Greenpeaces misinformering skal ikke forblænde os
Greenpeace aktiviteter rettet mod Grønland har gjort, at myndighederne her i landet har været nød til at gøre sig tilsvarende overvejelser om offentliggørelse af al informationer omkring oliespils beredskabsplaner vil kunne forringe sikkerheden
Mandag d. 27. juni 2011
Ove Karl Berthelsen
, Landsstyremedlem for erhverv og arbejdsmarked
Emnekreds:
Olieefterforskning
.
Indholdsfortegnelse:
Offentliggørelse af oliespildsberedskabsplaner
Greenpeaces misinformation
Greenpeace er grænseløs
Ubegrundede beskyldninger
Åben debat er vigtig
I et læserbrev bragt i Sermitsiaq den 10. juni 2011 med overskriften: ”Ove Karl Berthelsen, stop direktørens manipulation” kommer Ivar Silis med en række beskyldninger, der afslører manglende viden om myndighedsbehandling på råstofområdet og de sikkerheds- og miljømæssige krav, der gælder for offshore olieefterforskningsaktiviteter i Grønland.
Ivars Silis bidrag til den igangværende debat omkring olieefterforskning giver mig dog en lejlighed til at gendrive nogle af de mange fejlagtige oplysninger, der er i stort omfang er sat i omløb af Greenpeace.
Ivars Silis krav om offentlighedens ubegrænsede adgang til Cairn Energy oliespils beredskabsplaner går igen i Greenpeaces kampagne mod olieboringer i Grønland. Fra Greenpeaces side har det været hævdet, at der i sammenlignelige lande er fri adgang til alle oplysninger i oliespils beredskabsplaner.
Offentliggørelse af oliespildsberedskabsplaner
Landsstyret har spurgt de norske myndigheder om deres praksis for offentliggørelse af oliespildsberedskabsplaner. Myndighederne har svaret, at der i Norge ikke er nogen statslig myndighed som modtager eller godkender beredskabsplanene. I stedet er det er et krav, at olieselskabene skal have planerne og at de skal være opdateret til enhver tid. Der er således ikke kutyme, at statslige myndigheder i Norge modtager eller godkender beredskabsplanene. I det omfang en statslig myndighed ikke ligger inde med en beredskabsplan, vil myndigheden naturligvis heller ikke have mulighed for at udlevere den i forbindelse med en anmodning om aktindsigt.
I Canada er der heller ikke en ubetinget fri adgang for offentligheden til sådanne beredskabsplaner. Efter canadisk lovgivning kan National Energy Board (NEB) træffe beslutning om at tage alle skridt og udstede ethvert påbud som det finder nødvendigt for at sikre fortrolighed for enhver information som kan blive offentliggjort i sagsforløbet. Det er hvis NEB finder, at offentliggørelsen af informationen vil forringe sikkerheden.
Greenpeaces misinformation
Greenpeace aktiviteter rettet mod Grønland har gjort, at myndighederne her i landet har været nød til at gøre sig tilsvarende overvejelser om offentliggørelse af al informationer omkring oliespils beredskabsplaner vil kunne forringe sikkerheden.
Både i 2010 og 2011 har vi således gentagne gange oplevet at Greenpeace med misinformation og ulovlige metoder har søgt at stoppe olieefterforskningen i Grønland henholdsvis i 2010 og 2011:
I foråret 2010 prøvede Greenpeace at opnå adgang til beredskabsplaner ved, at opgive urigtige oplysninger til flere myndigheder, bl.a. ringede Greenpeace til Grønlands Kommando og fortalte at Søværnets Operative Kommando samt Selvstyret havde bedt dem rette henvendelse til Grønlands Kommando for, at få udleveret beredskabsplanerne. Udsagnet var i strid med sandheden.
31. august 2010 tiltvang 4 Greenpeace aktivister sig adgang til boreriggen Stena Don og hægtede sig fast under riggen med det formål, at forhindre efterforskningsboringerne. De fire aktivister blev efterfølgende anholdt, sigtet og senere dømt for overtrædelse af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 26/8-2010 og kriminallovens § 96, stk. 1, nr. 1.
22. april 2011 tiltvang 11 Greenpeace aktivister sig adgang til boreriggen Leiv Eiriksson i tyrkisk farvand, mens den var på vej til Grønland. Det blev åbenlyst proklameret af Greenpeace, at formålet med aktionen var, at stoppe olieefterforskningen i Grønland.
Den 26. maj chikanerede Greenpeace fartøjerne Esperanza og Arctic Sunrise boreriggen Leiv Eiriksson ved, at forsøge at smide flydespærrere foran boreriggen mens den var i sejlads. Greenpeace prøvede altså aktivt at forhindre et andet fartøjs ret til fri sejlads, hvilket er i strid med FN’s havretskonvention. Der er indgivet klage til Søfartsstyrelsen over Greenpeaces chikane af fartøjer i grønlandsk farvand. Klagen er af de danske myndigheder videresendt til de hollandske søfartsmyndigheder idet begge Greenpeace skibe er indregistreret der. Der er endnu ikke faldet afgørelse i sagen.
Den 29. maj 2011 tiltvang Greenpeace aktivister sig adgang til boreriggen Leiv Eiriksson ved at hejse en overlevelseskapsel op på siden af boreriggen og anbringe to aktivister i denne. Den 2. juni 2011 blev de to aktivister anholdt, sigtet og senere dømt for overtrædelse af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 26/8-2010 og kriminallovens § 96, stk. 1, nr. 1.
Den 4. juni brød et stort antal Greenpeace aktivister sikkerhedszonen omkring boreriggen Leiv Eiriksson. 18 aktivister tiltvang sig adgang til boreriggen hvor flere af dem låste sig inde i krankabinerne med det formål at stoppe efterforskningsaktiviterne. De 18 aktivister blev alle anholdt samme dag og sigtet for overtrædelse af Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 26/8-2010 og kriminallovens § 96, stk. 1, nr. 1.
Den 17. juni 2011 gennemførte Greenpeace endnu en ulovlig aktion på boreriggen Leiv Eiriksson, hvor generalsekretæren for Greenpeace Kumi Naidoo kravlede ombord på boreriggen.
Greenpeace er grænseløs
I både ord og handling har Greenpeace vist, at de ikke respekterer den grønlandske lovgivning og den demokratiske proces, derfor er det også blevet vurderet, at der er en bestyrket mistanke om, at Greenpeaces formål med at få fat i den detaljerede beredskabsplan er, at sabotere denne med det formål at tvinge efterforskningsboringerne til at stoppe (med henvisning til at beredskabsplanerne herefter ikke længere er funktionsdygtige). Sådanne handlinger ville ligge fuldstændig på linie med de gentagne ulovlige overtrædelser af sikkerhedszonerne omkring boreriggene. De ulovlige indtrængninger på boreriggene, som i følge Greenpeaces egne erklæring har haft til formål, at tvinge Cairn til at berostille selskabets lovlige aktiviteter.
Undtagelse af offentliggørelse af visse informationer af hensyn til sikkerheden må i denne situation veje tungt.
Ubegrundede beskyldninger
Ivar Silis ønsker, at jeg skal udvirke at diverse miljøundersøgelser i forbindelse med enhver påtænkt råstofudvinding bliver offentliggjort i deres helhed.
Jeg kan kun svare bekræftende, at dette er situationen i dag efter råstofloven og den gældende praksis. Jeg kan derfor tilbagevise de helt ubegrundede beskyldninger om at oplysninger filtreres i administrationen.
Godkendelse af boreprogrammet 2011 var betinget af, at har Cairn Energy udarbejdede en
VVM redegørelsen efter råstoflovens § 74. Forinden Landsstyrets godkendelse af om olieboringer for 2011 har rapporter for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed(VSB) og Vurdering af Virkning på Miljøet(VVM) været til høring i perioden 4. marts - 15. april.
Høringssvarene, Capricorn's kommentarer hertil, samt kommentarer fra Råstofdirektoratet, DMU´s kommentarer og bilag til udkastene til VVM-rapporter samt DMU´s endelige vurdering af VVM rapporterne efter Capricorns indarbejdelse af DMU´s kommentarer til forslag til VVM- rapporter har du ligeledes også kunne finde på
www.nanoq.gl
. Efter Landsstyrets godkendelse af Capricorn's efterforskningsboringer i 2011, er godkendelsesdokumentet blevet lagt ud på
www.nanoq.gl
.
Jeg kan derfor tilbagevise, at Råstofdirektoratet i VVM og høringsprocessen har tilbageholdt nogle dokumenter eller bortcensureret følsomme dele i VVM redegørelsen.
Åben debat er vigtig
En fri og åben debat omkring så vigtige emner for samfundet som efterforskning efter olie er en grundsten i vores demokrati. Selv om jeg er uenig med Ivars Silis, vil jeg til enhver tid forsvare hans ret til frit at udtrykke sin mening. Men det ærgrer mig, at en udefrakommende organisation som Greenpeace har haft så stort held med at kapre debatten blandt andet gennem spredning af misinformation. På det punkt må jeg erkende, at der for landsstyret ligger en udfordring i at tage mere aktivt del i debatten og sikre befolkningen den bedste information om olieefterforskningsaktiviteterne.