilling i færøsk farvand.
Yderligere har Naalakkersuisut indgået en ny loddeaftale med Norge og Island . Grønland har opnået en større andel af den fælles loddebestand, baseret på biologiske undersøgelser af loddens udbredelse i Øst Grønlandsk farvand. Lodden er en art med meget kort livscyklus, og TAC’en på lodde varierer meget fra år til år. Der har været TAC på lodde fra nul og op til 1 mio. tons. De seneste år har loddekvoten bevæget sig mellem 0 og 300.000 tons. Den initiale loddekvote for kvoteåret 2017/2018 for Island, Grønland og Norge er på 208.000 tons. Heraf fik Grønland 11 pct. af den mængde dvs. 22.880 tons.

Ressourcerentebeskatning i fiskeriet

Fiskeriet bidrager i betydeligt omfang med indtægter fra fiskeriafgifter (ressourcerentebeskatning). Dette skyldes blandt andet, at der er kommet nye store indtægter til i de seneste år fra især historisk
høje priser på rejer og hellefisk samt afgifter i makrelfiskeriet. Fra 2017 blev der indført afgifter på torsk, kuller, sej og rødfisk.

Niveauet for provenuet fra ressourcerenteafgifter har været kraftigt stigende siden 2007. Provenuet steg fra 0,4 mio.kr. i 2007 til 273 mio. kr. i 2017.

I 2018 budgetteres det samlede provenu til 384 mio.kr. Dette er på et historisk højt niveau. Det kan dog være risikabelt, at en for stor del af de offentlige indtægter stammer fra fiskeriafgifter, da fiskeriet erfaringsmæssigt oplever svingende indtjening.
Figur 4 viser udviklingen i provenuet fra fiskeriafgifter siden 2001.

Figur 4. Provenu fra fiskeriafgifter 2001-2018 i mio. kr. (2018 budgettal)

Bedre data omkring fiskeriets økonomiske udvikling

For at skabe overblik over fiskerisektorens økonmiske betydning, herunder til brug for analyseformål vedtog Inatsisartut en ændring af fiskeriloven, der gav hjemmel til at indsamle relevante data. Med afsæt heri har Naalakkersuisut vedtaget Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 29. juni 2015 om indberetning af produktionsmæssige og økonomiske oplysninger vedrørende erhvervsmæssigt fiskeri trådte i kraft 1. juli 2015.

Bekendtgørelsen har blandt andet til formål at kunne analysere økonomien i fiskeflåden ved udarbejdelse af lovændringer, og give mulighed for mere kvalificerede beregninger for, hvordan ressourcerenteafgifterne påvirker flådens rentabilitet.

I bekendtgørelsen forpligtes det enkelte rederi at levere oplysninger om det enkelte fartøjers årlige økonomi i det havgående fiskeri og det kystnære fiskeri efter rejer og hellefisk med omsættelige kvoter. Trods det faktum, at en stor del af rederierne har leveret økonomiske oplysninger om deres fartøjer, mangler en stor andel af særligt de kystnære fartøjer fortsat at indberette deres oplysninger som forudsat.
Bekendtgørelsen udvides fra 2018 til at omfatte samtlige fiskefartøjer over 6 meter samt økonomi og produktionsforhold hos fiskefabrikkerne.

2.1.2 Råstoffer

Efter flere års nedgang i investeringerne i mineralefterforskning på globalt plan og i Grønland steg efterforskningsaktiviteterne igen i 2017 i både Grønland og på det globale plan. En væsentlig årsag til det stigende aktivitetsniveau, skyldes generelt stigende priser på metaller og mineraler siden 2016.

Investeringerne(2) i mineralefterforskning i Grønland toppede i 2011 med 705 mio. kr. hvorefter investeringerne faldt stødt til 130 mio. kr. i 2016. Udviklingen vendte i 2017, hvor de foreløbige tal viser efterforskningsinvesteringer på 193 mio. kr.

Det forventes, at den positive udvikling vil fortsætte i 2018, hvor antallet af ansøgninger om feltaktiviteter næsten er fordoblet i forhold til 2017.

Tabel 4 viser de mest fremskredne mineralprojekter, der enten har en udnyttelsestilladelse eller som stiler mod en snarlig udnyttelsestilladelse. I tillæg til tabellens aktiviteter forventes efterforskningsaktiviteter på en række mineralprojekter i 2018.

Tabel 4. De mest fremskredne mineralprojekter

Anlægsfasen for Greenland Ruby A/S’ rubin- og lyserød safirprojekt ved Aappaluttoq er tilendebragt og produktionen blev påbegyndt primo 2017. Selskabet har per juni 2018 ikke påbegyndt salg af rubin og lyserød safir udvundet under udnyttelsesfasen.

Hudson Greenland A/S’ anorthosit-projekt ved Naajat forventes at have afsluttet anlægsfasen og påbegyndt udnyttelsesfasen i andet halvår 2018.

Ironbark A/S’ zink- og blyprojekt ved Citronen Fjord fik en udnyttelsestilladelse i december 2016 og har planlagt mindre indledende anlægsaktiviteter i sommeren 2018.

Udstedelse af en udnyttelsestilladelse er ikke ensbetydende med igangsættelse af anlægs- og udnyttelsesaktiviteter, blandt andet fordi finansieringsmulighederne påvirkes af udviklingen i råvarepriserne.

For at sikre råstofindustriens fortsatte interesse for at investere i efterforskning og udnyttelse af den grønlandske undergrund, er det vigtigt at fortsætte arbejdet med at sikre stabile og gode rammevilkår, let adgang til data samt at promovere Grønlands råstofpotentiale. Derudover bliver mulighederne for at effektivisere myndighedsbehandling løbende vurderet.

Det er afgørende for øget økonomisk selvstændighed, at der bl.a. sker en forøgelse af efterforskningsaktiviteterne og ikke mindst udnyttelsesaktiviteterne. Den igangværende udvikling på mineralområdet på globalt plan og i Grønland er imidlertid positiv og forventningen om en global udvikling mod mere grøn energi vurderes tillige som positivt for mineralindustriens fremtidsudsigter.

(2) Efterforskningsinvesteringer inkluderer 50 % overhead omkostninger. Tallene angiver derfor ikke de faktiske investeringer i Grønland, men angiver en generel markedsudvikling.

Stigende interesse for småskalaområdet

Flere grønlandske borgere har i løbet af 2017 benyttet sig af muligheden for at erhverve sig en småskalatilladelse til mineralefterforskning. Ved årsskiftet 2016-2017 var der 34 aktive småskalatilladelser mens der ved årsskiftet 2017-2018 var 44 aktive småskalatilladelser, en stigning på ca. 29 pct.

Flere småskalarettighedshavere har ligeledes benyttet sig af muligheden om at få foretaget en uvildig geologisk vurdering af deres fund af Afdelingen for Geologi under Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender. Tilbuddet om uvildig geologisk vurdering og vejledning er et af flere politiske tiltag, der sigter mod at gøre småskalaområdet mere attraktivt.

I august 2017 blev to geologisk interessante områder nær Uunartoq Fjord i Sydgrønland, på hver 10 km2 reserveret til småskalaaktiviteter. Stigningen i småskalaaktiviteter forventes at fortsætte i 2018.

2.1.3 Turisme

Som det fremgår af figur 5 er der i perioden 2015-2017 registreret en positiv udvikling i antallet af udenrigsflypassagerer. Antallet af udenrigsflypassagerer i 2017 det højeste i perioden siden 2008.

Figur 5. Antal flypassagerer der rejser fra Grønland

I forbindelse med arbejdet med at forbedre statistikken på turismeområdet er Grønlands Statistik fra 2015 begyndt at opgøre flypassagerer fordelt på bopælsland. Dette har medvirket til, at man for 2015 og 2016 kan opgøre antallet af udenlandske flypassagerer, der rejser fra Grønland. Fra 2015 til
2017 er antallet af udenlandske flypassagerer, der rejser fra Grønland, steget med 3.391 passagerer, mens den tilsvarende stigning i antallet af passagerer her fra landet er endnu større på 5.639. Det ses af figuren, at væksten fra 2016 til 2017 har været mindre end i året før.

Antallet af hotelovernatninger har udviklet sig positivt fra 2014 til 2017. Tal fra Grønlands Statistiks overnatningsstatistik viser stigning i antallet af både overnatninger og af hotelgæster

Betragtes antallet af registrerede gæster for hele 2017 er der en stigning på 14 %. En del af stigningen (ca. 4 procent) skyldes dog, at Grønlands Statistik i 2017 har modtaget indberetninger fra en række hoteller, som ikke tidligere har indberettet. Ligeledes kan antallet af overnatninger være påvirket af indgåelsen af nye trafikservicekontrakter.. Tallene for 2016 og 2017 er derfor ikke fuldt sammenlignelige.

Figur 6. Antal hotelovernatninger årligt 2016 - 2017

Figur 7: Antal hotelgæster årlig 2016-2017

En del af stigningen i antallet af hotelgæster stammer fra bosiddende her i landet. Der er samlet set tale om en ret markant stigning, og stigningen er størst for gæster fra udlandet. Både antallet af hotelovernatninger og af gæster var i 2017 det højeste siden registreringen begyndte.Der er ikke foretaget en særskilt vurdering af, i hvilket omfang dette kan tilskrives indgåelsen af nye servicekontrakter på trafikområdet.

2.1.4 Beskæftigelse og ledighed

I figur 8 ses vinter- og sommer ledigheden de seneste fem år opgjort på antallet af registrerede arbejdssøgende i henholdsvis januar og september i byer og bygder og måned i perioden 2014-2017.

Figur 8. Tendenser for sæsonudsving i antal registrerede arbejdssøgende (2013-2017)

Af figur 9 fremgår det ikke overraskende, at antallet af arbejdssøgende er størst i vinterhalvåret. Udsvinget mellem vinter- og sommerledighed er nogenlunde det samme med ca. 1.600 personer, der årligt i gennemsnit rammes af sæsonledighed. Vinterledigheden er faldet med 21 % fra 4.954 arbejdssøgende i 2014 til 3.915 arbejdssøgende i 2017. Sommerledigheden er faldet 33 % fra 3.360 arbejdssøgende i 2014 til 2.249 arbejdssøgende i 2017.

Figur 9. Registrerede arbejdssøgende fordelt på byer og bygder (2014-2018)

Ledigheden er relativt størst i bygderne og blandt de unge. Der er uforholdsmæssigt mange ufaglærte blandt de ledige. I 2015 udgjorde de ufaglærte i gennemsnit 84 % af alle ledige. Udfordringen med ledighed blandt unge øges dermed af, at mange unge ikke får en uddannelse efter endt folkeskole, mens andre kommer for sent i gang med en ungdomsuddannelse. I løbet af de seneste 5 år, er der dog sket en positiv udvikling i både andelen af folkeskoleelever, der fortsætter i uddannelsessystemet efter endt folkeskole og i gennemsnitsalderen for færdiggjorte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Et generelt lavt uddannelsesniveau og sociale problemer medfører, at mange har ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet og måske ikke har de nødvendige kompetencer til at besætte gode, vellønnede jobs. De strukturelle sociale udfordringer skal løses gennem en tidlig indsats, så alle børn får en reel
mulighed for og tilskyndelse til at deltage i undervisningen i folkeskolen og bliver parate til at gennemføre erhvervskompetencegivende uddannelser umiddelbart efter folkeskolen.

De strukturelle problemer på arbejdsmarkedet ses endvidere af, at der sker en indvandring af ufaglært arbejdskraft samtidig med den relativt høje arbejdsløshed i nogle dele af landet. Endelig kan der være en geografisk barriere for at få besat ledige jobs, som kræver, at den enkelte og dennes familie skal flytte for at komme i beskæftigelse. Spørgsmålet om mobilitet er derfor også af stor betydning som i led i bestræbelserne på at få flest muligt i varig beskæftigelse.

Figur 10 illustrerer, at konjunkturerne her i landet er gode med høje vækstrater i BNP og en positiv trend. Hvor længe denne trend vil vare, kan ikke forudses, men al erfaring tilsiger, at der igen vil komme tider, hvor den økonomiske udvikling bliver negativ. Figuren illustrerer ligeledes, at gode tider bør bruges til at konsolidere økonomien, så der er noget at stå imod med i dårlige tider.

De økonomiske udsigter for de kommende år afhænger dels af igangsætningen af de planlagte infrastrukturprojekter, dels af om råstofaktiviteterne, turismeudvikling og andre erhvervsmæssige aktiviteter stiger, falder eller holder nuværende niveau. Sådanne aktiviteter kan skabe grundlag for ny vækst og øget beskæftigelse. Hvis der bliver igangsat aktiviteter indenfor disse områder, er det vigtigt, at den lokale arbejdskraft har de efterspurgte kvalifikationer, og der føres en aktiv politik, der øger udbuddet af arbejdskraft, så flaskehalse på arbejdsmarkedet så vidt muligt udgås.

Figur 10. BNP-vækst og konjunkturcyklus fra 2003 til 2016

Arbejdsmarkedsindsatsen fokuserer derfor på opkvalificering af de ledige, så de kan besætte eksisterende jobs i fiskeriet, i potentielle jobs på anlægsområdet, i råstofsektoren og inden for turismeområdet. Hertil kommer, at den aldrende befolkning vil give behov for øget beskæftigelse i plejesektoren, som ligeledes skal adresseres.

2.2 Økonomien i den offentlige sektor

Økonomien i den offentlige sektor er i sagens natur påvirket af, om der er vækst og beskæftigelse i samfundet. Høj ledighed og/eller mange på offentlig forsørgelse belaster både landskassen og den kommunale økonomi. Tilsvarende påvirkes ligesom gældsudviklingen i selvstyret og kommuner af især investeringer. I forhold til styringen af gældsudviklingen i det offentlige er det også relevant at se på lånoptagelsen i aktieselskaber, der er offentligt ejede.

2.2.1 Landskassens regnskab for 2017

Opstillingen af landskassens regnskab i tabel 5 tager udgangspunkt i Selvstyrets kontering på artskonti, idet tallene for 2017 på nuværende tidspunkt er foreløbigt estimerede tal.

Tabel 5. Landskassens regnskab 2008-2017 i mio. kr. (2017 foreløbige tal)

Det skal bemærkes, at negative tal i denne oversigt er indtægter/overskud, mens positive tal er udgifter/underskud.

Den samlet set gunstige udvikling på indtægts- og udgiftssiden betyder, at landskassen i 2017 ser ud til at komme ud med et bedre resultat end forventet. Der vil dog fortsat være poster, som vil kunne ændre resultatet i regnskabet for 2017 i begge retninger.

Foreløbige tal for regnskabet for 2017 (tabel 6) viser, at Selvstyrets indtægter fra skatter og afgifter er øget i 2017. Landskassens anlægsudgifter er steget sammenlignet med 2016.

Særligt bemærkes, at niveauet for anlægsudgifter er påvirket af udlægning af flere ansvarsområder til kommunerne. Dette gælder boligprogram for bygder og yderdistrikter fra 2017, der reducerede anlægsrammen i selvstyret med 25 mio. kr. årligt og indebærer en tilsvarende forhøjelse af bloktilskuddet til kommunerne. Endvidere overtog kommunerne fra 2018 ansvaret og de tilhørende midler fra finansloven for støtte til privat boligbyggeri (årligt 35 mio. kr.) og på uddannelsesområdet for anlæg og vedligehold af førskoler, folkeskoler og skolehjem (årligt 90 mio. kr.). Med forøgelsen af bloktilskuddet blev det aftalt med kommunerne, at disse anlægsmidler fortsat skal indvendes til henholdsvis bolig- og uddannelsesområdet.

Der er sket en mindre stigning i indtægterne fra pris- og lønregulering af bloktilskuddet fra Staten og overførselsindtægter fra EU. Selvstyrets udgifter til drift af institutioner og tilskud er steget i 2017, i nogenlunde samme niveau som omtalte indtægtsforøgelse.

Den gunstige udvikling medfører, at det forventede resultat for DAU er et overskud på ca. 204 mio. kr. og et overskud på DA på ca. 230 mio. kr. DAU-overskuddet for 2017 vil med afsæt i budget- og regnskabslovens bestemmelser kunne overføres til fonden til langsigtede investeringer i 2019.

Tabel 6. Oversigt over hovedtal fra regnskaber og budgetter for 2012-2021. Tal for regnskab 2017 er foreløbige tal (mio. kr.). Negative tal er indtægter/overskud, mens positive tal er udgifter/underskud.

Figur 11 nedenfor angiver resultatudviklingen i drift og anlæg i landskassen siden 2010/11 og frem til det seneste budgetoverslagsår.

Som det fremgår har der i perioden siden 2010/11 gennemgående været tale om relativt beskedne afvigelser fra et nul-resultat.

Kun enkelte år har der været en afvigelse på mere end 3 % fra et nul-resultat.

Figur 11. Udviklingen i DA 2010-2021 i pct. af de samlede udgifter på finansloven (R 2017 foreløbige tal, 2018-20 budgettal).

2.2.2 Sammenhængen med kommunernes økonomiske udvikling

Den offentlige sektors økonomi hænger tæt sammen. En uholdbar udvikling i landskassen har stor betydning for kommunernes økonomiske muligheder og omvendt.

I 2017 har aktivitetsniveauet i økonomien været højt. Dette er slået igennem på Selvstyrets provenu fra skatter og afgifter og på kommuneres skatteindtægter, der har været gode i de sidste par år. Det forøgede provenu fra direkte skatter kommer ikke kun landskassen til gode, men i højere grad kommunerne. Kommunerne modtager ca. 70 % af det samlede provenu fra A-skat, selskabsskat og udbytteskat.

Nedenfor er den nuværende situation og de væsentligste forventede træk i udviklingen på kort sigt på det kommunale område beskrevet.

Regnskab 2017 (foreløbige tal) og budget 2018

Tabel 7 viser kommunernes foreløbige regnskaber for 2017 og budget for 2018. Det skal bemærkes, at regnskaberne endnu ikke er endeligt afsluttede, revisionspåtegnede og politisk godkendte.

Tabel 7. Kommunernes økonomi, tusinde kr. (positive tal betegner udgifter)

Medens alle kommuner i 2016 havde overskud, er situationen i 2017 ændret. Kun Qeqqata Kommunia kom ud af 2017 med et regnskabsmæssigt overskud. De øvrige tre kommuner har underskud i 2017. Kommunerne har under ét et underskud på samlet 14,9 mio. kr. I 2016 var der til sammenligning et samlet kommunalt overskud på 183 mio. kr. Stærkt forøgede udgifter på børne- og ungeområdet formodes at bære en stor del af ansvaret for de stigende kommunale udgifter. For god ordens skyld skal det bemærkes, at forringelsen af kommunernes samlede budgetstilling sker på baggrund af en overmåde gunstig konjunktursituation. Dette forekommer uheldigt.

I budgetterne for 2018 forventer kommunerne samlet set at komme ud med et resultat på 44 mio. kr. svarende til ca. 1 % af de samlede indtægter. Forbedringen i forhold til 2017-resultatet skyldes et højere indtægtsskøn og et mindre fald i anlægsudgifterne. De kommunale driftsudgifter budgetteres til at stige med 2,8 % i forhold til 2017. Anlægsudgifterne budgetteres med et fald på 2,1 % i forhold til 2017. Ved sammenligning skal bemærkes, at som følge af overførsel af anlægsmidler på uddannelsesområdet er bloktilskuddet øget med 90 mio. kr., der er øremærket til disse formål. Reelt er faldet i de kommunale anlægsbudgetter faktisk endnu højere, når der tages hensyn til overførslen af førskole- og folkeskoleområdet.

Kommunernes lånoptagelse

Kommunernes leasingforpligtelser og gæld til eksterne långivere var ultimo 2017 følgende:

Kommune Kujalleq havde en langfristet gæld på ca. 86 mio. kr. og en likviditet på ca. 30 mio. kr. Kommunen har omlagt sin gæld og i den forbindelse indfriet sin gæld til landskassen.
Kommuneqarfik Sermersooq havde gæld på ca. 13 mio. kr. og en likviditet på ca. 42 mio. kr.
Qaasuitsup Kommunia havde en langfristet gæld på ca. 24. mio. kr. og en likviditet på ca. 88 mio. kr.
Qeqqata Kommunia havde hverken lån eller leasingforpligtelser, men en likviditet på ca. 158 mio. kr.

2.2.3 Samarbejdsaftaler med EU

Grønland har flere samarbejdsaftaler med EU. Nedenstående følger en beskrivelse af hver af disse.

Fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Grønland – og Brexit

Grønland har en fiskeripartnerskabsaftale med EU, og den nuværende fiskeriprotokol udløber i udgangen af 2020. Hvert år aftaler Grønland og EU, hvor store fiskekvoter EU har adgang til i Grønland i det efterfølgende år. Derefter fordeler EU disse fiskekvoter internt blandt EU’s medlemslande eller videreallokerer kvoter til andre parter, eksempelvis Norge eller Færøerne. Når Storbritannien forlader EU, er det uvist hvordan det vil påvirke EU’s fremtidige interne fordeling af fiskekvoter. Man har dog aftalt en overgangsordning mellem EU og Storbritannien hvor alle aftaler på fiskeriområdet kører uændret videre til udgangen af 2020.

Det er forventningen at forhandlinger mellem Grønland og EU om en ny fiskeriaftale, som skal være gældende når den nuværende aftale udløber, påbegyndes i 2019. Storbritanniens exit fra EU vil få stor betydning for Grønland gennem flere internationale fiskeriaftaler og forhandlinger, ikke mindst fordi Storbritannien vil være en ny kyststat til en række fiskearter.

Grønlandsk eksport til Storbrittanien (UK)

De to største grønlandske eksportvirksomheder, der repræsenterer den største del af den samlede grønlandske eksport, har oplyst, at deres samlede eksport til UK i 2015 var på 91 mio. EUR (ca. 680 mio. DKK).

De vigtigste eksportprodukter til UK er kogte og pillede rejer, imens skalrejer, torsk, kuller og laks udgør de resterende hovedeksportprodukter. De fleste grønlandske eksportprodukter fragtes til Danmark og direkte videre til UK, mens nogle produkter videreforarbejdes i Danmark, før de videresendes til UK.

Når UK, ikke længere er et EU medlemsland, og såfremt UK også forlader EU’s indre marked, kan den fremtidige grønlandske fiskerieksport til UK blive mødt af importtold og veterinærkontrol. Det kan få negative konsekvenser for Grønlands fiskerieksport til UK, med mindre fordelagtige aftaler vedrørende de oversøiske lande og territorier indgås mellem UK og EU. Denne mulighed vurderes til at være lille, men skal ikke desto mindre forfølges. Dette ønske er blevet kommunikeret videre til EU’s Brexitforhandlere. Hvis dette ikke lykkes, må Grønland i fremtiden søge at indgå en handelsaftale med UK, således at grønlandske fiskeprodukter kan forblive prismæssigt konkurrencedygtige på UK’s marked.

Partnerskabsaftalen mellem Grønland og EU

UK er en nettobidragsyder til EU’s samlede budget, og derfor vil der ske en formindskelse i EU budgettet efter Brexit, med mindre de resterende EU-medlemslande og deres befolkninger bidrager med mere til det samlede EU budget. Tidlige indikationer peger i retning af, at det kan blive vanskeligt at få medlemslandene til at bidrage med mere til budgettet. Derfor er det en reel risiko, at besparelser skal foretages i EU budgettet. Hvorledes disse besparelser kommer til udtryk, kan endnu ikke siges med sikkerhed. Det er dog klart, at Grønlands partnerskabsaftale (2014/137/EU) med EU også er i risikozonen for besparelserne, da aftalen finansieres via EU’s budget.

Partnerskabsaftalens finansielle niveau kan derved komme under reelt pres i negativ retning efter Brexit. Følgeligt vil det kunne få mærkbare negative finansielle konsekvenser for fremtidige grønlandske finanslove, hvis dette bliver til realitet.

Grønlands uddannelsesprogram modtager således finansiel støtte i form af sektorbudgetstøtte i henhold til partnerskabsaftalen mellem EU på den ene side og Grønland og Kongeriget Danmark på den anden side. Det vejledende beløb for gennemførelsen af partnerskabsaftalen for perioden 2014 – 2020 er på 217,8 mio. EUR (ca 1,6 mia. kr.).

Naalakkersuisut har forventninger til, at en ny aftale træder i kraft for 2021-2028, når den nuværende programperiode udløber. Den positive midtvejsevaluering af partnerskabsaftalen understøtter denne forventning. Usikkerheden retter sig som nævnt mere mod det involverede beløbs fremtidige størrelse.

EU kommissionen offentliggjorde 14. juni sit forslag til en ny OLT (Overseas Countries and Territories)- og Partnerskabsaftale, og heraf fremgår det, at den samlede ramme for OLT’erne og Grønland foreslås være € 500 mio. Ud af de € 500 mio., foreslås det at € 225 mio. allokkeres til Grønland. Derudover er der mulighed for at ansøge om midler til interregionalt samarbejde fra en samlet pulje på € 15 mio. Selvom de offentliggjorte forslag netop er et forslag og derfor vil være genstand for omfattende forhandlinger frem til 2019, hvor endelig afgørelse forventes truffet, er der lagt op til en markant mindre besparelse end først antaget.

Det er klart, at der fra både grønlandsk og dansk side pågår og fortsat vil pågå en stor indsats i forhold til EU-systemet for at forsøge at afværge eller formindske den negative effekt af Brexit - uden at der dog er nogen garanti for, at det lykkes. Et positivt element, der imidlertid kan nævnes er, at Europa-Kommissionens egen vurdering er, at partnerskabsaftalen virker efter hensigten og er til gavn for begge parter.

Naalakkersuisut ønsker, at betingelserne for eventuelle grønlandske studerende og forskere i UK, samt britiske studerende og forskere i Grønland ikke vil blive negativt påvirket som følge af Brexit.

Siden 2006 har Grønlands uddannelsesplan været et centralt fokuspunkt i uddannelsespolitikken. Uddannelsesplanen, som blev vedtaget af Inatsisartut i marts 2006, er opdelt i to faser: Fase 1 løber i perioden 2006 til 2013 og fase 2 i perioden 2014-2024.

Uddannelsesplanen er en del af en langsigtet strategi, som skal bidrage til Grønlands udvikling mod en mere selvbærende økonomi. I denne udvikling er en veluddannet og oplyst befolkning helt
central. Med Grønlands Uddannelsesplan II er aftalen udvidet for at understøtte Naalakkersuisuts 10-årige handlingsplan som løber mellem 2014 – 2024.

Økonomistyringshandlingsplan

EU-kommissionen har bedt selvstyret opdatere den i medfør af partnerskabsaftalen med EU indeholdte handlingsplan om økonomistyring ”PFM Action Plan 2015-2016” med nye mål. De nye mål for 2018-2020 er aktuelt under udarbejdelse indenfor følgende områder: sektorplanlægning, budgetanalyser, kommunernes økonomi, offentlig gæld og offentlig-private partnerskaber, intern kontrol og styrket ledelsesinformation samt indkøb af varer og tjenesteydelser.

Opstilling af nye mål inden for disse områder vil blive fulgt af udarbejdelsen af en ny handlingsplan for 2018-2020 med nye mål, som forventes på plads i løbet af det kommende halve år. Det bemærkes, at en række af de i økonomistyringsaftalen omhandlede temaer med tilhørende mål og tiltag for at nå disse samtidig er af stor betydning for at sikre en holdbar og fortsat positiv økonomisk udvikling her i landet.

Konkret har Naalakkersuisut således lagt op til følgende seks indsatsområder og tilhørende økonomistyringsmål som led i aftalen med EU om en ny økonomistyringshandlingsplan:

Sektorplanlægning: Der skal arbejdes for en øget koordination og gennemsigtighed i den offentlige økonomiske og fysiske planlægning mellem Selvstyre og kommunerne, og dermed sikre et forbedret prioriteringsgrundlag for de politiske og administrative beslutningstagere her i landet. Sektorplanerne vil bygge på dels demografiske og økonomiske nøgletal, klimadata, samt mere sektorspecifikke data.
Budgetanalyser: Via målrettede budgetanalyser skal arbejdes for at rationalisere administrationen og derved frigøre ressourcer til anden anvendelse.
Kommunernes økonomi: Budget- og Regnskabsloven indeholder en række bestemmelser for og krav til kommunernes økonomi. Først og fremmest er hele den kommunale sektor med Budget- og Regnskabsloven blevet inddraget i opgørelsen af den offentlige sektors samlede finanspolitiske holdbarhed. Ligeledes er der vedtaget en fælles kontoplan for selvstyret og kommunerne.
Offentlig gæld og offentlig-private partnerskaber: I medfør af lov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber skal der fastsættes nærmere regler om opgørelse af offentlig gæld og optagelse af og tilladelse til optagelse af lån, herunder i form af offentlig- private partnerskaber.
Intern kontrol og styrket ledelsesinformation: I forbindelse med indfasningen af det fælles offentlige økonomisystem og den tilhørende fælles offentlige kontoplan styrkes mulighederne for udvikling af komparative økonomistyrings- og ledelsesinformationsværktøjer på tværs af sektorer og kommuner/selvstyret. Udviklingen af området foregår blandt andet i tilknytning til ERP-projektet.
Indkøb af varer og tjenesteydelser:
a. Lovgivning til regulering af offentlige udbud og indkøb:
Et lovforslag om regulering af offentlige udbud og indkøb blev udarbejdet af det tidligere Naalakkersuisut forud for valget i 2018.
b. Understøttelse af udbud og indkøb i Selvstyret, herunder med følgende indsatsområder:
Offentlig information og gennemsigtighed
Øget konkurrenceudsættelse.
Ny indkøbsmanual med trinvis instruktion forklarer om regler, skabeloner m.m.
Samarbejde med kommunerne.
Forbedret dataanalyse i forhold til data om indkøb.

Naalakkersuisut vil skulle tage endelig stilling til mål til realisering i perioden 2018-2020 for de respektive indsatsområder i en endelig økonomistyringshandlingsplan i løbet af 2018.

Oversøiske lande og Territorier (OLT)

Grønland har i kraft af tilknytningen til Danmark status som et oversøisk land og territorie (OLT) til EU. Dette sammen med 24 andre OLT’ere med særlig tilknytning til Frankrig, Holland eller UK. OLT-status giver fri adgang til EU’s indre marked for produkter fra OLT’erne (i Grønlands tilfælde er fiskeprodukternes frie adgang også forbundet med EU’s tilfredsstillende adgang til Grønlands fiskezoner). OLT-borgere nyder desuden mulighed for fri bevægelighed indenfor EU-territorium, samt andre rettigheder, der inkluderer OLT’erne – herunder adgang til diverse finansieringsprogrammer under EU.

Det vurderes, at Brexit vil medføre, at UK’s OLT-lande udover at ophøre med at have OLT-status overfor EU, også vil træde ud af OLT’ernes sammenslutning Overseas Countries and Territories Association (OCTA), medmindre andet imod forventning aftales. Baggrunden for denne vurdering er, at OCTA er hægtet op på samarbejdet med EU, samt at EU finansierer en stor del af OCTA’s udgifter.

Hvis OCTA mister OLT’erne fra Storbritannien, 9 medlemslande ud af 25, vil associationen miste 19 % (1/5-del) af sit totale befolkningstal. Således vil et lille politikområde inden for EU blive endnu mindre. Det kan forventes, at Overseas Association Decision, der indeholder hovedparten af bestemmelserne omkring OLT’erne i EU, vil skulle opdateres som følge af Brexit-udviklingen. Meldingerne fra Europa-Kommissionen er, at OLT-ordningen fortsætter i den kommende periode 2021-2028, men det er også klart, at med UK’s udtræden af EU vil en stærk støtte for OLT-ordningen forsvinde. Derved kan der opstå pres imod OLT-ordningen, idet der vil være 24 EU-medlemslande, der ikke har OLT’ere og som ikke har de samme interesser for ordningen, som de 3 EU-medlemslande, der har OLT’ere. Dette er der bevidsthed omkring blandt OLT’erne og de 3 EU-medlemslande. Grønland vil sammen med Danmark løbende arbejde for OLT-ordningens fastholdelse.

2.3 Omkostningsudvikling i den offentlige sektor

Det generelt øgede udgiftspres i de kommende år som følge af, at færre skal forsørge flere, stiller krav til en strammere økonomistyring i den offentlige sektor.

En meget stor del af de offentlige udgifter er omkostninger til løn. Nogle sektorer må forventes at få et øget personalebehov og som følge af de kommende års demografiske ændringer. Dette gælder blandt andet plejesektoren, ligesom en stærkere uddannelsesindsats kan betyde behov for flere ansatte i dele af undervisningssektoren. Det betyder omvendt, at der vil være behov for at søge at reducere omkostningerne i andre sektorer samlet set og samtidig også at stille krav til en øget produktivitet i disse sektorer, selv om de skal have tilført øgede ressourcer til opgaveløsningen.

Nedenstående figur 12 viser den relative fordeling af omkostninger på de vigtigste udgiftsområder i selvstyret og kommunerne henholdsvis de samlede omkostninger i faste priser i perioden 2008-16.
Som det fremgår af figuren ligger udgifterne i kommunerne og selvstyret samlet set på et stablit niveau i perioden i faste priser. Til gengæld sker der en forskydning mellem hovedområderne. Særligt ses de generelle offentlige tjenester (primært administration) at vokse fra knap 12 % af de samlede omkostninger i 2008 til knap 22 % i 2016, mens andelen af de offentlige udgifter til social beskyttelse og uddannelse falder i perioden. Udgifterne til sundhed og såkaldte økonomiske anliggender (blandt andet energi) ligger nogenlunde på samme relative niveau. Det samme gør sig gældende for kategorien andet, der her dækker over kultur, kirke, miljø og boliger.

Figur 12. Udvikling i det offentlige forbrug på udgiftsområder og i alt i perioden 2008-2016

Da lønudgifterne således udgør den største enkeltpost i de offentlige budgetter, er både lønudviklingen og antallet af ansatte væsentlige faktorer at have indsigt i og kontrol over. Lave lønstigninger og god produktivitetsudvikling kan medvirke til at mindske omkostningerne til løn på finansloven og de kommunale budgetter og herved øge det økonomiske råderum. Naalakkersuisut vil sammen med Grønlands Statistik og kommunerne søge at skabe bedre redskaber til løbende at følge personaleudviklingen i det offentlige til brug for den økonomiske planlægning.

Figuren viser, at der er behov for en fokuseret indsats for at kunne frigive ressourcer til nødvendige omprioriteringer og at få en mere hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i det offentlige.

2.4 Afgifter

Den positive udvikling i de indirekte skatter, som kunne ses i 2015 og 2016, er fortsat i 2017. De indirekte skatter/afgifter har således indbragt et provenu i 2017 på ca. 1.035 mio. kr. Dette er ca. 15 mio. kr. mere end provenuet i 2016.

En god indikator til at følge den økonomiske udvikling er provenuet fra stempelafgifter. Der er sket en stigning i provenuet fra 2016 på 27,3 mio. kr. til ca. 35,5 mio. kr. i 2017. En anden indikator på den positive økonomiske udvikling, der har været i 2017, er indførselsafgiften på motorkøretøjer. Provenuet steg med 45 % fra 2015 til 2016 til ca. 48,1 mio. kr. Stigningen er forsat, om end mere moderat, i 2017 og det samlede provenu udgjorde ca. 49,9 mio. kr. i 2017, svarende til 3,7%.

Samlet set udgjorde provenuet fra indførselsafgifterne 515,4 mio. kr. i 2017 mod 522,5 mio. kr. i 2016. Provenu fra indførslen af tobaksprodukter er i 2017 faldet med ca. 8,5 mio. kr. Ligeledes er provenu af indførselsafgifter på alkoholholdige drikkevarer faldet lidt i 2017 i forhold til 2016.
Afgifter på fisk og rejer udgjorde 273,1 mio. kr. i 2017 mod 269,0 mio. kr. i 2016. Afgifterne fra fiskeriet udgjorde 26,4 % af det samlede provenu fra de indirekte skatter i 2017 mod 26,6 % af det samlede provenu fra de indirekte skatter i 2016.

Fiskeriafgifternes andel af det samlede provenu fra de indirekte skatter må forventes at stige i 2018, som følge af den nye Inatsisartutlov om ressourceafgift på grønlandsk fiskeri, hvor en række nye arter er blevet omfattet af afgiftspligt.

Figur 13. Udvikling i afgifter 1991 til 2017 i løbende priser.

Som det fremgår af figur 13 er det samlede provenu fra afgifter/indirekte skatter steget med ca. 450 mio. kr. siden 1991 i løbende priser. I nedenstående figur 14 er samme opgørelse lavet i faste priser.

Figuren viser, at indførselsafgifternes andel udgør en betydeligt mindre andel af de samlede afgifter i forhold til de foregående år. Dette skal primært tilskrives et fald i provenu fra indførslen af alkoholholdige drikkevarer og tobaksprodukter som tidligere udgjorde op mod 80% til 90% af det samlede provenu fra indførselsafgifter.

Figur 14. Udvikling i afgifter 1991 til 2017 i faste priser.

Indførslen af ren alkohol pr. indbygger over 14 er år faldet med ca. 40% til 45% siden 1991, ligesom indførslen af tobak er faldet knap 50% i forhold til 1991. Selvom afgiftssatserne ler blevet forhøjet i perioden, er det samlede provenu fra disse to produktgrupper faldet fra ca. 405 mio. kr. i 1991 til 340 mio. kr. i 2017 i løbende priser eller 205 mio. kr. i faste priser
.

2.5 Restancer

Tabel 8 indeholder en oversigt over restanceudviklingen i løbet af 2017.

Tabel 8. Restanceudvikling i 2017 fordelt på restancearter

Note: Opstillingen i tabel 8 er ændret i forhold til opgørelserne før 2017, hvor hensættelser til tab på skatter indgik under posten ”A-skat”

Posten ”hensættelser til tab på skatter” omfatter hensættelser til tab på A-skatter, restskatter, skatterenter, selskabsskatter, udbytteskatter med videre.

Efter at de samlede restancer er faldet igennem 2015 er udviklingen vendt i 2016 og 2017. Restancerne er således steget fra ca. 875 mio. kr. til 935 mio. kr. i 2016, og i 2017, er restancerne steget yderligere, så de samlede restancer, incl. hensættelser til tab på skatter udgør ca. 959 mio. kr. i starten af 2018, svarende til en stigning på 9,6% i forhold til januar 2016.

Hensættelserne er fastlagt efter aftale med Selvstyrets eksterne revision. Jo ældre en fordring er, desto sværere bliver den at inddrive, og jo større del hensættes derfor til forventede tab. Der er således ikke tale om realiserede tab, men forventede tab på selvstyrets tilgodehavender.

De områder med væsentligste afvigelser i restancemassen kan ses i tabel 9.

Tabel 9. Udviklingen af restancer i procent og kroner fra 2017 til 2018

Det er bekymrende, på trods af en positiv økonomisk udvikling i såvel 2016 som i 2017, at såvel antal af restancesager som restancesum er steget gennem begge år. Dog er det glædeligt at konstatere, at udviklingen på huslejeområdet er vendt i forhold til sidste år.

Det store fald i restancemassen på ESU-området skal tilskrives en nedskrivning på ca. 17 mio. kr. som følge af dødsfald.

Det er vurderingen, at den positive økonomiske udvikling gennem de senere år primært har påvirket indtjeningen i fiskeriet med tilhørende erhverv samt byggeriet. Det er derfor ikke sikkert, at andre gruppers indtægtsforhold og dermed betalingsevne er forbedret tilsvarende gennem 2016 og 2017.

Antallet af restancesager er steget med 11.500 sager, så antallet af aktive restancesager nu udgør 317.250 sager. Heraf udgør antallet af restancesager vedrørende renovation ca. 108.654 sager eller 34,2% af samtlige restancesager. Den gennemsnitlige renovationsrestance udgør 308,70 kr.

Selvom restancemassen på renovationsområdet er beskeden i forhold til den samlede restancemasse, udgør antallet af sager over en tredjedel af samtlige restancesager. Uanset den enkelte restances størrelse, er der en række regler og procedurer, som skal efterleves. Derfor risikerer hele inddrivelsessystemet at ”drukne” i de mange renovations restancer, til skade for inddrivelsen på andre områder.

Af en opgørelse udarbejdet i januar 2018, hvor restancerne er opdelt efter hvor den enkelte skyldner er bosiddende fremgår det, at ca. 38 % af renovationssager vedrører personer bosiddende i Avannaata Kommunia, mens 27% af renovationssagerne vedrører personer bosiddende i Kommune Qeqertalik.

Det forekommer fortsat oplagt at overveje, om dette område også fremover mest hensigtsmæssigt skal finansieres direkte via udskrivning af regninger til den enkelte eller indirekte over skatten.

Der er i løbet af 2017 indkommet ca. 77.500 nye sager med en samlet restancemasse på ca. 91 mio. kr. Dertil kommer de mere regnskabstekniske hensættelser.

Naalakkersuisut fremlagde i starten af 2017 en samlet redegørelse om gæld og gældsafvikling, der belyser problematikken og fremkommer med en række anbefalinger til at få nedbragt gælden blandt borgerne til blandt andet det offentlige.

Der er med afsæt i en Inatsisartutbeslutning etableret et to-årigt pilotprojekt vedrørende gældsrådgivning i Kommune Kujalleq i 2017. Projektet indebærer, at Ini A/S i samarbejde med blandt andre kommunen har etableret et gældsrådvningsteam, som på en langt mere direkte og opsøgende måde vil skabe kontakt til personer/familier, som er i huslejerestance. Rådgivningen tager ikke alene fat på huslejerestancer hos de berørte men har en bred tilgang i forhold til disse restancer. Formålet er at finde løsninger i samarbejde med kommunen, der kan sikre, at den enkelte kan beholde sin bolig og i det hele taget finde en vej ud af sine restanceproblemer med kommunens og eventuelt andres mellemkomst i relevant omfang. I tilfælde, hvor betalingsevnen er til stede, vil der skulle motiveres til at huslejen betales, så udsættelser undgås i videst mulig omfang.

Resultaterne i pilotprojektet er foreløbigt gode. Status ved årsskiftet 2017/2018 var, at teamet på mindre end 3 måneder har været inddraget i 114 huslejesager. Dette har foreløbigt resulteret i, at:

25 har betalt deres restance,
41 har indgået afdragsordninger der følges op på,
25 lejere har fået behandlet/genbehandlet deres sag hos kommunen, der efterfølgende har dækket restancerne, mens
det har i 7 sager ikke har været muligt at finde en løsning.

Der har i de første måneder af 2018 været i fortsat højt aktivitetsniveau i gældsrådgivningen.

På et møde i Politisk Koordinationsgruppe i Ilulissat i januar 2018 har Naalakkersuisut og de fem kommuner aftalt, at der skal udarbejdes et oplæg omkring mulig udbredelse af en gældsrådgivnings-indsats i 2019 til alle kommuner med bred tilgang til borgernes restanceproblemer.

2.6 Gældsudvikling

I de kommende år står de selvstyreejede aktieselskaber overfor en række investeringer. RAL fornyer sin flåde af containerskibe og Royal Greenland indkøber nye trawlere. Afhængig af beslutninger i Inatsisartut i løbet af 2018 forventes Kalaallit Airports at udbygge lufthavnene i Nuuk og Ilulissat, samt nyanlægge en lufthavn i Qaqortoq. Kommuneqarfik Sermersooq investerer ligeledes i byudvidelsesprojektet Nuuk City Development. De offentlige investeringer falder på et tidspunkt, hvor samfundet oplever et økonomisk opsving.

Tabel 10 indeholder en oversigt over gældsudviklingen i perioden 2015-17 og skøn for udviklingen i perioden 2018-21, som dækker kommunerne, selvstyret og de selvstyrejede aktieselskaber. For så vidt angår bidraget til den forventede gældsudvikling fra lånoptag i Kalaalliit Airports A/S er der i opstillingen taget afsæt i den vedtagne tekstanmærkning i finanslov 2018. Såfremt Inatsisartut vedtager en anden plan for lufthavnsinfrastrukturen, eksempelvis med en længere tidshorisont og/eller med kortere banelængder end forudsat i nævnte tekstanmærkning til finansloven for 2018, vil gældsudviklingen naturligvis blive anderledes end det i tabel 10 beskrevne.

Tabel 10. Oversigt over henholdsvis rentebærende gæld og rentebærende nettogæld i 2015-21

Likviditeten i Landskassen har i de seneste par år været godt hjulpet på vej af en højkonjunktur med afsæt i gode mængder og priser i fiskeriet og høj byggeaktivitet. Landskassens regnskab for 2017 er ikke færdiggjort, men foreløbige indikationer viser et DAU-overskud i størrelsesordenen 204 mio. kr.

Som led i blandt andet de aktuelle lufthavnsinvesteringsplaner pågår aktuelt overvejelser omkring selvstyrets langsigtede gælds- og likviditetsstyring.

Selvstyrets rentebærende gæld var ultimo 2017 på 468 mio. kr., og likviditeten i Landskassen var på samme tidspunkt over 1,8 mia. kr.

Udgangspunktet med hensyn til gældsbyrde og lånekapacitet er derfor godt i forhold til at kunne foretage større investeringer, som der ligger i disse planer og de deraf følgende mulige finansieringsforpligtelser. Foreløbige beregninger i Den Centrale Regnskabsafdeling viser, at Landskassens likviditet alt andet lige vil være over 1 mia. kr. ultimo året i perioden 2018 – 2021, såfremt lovforslaget om anlæg af landingsbaner i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq vedtages i den form, som det blev fremlagt til den ekstraordinære samling i foråret 2018.

Denne vurdering bygger på særligt tre forhold, der får betydning for de kommende års likviditetsudvikling i nedadgående retning på samlet 700-800 mio. kr. i perioden:

Overskuddene fra landskassen regnskab fra 2016 og 2017 på samlet ca. 415 mio. kr i tekst-anmærkningen i finanslov 2018, der hjemler finansiering af disse investeringer, forudsætter anvendt til indskud i Kaalallit Airporst A/S.
Fortsat afvikling af selvstyrets eksisterende langfristede lån med årlige ydelser på godt 50 mio. kr. i de kommende år.
Reduktion i beholdningerne i Anlægs- og Renoveringsfonden som følge af allerede vedtagen udlægning af anlægsopgaver på før- og folkeskoleområdet til kommunerne. Der ligger i maj 2018 knap 130 mio. kr. i Anlægs- og Renoveringsfonden til projekter på dette område, der efter aftale med kommunerne udføres af selvstyret. Når disse projekter er gennemført, vil beholdningen i fonden falde tilsvarende.

3 Fokus på økonomisk selvbårenhed og bæredygtig udvikling

Grundlæggende for Naalakkersuisuts økonomiske politik er følgende, jf. koalitionsaftalen: ”Det er koalitionspartierns målsætning, at Kalaallit Nunaat rent økonomisk er selvbårent. Koalitionspartierne finder det vigtigt, at Inatsisartut fører en balanceret finanspolitik, som udspringer af fornuftige dispositioner, der bunder i visioner og målsætninger”.

Med vedtagelsen af en ny budget- og regnskabslov for selvstyret og kommunerne, der gradvis er under indfasning, er der skabt et solidt fundament til at styre den offentlige økonomi efter, som også medvirker til at kunne opsamle midler til større strategiske investeringer. Loven etablerer en fond i landskassen til ekstraordinære indtægter for at sikre, at den slags indtægter bruges til investeringer, som så skal give størst muligt afkast og positive samfundsøkonomiske virkninger af fondens midler.

Der forberedes i 2018 desuden flere følgebekendtgørelser til budget- og regnskabsloven. Disse skal blandt andet fastlægge rammerne for udmøntningen af lovens bestemmelser om:

Administration af Fonden for langsigtede investeringer, som en regnskabsteknisk fond i landskassen, herunder sammenhæng med finanslovsprocessen.
Sikring af balance på finanslove og kommunale budgetter over tid, herunder udgiftskontrol.
Håndtering af offentligt lånoptag med det formål, at eventuelt lånoptag bidrager til at bevæge samfundet i retning af øget økonomisk selvbårenhed.
Bestemmelser om udarbejdelse af sektorplaner.

Kommunerne inddrages administrativt i forarbejdet via Budget- og Regnskabsrådet, hvor dette er relevant for den kommunale økonomistyring, og politisk via drøftelser i Politisk Koordinationsgruppe (PKG). Dette fællesoffentlige politiske forum drøfter sideløbende, hvordan der konkret bedst kan findes sammenhængende løsninger i forhold til at kunne sikre en holdbar økonomisk udvikling i de offentlige budgetter. Dette gælder blandt andet håndtering af strukturproblemer på socialområdet, det stigende udgiftspres som følge af demografiske forskydninger og veje til at få flere til at tage en erhvervskompetencegivende uddannelse og efterfølgende komme ind på arbejdsmarkedet. Reformtiltag i de senere år har bidraget til at imødegå udfordringen med at få balance mellem udgifter og indtægter i den offentlige økonomi, som oprindeligt beskrevet i Skatte- og velfærdskommissionens betænkning og løbende i Økonomisk Råds rapporter, jf. figur 15.

Figur 15. Balance mellem forventede offentlige udgifter og indtægter i 2010 og i 2018.

Den positive udvikling siden 2010 hænger sammen med gunstige konjunkturer især inden for fiskerisektoren samt konsekvenser af omfattende reformer på dels pensionsområdet, dels på skatte- og afgiftsområdet, herunder en højere ressourcerentebeskatning inden for fiskeriet.

Indfasningen af den nye budget- og regnskabslov vil fremadrettet give en politisk ramme for udgiftsstyringen, som vil bidrage til at sikre den nødvendige balance. Det betyder i praksis, at der vil skulle ske en skarpere prioritering af de offentlige udgifter og en effektivisering af den offentlige sektor. Herunder er det vigtigt at få værktøjer, som gør det muligt at sikre, at den politiske prioritering sker ud fra en samlet vurdering af behov på tværs af områder, indblik i hvilke indsatser der virker i forhold til at nå de politiske mål og sikring af nødvendig sammenhæng på tværs.

I forbindelse med Økonomisk Redegørelse er der som led i dette arbejde udvalgt nogle forslag til overordnede målepunkter og tilhørende indikatorer, som især er hentet med inspiration fra Holdbarheds- og Vækstplanen fra 2016, for at kunne følge udviklingen i samfundet.

3.1 Brug af mål og indikatorer

For at følge fremdriften ift. at nå overordnede politiske mål i relation til blandt andet Holdbarheds- og Vækstplanen foreslås valgt et overskueligt antal (eksempelvis 10-15) nøgleindikatorer til årlig afrapportering i fremtidige Politisk-Økonomisk beretninger, jf. tabel 11. Dette af hensyn til at sikre fortsat fokus på at nå disse mål og få løst bagvedliggende strukturelle samfundsmæssige problemer.

Nedenstående er udarbejdet et antal forslag hertil, hvor der dels foreslås tværgående indikatorer, dels enkelte nøgleindikatorer inden for fire reformspor. Det er væsentligt at udvælge indikatorer, der:

Forventes at være relevante at måle på over længere tid.
Relativt let kan skaffes nødvendige data til, primært via Grønlands Statistik.
Må gerne have en sammenhæng med relevante FN-bæredygtighedsmål (SDG-mål)
Bør så vidt muligt kunne bruges til bechmarks med andre relevante lande og regioner
Er lette at kommunikere om, både politisk, administrativt og til offentligheden.

Tabel 11. Mulige relevante indikatorer til belysning af fremdrift i forhold til overordnede mål

Tværgående 1-5

Mål 1: Selvbærende økonomi. Nedbringelse af blokstilskuddets relative størrelse i forhold til BNP

Kommentar: Som det fremgår, er bloktilskuddets relative andel af BNP langsomt faldende og lever dermed overordnet set op til det politiske mål, som ikke er kvantificeret på nuværende tidspunkt.

Mål 2: Større produktion. Realvækst i BNP i perioden 2003 til 2016 ift. OECD.

Kommentar: Som det fremgår, er den årlige realvækst i BNP gennemgående høj, også når der sammenlignes med gennemsnittet i OECD-landene. Der er store udsving i BNP-udviklingen her i landet, hvilket til dels hænger sammen med stor afhængighed af fiskerisektorens økonomi.

Mål 3: Størrelsen af den offentlige sektor

Kommentar: Som det fremgår, er det offentliges forbrugs andel af BNP faldende siden 2003, men udgør fortsat en relativ høj andel internationalt set. Dette hænger blandt andet sammen med landets geografiske og befolkningsmæssige størrelse.

Mål 4: Gældsætning og økonomisk handlefrihed. Samlet nettorentebærende gæld 2013-2021

Kommentar: Som det fremgår, er den samlede offentlige nettogæld (inkl. selvstyrejede aktieselskabers gæld) ret beskeden. Der er i figuren taget hensyn til et forventet lånoptag i forbindelse med kommende infrastrukturinvesteringer. Ved vurderingen af nettogældens størrelse skal der tages hensyn til landets risikoeksponering. Med den nuværende store ensidige afhængighed af fiskerisektorens økonomi er landets gældskapacitet lavere, end hvis der var flere bærende erhverv. Et eventuelt øget lånoptag bør derfor også ses i sammenhæng med, om de dermed forbundne investeringer bidrager til at skabe en mere diversificeret erhvervsstruktur og er økonomisk sunde.

Mål 5: Flere i vellønnet beskæftigelse. Andel over og under SIK mindsteløn

Kommentar: Som det fremgår, er der en meget stor andel af borgerne i arbejdsstyrken (18-64 årige), som har en relativ lav indkomst. Der synes ikke sket en udvikling i forhold til dette mål siden 2007.

Mål 6: Flere med erhvervskompetencegivende uddannelse. Antal af personer med erhvervsgivende uddannelse i forhold til antallet af 35-årige personer

Kommentar: Befolkningstallet for 35-årige var markant faldende i perioden 2002 til 2010, men efterfølgende vokset lidt siden 2010. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse er steget ca. 20 % i den samlede periode fra 2002 til 2016. Andelen i 2016 er dog faldet en smule siden den toppede i 2010.

Mål 7: Større andel af afgangselever efter grundskolen direkte videre i uddannelse. Andel af afgangselever i uddannelse et år efter grundskolens afslutning

Kommentar: Som det fremgår, er andelen af afgangselever, der går hurtigt videre direkte efter grundskolen, steget svagt siden 2013, men fortsat på et ret lavt niveau. Dette forhold adresseres derfor både konkret her og nu og i de kommende reformplaner på uddannelsesområdet.

Mål 8: Mere robust eksportøkonomi. Vareeksportens sammensætning.

Kommentar: Som det fremgår, udgør eksport af fisk og skaldyr fortsat en meget høj andel af den samlede vareeksport. Det gør økonomien meget sårbar over for udsving i udviklingen inden for i fiskerisektoren med hensyn til blandt andet priser og kvotestørrelser.

Mål 9: Flere i beskæftigelse. Registrerede arbejdssøgende i byer og bygder 2010-2016

Kommentar: Som det fremgår, er antallet af registrerede arbejdssøgende faldende siden 2012 for byernes vedkommende og siden 2014 i bygderne. Antallet af registrerede ledige er relativt højere i bygder end i byerne, men forskellen er dog aftagende. Tallene går kun frem til 2016, da der ikke er nye tal på arbejdsstyrkens størrelse.

Mål 10: Lønsummen i den offentlige sektor

Kommentar: Som det fremgår, var den samlede lønsum i selvstyret og kommunerne på samme niveau i 2016 som i 2009 (året for strukturreformen), når dette opgøres i faste priser. Dette forhold dækker over, at kommunernes lønomkostninger har været faldende siden 2011, mens selvstyrets samlede lønudgifter er vokset siden 2016.

Mål 11: Bedre sundhed for alle – længere levetid. Middellevealders udvikling

Kommentar: Som det fremgår, er middellevetiden voksende. Dette har været særligt tydeligt siden 1999 for både mænd og kvinder. Sidstnævntes levealder er generelt højere end mænds. Grønland har fortsat et efterslæb i forhold til OECD.

Mål 12: Større lighed og mindre sociale skel. Gini-koefficient i 2016

Kommentar: Som det fremgår, er gini-koefficienten, der er et internationalt anvendt mål for ulighed relativ høj i Grønland, særligt hvis der sammenlignes med de nordiske lande.

Mål 13: Flere en del af arbejdsstyrken. Beskæftigelsesgrader i Nordatlanten og Arktis 2010-16.

Kommentar: Som det fremgår, har Grønland en høj beskæftigelsesgrad sammenlignet med Nunavut og Canada og ligger på niveau med EU. I sammenligning med Yukon og Northwest Territories og særligt Færøerne og Island er beskæftigelsesgraden dog relativt lav. Ydermere har beskæftigelses-graden udvist en svagt faldende tendens igennem de senere år. Beskæftigelsesgradens størrelse har stor betydning for den offentlige økonomi både på indtægts- og udgiftssiden.

Mål 14: Vedvarende energi som andel af Nukissiorfiits samlede produktion

Kommentar: Andelen af vedvarende energi i den offentlige energiforsyning har generelt været stigende siden 2008. Denne stigning hænger især sammen med investeringerne i vandkraftanlæg.

3.2 Sektorplanlægning

For at indfri den overordnede målsætning om en selvbærende økonomi er det nødvendigt at foretage prioriteringer, der på samme tid sikrer finanspolitisk holdbarhed og langsigtet realvækst i den private sektor. Dette indebærer, at vi skal foretage de nødvendige investeringer, der kan give langsigtet vækst og fremgang. Vi skal dog også holde niveauet for de offentlige udgifter på et niveau, der sikrer økonomisk bæredygtighed på både kort og langt sigt.

Sammenhængende og langsigtede reformer kræver, at de enkelte departementer udarbejder sektorplaner, og at disse planer koordineres på tværs af departementer.

Med den nye budget- og regnskabslov for kommunerne og selvstyret forventes Naalakkersuisut at fastsætte nærmere regler for sektorplanlægningen. En kommende bekendtgørelse vil skulle fastsætte procedurer for samarbejdet mellem Selvstyre og kommuner, både for de sektorer, der stadig er finansieret af Selvstyret og for de områder, som overgår til kommunerne. Udgangspunktet er strukturreformens princip, om at det er kommunerne der har viden om hvor behovene er lokalt, dvs. hvor mange skoler, affaldsanlæg m.v. der er behov for, og hvor.

Det hedder blandt andet i bemærkningerne til Budgetlovens § 13:
”… En sektorplan beskriver det til enhver tid gældende strategi inden for den pågældende sektor. En sektorplan viser således mulige politiske tilvalg og fravalg inden for en sektor, og den beskriver også nye projekter, som allerede er politisk besluttet. Sektorplanerne er rullende i den forstand, at de dækker en længerevarende periode og opdateres årligt.”

Det følger endvidere af inatsisartutlov om Planlægning og arealanvendelse, at Naalakkersuisut:

skal sikre, at landsplanlægningen samordner kommuneplanlægningen,
iværksætter en oplysningsvirksomhed med det formål at fremkalde en offentlig debat om landsplanlægningens målsætning og nærmere indhold, og
er forpligtet til at stille et landsdækkende digitalt, geografisk informationssystem med en planportal til rådighed for borgere og planlæggere (NunaGis).

Naalakkersuisut har igangsat en opdatering af status på arbejdet med sektorplaner, som led i forberedelsen af FFL 2019.

4 Rammerne for finanslov 2018 og forberedelsen af FFL 2019

Koalitionsaftalen udgør en vigtig politisk ramme for Naalakkersuisuts udarbejdelse af finanslovsforslaget for 2019. I den forbindelse vil der naturligvis skulle foretages nogle konkrete prioriteringer, idet denne aftale ikke kan eller skal gennemføres i sin helhed i løbet af det første finanslovsår efter valget til Inatsisartut i 2018.

Tilrettelæggelsen af finanslovsforslaget vil herudover skulle ske med afsæt i følgende:

Naalakkersuisut mål og principper for den økonomiske politik
Landets økonomiske situation

Nye økonomiske mål og principper for udarbejdelsen af FFL 2019

Det følger af koalitionsaftalen, at den overordnede økonomiske målsætning er, at Kalaallit Nunaat rent økonomisk er selvbårent, og at Inatsisartut fører en balanceret finanspolitik, som udspringer
af fornuftige dispositioner, der bunder i visioner og målsætninger

Dette betyder i praksis, at:

DA-resultatet på FFL 2019 budgetperioden 2019-22 skal være i balance.
Nye udgiftsønsker finansieres i udgangspunktet inden for de eksisterende bevillinger.
Forslag til udgiftskrævende, men ufinansierede tiltag fra Naalakkersuisut indgår i den overordnede og tværgående prioritering i FFL 2019.
Nye udgiftskrævende initiativer (herunder forslag til nye love) skal enten være:
o Indtægtsskabende,
o Udgiftsdæmpende, eller
o Uomgængelige i forhold til allerede vedtagen lovgivning
Lånoptagelse (og garantistillelse) sker kun til formål, hvor renter og afdrag modsvares af tilsvarende merindtægter og reduktion i udgifter, jf. budgetloven

Naalakkersuisut vil med afsæt i ovenstående vedtage konkrete mål og principper for sin økonomiske politik. Dette vil ske inden for rammerne af den gældende budget- og regnskabslov for selvstyret og kommunerne.

Den økonomiske situation

Forberedelsen af FFL 2019 finder sted på et tidspunkt med gode konjunkturer, men den videre økonomiske udvikling er naturligvis forbundet med usikkerhed, herunder prisudviklingen og fangstmængder i de kommende år inden for landets hovedeksporterhverv, fiskeriet.

Der er fortsat usikkerhed forbundet med den fremtidige indtjening fra aktiviteter, som udspringer af servicekontrakten om drift og vedligehold af Thule Air Base. Finanslovsforslaget vil tage højde derfor.

Arbejdet med forberedelsen af finanslov 2019 påvirkes samtidig af, at finansloven for 2018 opererede med et negativt DAU-resultat for perioden 2019-2021.

Der skal imidlertid være balance i perioden, sådan som det blandt andet er besluttet med vedtagelsen af Inatsisartutloven om budgetter og regnskaber for selvstyret og kommunerne i 2016.

Det kræver en skarp prioritering af nye initiativer, effektivisering i hele den offentlige sektor samt øget fokus på at skabe vækst i den private sektor.

Bloktilskuddet fra staten udgør fortsat en meget stor del af de samlede indtægter i finansloven, ligesom størrelsen af den årlige pris- og lønregulering (P/L-regulering) af dette beløb traditionelt har været vigtigt i forbindelse med tilrettelæggelsen af finanslovsforslaget.

Tabel 12. Pris- og lønreguleringen i finansloven og af statens bloktilskud 2010 - 2019

Som det fremgår af tabel 12 har selvstyrets P/L-regulering været højere i ni ud af de ti sidste år. Værdien af bloktilskuddet, relativt er således blevet mindre over tid.

Udsvingene mellem de to P/L-reguleringssatser fra år til år er desuden uheldig i forhold til arbejdet med tilrettelæggelsen af finanslovsforslaget. Dette illustreres af forskellen i de to seneste år:

I FFL 2018 havde finansloven en gevinst på 65 mio. kr. pr. år.
I FFL 2019 opleves til gengæld en forværring på 20 mio. kr. pr. år.

Det giver isoleret set en forværring af DA-resultatet på 85 mio. kr. ved tilrettelæggelsen af FFL 2019 i forhold til året før. En vigtig årsag til det store fald i statens P/L-regulering af bloktilskuddet for 2019 er, at der heri indgår en efterregulering på minus 0,90 % i forhold til 2018.

Budgetstillingen

I henhold til den nye budget- og regnskabslov skal der fremover desuden årligt inden udgangen af april udmeldes en budgetstilling til brug for kommunernes budgetudarbejdelse og arbejdet med finanslovsforslaget for det kommende år. Valget og metodiske forhold har forhindret dette i forhold til budgetåret 2019.

Økonomisk Råd har desuden foreslået, at der i stedet for opgørelse af en budgetstilling efter de gældende regler ved lov indføres et nominelt loft for de offentlige udgifter. Rådet har dog ikke forholdt sig til, hvorledes eller efter hvilke principper et sådant loft i givet fald skulle beregnes.

En ændring af bestemmelserne om budgetstilling kan forventes at indgå i et kommende forslag til revidering af budget- og regnskabsloven. Med henblik på at sikre tid til forberedelse forventes der til EM 2018 fremsat forslag om, at reglerne i budget- og regnskabslovens

4.1 Budgetkoordination i forhold til FFL 2019

Der er altid ønsker om yderligere midler fra forskellige sektorer. Det vil ikke være muligt at indpasse alle disse i den kommende finanslov og samtidig sikre balance på finansloven.

Naalakkersuisut har for at sikre en tværgående budgetkoordination i relation til forslag til ny lovgivning med økonomiske konsekvenser besluttet at sikre ensartede og fælles arbejdsgange. Det betyder i praksis, at alle forslag med økonomiske konsekvenser altid skal prioriteres samlet i forhold til forberedelsen af forslag til nye finanslove. Dette forventes blandt andet indarbejdet i et kommende forslag til revision af budgetregulativet.

Det er derfor samtidig udgangspunktet, at eventuelle merudgiftsønsker på et ressortområde så vidt muligt skal modsvares af tilsvarende besparelser inden for egne rammer. Naalakkersuisuts kommende ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL 2019 skal ligeledes være finansierede.

Det er derfor vigtigt at sådanne beslutningsforslag inddrages i forhandlingerne om finanslovsforslaget, og ikke lever deres eget liv uden om den almindelige, tværgående og overordnede prioritering, som skal afspejles i den endelige finanslov.