Da Store Nordiske Krig er overstået i 1720, kan den norske præst Hans Egede (1686 - 1758) virkeliggøre sin mission her i livet. Han har besluttet at missionere blandt nordboernes efterkommere i Grønland for at omvende dem til den lutherske tro. Fra Danmark og Norge har man ikke haft kontakt med dem i flere hundrede år, og man forestiller sig derfor, at de stadig er katolikker. I 1721 afsejler Hans Egede med sin familie, og han slår sig ned på en ø i skærgården lige ved mundingen af Godthåbsfjorden.Han finder ikke efterkommere af nordboer, men missionerer i stedet blandt inuitterne. I 1728 forlader han det vindblæste og råkolde sted og slår sig ned ved roden af et næs. Her bliver kolonien Godthåb grundlagt. Den udvikler sig til den by, der i dag hedder Nuuk.... Med Hans Egedes missionsindsats starter koloniseringen af Grønland. Men der er også andre, der interesserer sig for det fjerne arktiske land. Da hvalerne i stigende grad er søgt fra Svalbard over til de vestgrønlandske farvande, er der hvalfangere fra først og fremmest Nederlandene men også fra Biscayabugten, der arbejder i de grønlandske farvande. Også skibe, der udelukkende driver handel med grønlænderne, besejler kystområderne.
I perioden fra 1713 og frem til 1728 er den nederlandske søfart ved Vestgrønland meget intensiv. Det anslås, at der hvert år gennemsnitlig er ca. 75 skibe på Straat Davis-farten, som den kaldes. Den såkaldte "handel" mellem de fremmede og grønlænderne går ikke altid lige stille af. Tvangshandel, hvor købmændene fastsætter prisen og giver værdiløse varer til gengæld, florerer i stort omfang. Røverier pågår, og grov vold med sårede og dræbte grønlændere er ingen sjældenhed. Den dansk-norske kolonisation er ikke begyndt endnu, så der er ingen myndigheder, der er i stand til at gribe ind.
Den driftige danske storkøbmand Jacob Severin (1691 - 1746) fra Sæby tager chancen og indgår i 1734 en aftale med staten om, at han skal overtage handelen på Grønland. Han har åbenbart mod og kapital nok til at støtte koloniseringen og genoptage besejlingen sammen med missionen. Hans beslutning skal ses på baggrund af, at Bergenskompagniet er gået ud af handelen med et dundrende underskud.Severin handler hurtigt. Samme år lader han Poul Egede (1708-1879), søn af Hans Egede, anlægge en handelskoloni ved Diskobugten, hvor nederlænderne nærmest optræder enevældigt uden konkurrenter. Kolonien har navnet Christianshåb efter kongen. Den er fra grundlæggelsen en alvorlig udfordring for den nederlandske handel med grønlænderne, og nederlænderne ser meget gerne den danske tilstedeværelse kvalt i fødslen. Handelsfremstødet går dog ikke godt, og Severins folk har store vanskeligheder med at holde nederlænderne og andre fremmede på afstand. Der må sættes kraftigt ind over for de fremmedes overgreb på grønlænderne, og Severins monopolhandel må støttes. I 1735 skriver Jacob Severin et brev til kongen, hvori han redegør for situationen og kommer med forslag til, hvad der efter hans mening bør gøres.
Det bliver den lille fregat BLAA HEYREN, der bliver valgt til ikke blot et, men to historiske togter. Fregatten er bygget i 1734. Deplacementet er på 130 læster dvs. ca. 260 tons, og skibet er ca. 86 fod ( 27 meter) langt. Armeringen omfatter 18 stk. 4-pundige kanoner. Besætningen er på 7l mand, men allerede på det første inspektionstogt er der desuden to kadetter med for at lære i praksis, hvad de har tilegnet sig i teori. Sejlads i Arktis er ikke kun nyt for kadetterne, men også for deres officerer, for her er ingen erfaringer at øse af. Med BLAA HEYRENs togter starter flådens suverænitetshævdelse og inspektion i de grønlandske farvande, der trods afbrydelser gennem tiden fortsætter den dag i dag.
Det er den kongelige majestæts lille fregat BLAA HEYREN, der indleder flådens suverænitetshævdelse og inspektion i de grønlandske farvande.De to chefer Benjamin de Fomenay og Henrich Wodroff og deres besætninger kaster sig ud i arbejdet uden kendskab til farvande, klima og isforhold, men de løser opgaven til fordel for Danmark og Grønland - og Jacob Severins handel.Var fregatten ikke sendt af sted på de to togter, kunne Nederlandene måske stille og roligt have vundet hævd på området fra det nuværende Sisimiut/Holsteinsborg op til Upernavik. Det var godt på vej til at ske.l alt har 37 skibe af forskellig art løst flådens opgaver i de grønlandske farvande. Der er en lang og stolt tradition at videreføre for nye generationer af søværnets personel. I tilgift til det alsidige arbejde får man kammeratskabet om bord og overvældende naturoplevelser - i storm og stille.