Mange tak, og tak for ordførertalen. Om en måned godt og vel er det 5 år siden, vi mistede servicekontrakten på Thule Airbase. Den fylder ikke særlig meget i den her redegørelse, men det er jo noget, der har fyldt rigtig meget i Folketingets arbejde de sidste 5 år. Det gik jo fra et grønlandsk-dansk selskab til et amerikansk selskab, og det er noget, som både Folketinget, men også Inatsisartut virkelig har ønsket at man får tilbage på grønlandsk-danske hænder. Vi så rigtig gerne, at der blev lagt et endnu større pres, og at der bliver fundet en løsning. Ved jubilæer og sådan noget er det jo nogle gange, at man fejrer det med kage. Det synes jeg ikke man kan gøre i det her tilfælde, for det er jo faktisk en ret trist anledning, at man mistede den her kontrakt og faktisk også mistede omkring 200 mio. kr. i finansloven i Grønland. Men det kunne være interessant at høre ordførerens kommentar.
Tak for redegørelsen. Tiden er løbet fra, at danske politikere bestemmer over Grønlands udenrigspolitik. Ordene er statsministerens. Inuit Ataqatigiit er enige i betragtningen. Behovet for at styrke Grønlands udenrigspolitiske rolle er både påtrængende og nødvendig. Præsident Trump gav for nylig Grønland tiltrængt opmærksomhed, ikke kun i udlandet, men også her i Danmark, og for mange var det en brat opvågning om, at vi ikke skal tage vores rigsfællesskab for givet. Mere end nogen sinde før har der været brug for at kæmpe for et mere ligeværdigt partnerskab, ikke ved at dvæle ved fortiden, men i høj grad ved at se frem.
Af andre løsninger kan vi også pege på behovet for en arktisk minister, en arktisk ambassadør fra Arktis, faste pladser i Udenrigspolitisk Nævn, så Grønland og Færøerne altid sikres adgang til viden om eget land. Og endelig, en drøftelse om behovet for et arktisk sikkerhedsforum på sigt. Det er nødvendigt vi styrker vores diplomatiske indsats for at holde Arktis som et lavspændingsområde.
Måske er det på tide, at arktisk forskning rent faktisk finder sted i Arktis? Fra Inuit Ataqatigiit har vi derfor, i de igangværende finanslovsforhandlinger, peget på oprettelsen af et udenrigs- og sikkerhedspolitisk videnscenter på Ilisimatusarfik kaldet GIIAS – Greenland Institute for International and Arctic Studies. Et center der skal fungere som en lokal vidensbase der kan styrke Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Jeg kan jo sagtens forstå fru Aaja Chemnitz Larsens vision om, at forskning i Arktis sådan skulle blive hjemmehørende i Grønland. Men hvordan forestiller fru Aaja Chemnitz Larsen sig det sådan håndteret i praksis, hvis man kunne blive ansat ved et grønlandsk universitet, hvad jeg sådan også selv lagde op til? Jeg vil gerne høre: Hvad kunne buddene være på, hvordan man får de her mennesker til at flytte derop? Jeg mener: Det vil nok tage mange år, før man har de tilstrækkeligt uddannede specialister, som bor i Grønland, og selv dem i Grønland, der måtte tage de uddannelser, vil jo desværre typisk flytte til Danmark. Så hvordan kan vi praktisk gribe det an med sådan en Grønlandsbaseret forskningsenhed i Arktis, som skal bestå af højt specialiserede mennesker? Hvordan får man dem trukket til Grønland?
Tak for spørgsmålet. Vi har jo flere og flere grønlændere, som tager en ph.d., men jeg deler sådan set bekymringen om at sikre, at Grønland skal være et attraktivt sted at bo. Og selv om vi snakker forskning, handler det også om, at forskere jo også har familier, og det handler om at sikre gode daginstitutioner, gode folkeskoler, så man kan være med til at sikre, at folk har lyst til at bo der. Det er sådan, at langt de fleste veluddannede grønlændere, der flytter hjem til Grønland, vælger at flytte derfra efter en periode. Så behovet er der i forhold til at sikre, at velfærdsniveauet i Grønland er højere, for på den måde kan man være med til tiltrække de gode kræfter.Derudover mener vi også, at der er behov for, at man har et internationalt udsyn. Jeg tror virkelig ikke på, man skal lukke sig om sig selv og sige: I Grønland har vi al viden om, hvad der foregår i Arktis. Tværtimod tror jeg, man skal åbne sig op og se på, hvad der foregår rundt omkring. Få mere viden omkring klima, få nogle konkrete redskaber, også når vi snakker kinesiske investeringer, til at screene: Hvad er det, der er de gode investeringer, og hvad er det, der er de ikke så gode investeringer?
Det er vel det, der bliver udfordringen, selv om man godt kan have ambitionen og visionen, som jeg helt deler, om, at man skal have sådan en Grønlandsbaseret Arktis-forskning. Men hvis det er så lidt attraktivt at flytte derop, fordi vi har folkeskoler i Grønland, der præsterer ret dårligt, mildest talt, og vi har et sundhedsvæsen, der hænger i laser, og man har et lønniveau, der jo heller ikke er attraktivt, hvordan skal man så gøre det? Måske kan man koble det an med det næste spørgsmål, altså: Man taler om, at man mangler hænder i Grønland. Men der er jo rigtig mange arbejdsløse.
Det er helt rigtigt, det er et strukturelt problem. Nu sidder vi jo i oppositionen i Grønland og italesætter også de her ting. Og jeg hørte jo en, der arbejder med velfærdsforskning, her for nylig sige, at vi har passive politikere, når vi snakker om den velfærdsdegradering, som der i virkeligheden sker i Grønland i de her år. Det er lang tid siden, vi har hørt noget om, hvad man faktisk skal gøre ved folkeskolerne, så vi er også ret kritiske i forhold til, at selvfølgelig skal man have løftet de her ting. Men det er ikke noget, vi kan gøre i Folketinget. Det er noget, som Grønland er nødt til selv at tage ansvar for derhjemme.
Mange tak for ordførerens tale. Som jeg hører ordføreren, efterlyser man, at Danmark er noget mere proaktiv i forhold til Arktis og spiller en større rolle i Arktis, og det vil jeg sådan set gerne støtte op omkring. For at fortsætte lidt i forhold til ordførerens tanker vil jeg spørge: Hvis København lå i Grønland, hvad ville man så mene om kineserne? Det er jo sådan, at når man snakker om Kina i Danmark, er det nuanceret, men når man snakker om Kina og Kinas interesse i forhold til Arktis, bliver det meget sort-hvidt. Noget af det, som vi i hvert fald godt kunne tænke os, var, at vi måske nuancerede det, ved at vi havde nogle reelle redskaber, så vi var i stand til at skelne mellem, hvor de gode investeringer og det gode samarbejde er, og hvor de ikke så gode investeringer og det ikke så gode samarbejde er. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker om det.