Det er ikke særordninger men handlekraft, der er brug for
Når vi taler med operatørerne siger man, at man i dag ofte oplever manglende indsigt i de praktiske forretningsgange, der er vilkårene i denne branche. De løber panden imod den bureaukratiske mur, når de på vegne af internationale selskaber udarbejder ansøgninger om fx forundersøgelser.
Tirsdag d. 8. marts 2011
Henrik Leth
, formand for GA’s brancheudvalg for fiskeri og eksporterhverv
Emnekreds:
Alcoa
,
Efterforskning
,
Erhverv
,
Minedrift
,
Olieefterforskning
,
Økonomi
.
I Grønlands Arbejdsgiverforening er vi enige med Grønlandsbankens direktør i, at det er vigtigt at få sat gang i de nye erhvervsaktiviteter i Grønland. Herunder minedrift. Vi er også enige i, at det kan være nødvendigt at se på de rammevilkår, man fra samfundets side tilbyder selskaber, der vil investere i efterforskning og produktion her i landet. Men det må i så fald gælde alle selskaber. For vi er ikke enige i, at det er økonomiske særordninger, der er brug for, fx i form af skattemæssige begunstigelser for udefra kommende selskaber og deres medarbejdere.
Derimod er der brug for politisk handlekraft og en dynamisk strategi, der tager højde for branchens arbejdsvilkår. I Grønlands Arbejdsgiverforening har vi talt med flere selskaber, der gerne vil starte mineralefterforskning op med henblik på senere reel minedrift. Også udenlandske. Ingen af dem har bedt om økonomiske særordninger. Derimod efterlyser de mere fleksibilitet og større forretningsmæssig forståelse i forvaltningen af erhvervet. Flere har direkte nævnt, at de oplever de bureaukratiske og langsomme beslutningsprocesser som hæmmende for at komme videre.
Når vi taler med operatørerne siger man, at man i dag ofte oplever manglende indsigt i de praktiske forretningsgange, der er vilkårene i denne branche. De løber panden imod den bureaukratiske mur, når de på vegne af internationale selskaber udarbejder ansøgninger om fx forundersøgelser. De sammenligner med, at man for blot få år siden administrerede med større fleksibilitet og branchemæssig indsigt. En fleksibilitet der tidligere har været til stede, ellers havde de to mineprojekter, hvoraf det ene er lukket ned og det andet på vej til at starte op igen, aldrig kommet videre end til tegnebordet.
Hvis mineralefterforskning og minedrift skal være et af Grønlands hovederhverv, skal man overveje at tilføre flere ressourcer til forvaltningen af området. Grønlands Arbejdsgiverforening hilser i den forbindelse med tilfredshed, at landsstyret vil ændre råstofloven, så miljødelen får en særskilt status. Dog mener vi, at man ligeledes bør udskille uddannelse og markedsføringen af Grønland som råstofland fra det overbebyrdede direktorat. Under alle omstændigheder er det hverken logisk eller betryggende, at såvel tildelingen af efterforskningslicenser som kontrol af samme udføres af samme instans.
GrønlandsBANKENs direktør peger ganske rigtigt på, at dyre logistiske forhold og prisen på olie betyder meget for et selskab, hvis det skal sejle en råvare fra Grønland over store afstande til videre forarbejdning. Men når Martin Kviesgaard hævder, at det er dyrere at etablere mineindustri i Grønland end i for eksempel Canada, modsiges han af erfaringerne fra store dele af verden. For en del år siden var dette synspunkt rigtigt, men efter at mange tilgængelige miner efterhånden er tømt for de mest kommercielt interessante forekomster, er man nu tvunget til at efterforske i langt mere fjerntliggende lokaliteter. I Grønland ligger mange potentielle mineralforekomster relativt tæt på vandet, hvorfor landet af mange vurderes som logistisk interessant. Også af disse grunde er mange mineselskaber interesserede i Grønland.
Vores status som et politisk stabilt samfund tæller også med. Når det er sagt, betyder det ikke, at uigennemtænkte politiske udmeldinger ikke får konsekvenser. Kilder med kendskab til branchen siger således, at da en tidligere partiformand for nylig udtalte, at landsstyret burde fratage en operatør licensen til at efterforske rubinforekomsterne i Qeqertarsuatsiaat, gav det omgående dønninger på det nervøse internationale marked. Kunne der nu sås tvivl om den grønlandske politik på dette område?
At der er miner, der har måtte lukke, handler nok mere om, at grundlaget for etableringen ikke har været godt nok undersøgt. Det havde sandsynligvis ikke reddet disse projekter, hvis de havde haft andre skatteforhold.
Jeg mener generelt, at rammevilkårene for nye mineprojekter er tilstrækkelige, da det fx er muligt at engagere både entreprenører og medarbejdere udefra, hvis det enten er teknisk eller økonomisk nødvendigt, ligesom kravet om efterfølgende forarbejdning af forekomsterne kan også diskuteres i henhold til råstofloven.
Som Grønlands Arbejdsgiverforening tidligere har argumenteret for, så er skattemæssige særordninger konkurrenceforvridende. Desuden er det en umulig opgave at administrere retfærdigt. Hvis fx en lokal underentreprenør i en kort periode har arbejdet for et udenlandsk mineselskab, skal disse timer så beskattes lavere end de øvrige?
Efter GA’s vurdering handler det mere om, at politikerne sørger for, at råstofkontoret lader selskaberne udnytte de muligheder, der allerede findes - uden at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt.