Høringssvar fra Greenland Transparency til forslag til Storskalalov

Med hensyn til bemærkninger om overenskomst, udenlandske arbejdere, henvises der til det internationale skibsregister. Transparency Greenland finder det kritisabelt, at man i et forslag til storskalalov, som en selvfølgelighed, henviser til et eksempel der intet har med infrastrukturprojekter at gøre og som er blevet til i en helt særlig kontekst - nemlig Danmarks ønske om stadig at være en skibsnation.

Onsdag d. 17. oktober 2012
Anders Meilvang, formand for Greenland Transparency  
Emnekreds: Love og konventioner, Minedrift, Olieefterforskning, Råstoffer.

Høring om forslag til landstingslov om bygge og anlægsarbejder ved storskalaprojekter med tilbørende bemærkninger (Storskalalov). Under henvisning til departementets mail af 21. august 2012 fremsendes helmed Transparency Greenlands bemærkninger til ovennævnte høring. Det fremsatte forslag til landstingslov må forstås således, at bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter skal udføres af et privat projektselskab (der derved bliver bygherre), der skal organiseres som et aktieselskab. De pågældende bygge- og anlægsarbejder kan være infrastrukturarbejder, som eksempelvis landingsbane, havn, vejanlæg mv. Dette projektselskab bemyndiges af landsstyret til at indhente tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægsaftaler kan ske på vilkår fastsat efter den foreslåede lov. Projektselskabet kan indhente tilbud på anlægsaftaler og tildeling af ordrer om anlægsaftaler internationalt. Dette må forstås således at projektselskabet vil være udbyder af opgaver og internationale (men også nationale) virksomheder vil være tilbudsgivere i forbindelse med de pågældende arbejder. Transparency Greenland skal i den forbindelse påpege, at infrastrukturarbejder, der sædvanligvis har det offentlige som bygherre og udbyder, ved loven reelt bliver privatiseret. Tilbudsloven (landstingslov nr. II af 2. december 2009 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren) finder dermed ikke anvendelse ligesom anden offentligretlig regulering, der har til hensigt at sikre offentlighedens indsigt i og kontrol af beslutningsprocesser, beslutningsgrundlag og gennemførelse af anlægsopgaven, ikke kan antages at finde anvendelse i forhold til projektselskabet beslutning om tildeling af opgaver og den efterfølgende gennemførelse. Uanset at der ikke er tale om brug af offentlige midler, så er der tale om anvendelse af offentlig ejendom (jord mv.), hvorfor offentligheden har en legitim interesse i at kunne følge anlægsarbejdernes gennemførelse. Det anbefales derfor at der indføres et meroffentlighedsprincip, eventuelt efter principperne i Århuskonventionen. Transparency Greenland skal endvidere bemærke, at forslaget ikke indeholder bestemmelser om, hvorledes projektselskabet bør håndtere klager fra andre end kontraktpartnerne. FNs Special Rapporteur, John Rugggie har i sine "Principles for responsibie contracts: integrating the management ofhurnan rights risks into State-investor contract negotiations: guidance for negotiators", anbefalet, at: "Individuals and communities that are impacted by project activities, but not party to the contract, should have access to an effective non-judicial grievance mechanism." En sådan mekanisme udelukker ikke adgangen til de almindelige klage- og domstolsmuligheder. Det anbefales derfor, at der indsættes et krav om, at projektselskabet skal etablere en effektiv klagemekanisme. Transparency Greenland skal endvidere bemærke, at lovudkastet indeholder en række bestemmelser, hvor det overlades til landsstyret at fastsætte nærmere betingelser, krav mv. i forhold til projektselskabet. Sådanne bestemmelser bør præciseres nærmere i forhold til proces og kriterier for til sådanne beslutninger, der ellers frygtes truffet uden egentlig kontrol eller på grundlag af uigennemskuelige kriterier. Transparency Greenland skal endelig bemærke, at der i forarbejderne til I forhold til bestemmelsen om, at næringsloven ikke skal finde anvendelse på de udenlandske virksomheder, der skal udføre opgaver for projektselskabet, vil dette jo have en betydning i ansvar for handlinger begået af virksomheden. Der vil jo ikke være en bestyrelse, bestyrelsesmedlemmer eller direktion, der kan holdes ansvarlig, men sagen kan jo selvfølgelig godt anlægges i Grønland. I forslaget henvises flere steder til begrebet "anerkendt god international praksis" f.eks. i Med hensyn til bemærkninger om overenskomst, udenlandske arbejdere, henvises der til det internationale skibsregister. Transparency Greenland finder det kritisabelt, at man i et forslag til storskalalov, som en selvfølgelighed, henviser til et eksempel der intet har med infrastrukturprojekter at gøre og som er blevet til i en helt særlig kontekst - nemlig Danmarks ønske om stadig at være en skibsnation. Endelig undrer Transparency Greenland sig over, at lovforslaget er sendt til høring hos to private selskaber. Det er både usædvanligt og betænkeligt.