Grundloven bør ændres

Rigsrådet består af statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden, der i fælleskab udgør Rigsrådets præsidium, samt af 32 folkevalgte medlemmer, af hvilke de 16 udpeges af Folketingets præsidium blandt medlemmerne af Folketinget, mens otte medlemmer udpeges af Lagtingets formand blandt medlemmerne af Lagtinget, og otte medlemmer af Landstingets formand blandt medlemmerne af Landstinget

Fredag d. 8. juni 2001
Johan Lund Olsen
Emnekreds: Love og konventioner, Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Grundloven af 1953
Hvad mener Grønland
Statsministerens opfordring
Menneskerettigheder
Der er mere endnu
Et selvstændigt land
Behov for oplysning
Harhoffs forslag
Regler om et Rigsråd
Grundlov i ny retskrivning


Vi ved, at dagen i dag - grundlovsdag - er en dag, hvor det danske folk samles, og giver udtryk, såvel lyrisk som åndeligt, for deres nationalfølelse.

Det grønlandske folk har imidlertid ingen tilsvarende tradition i forbindelse med grundlovsdagen. Jeg har dog besluttet mig for at holde en grundlovstale i år, og er stolt over at gøre det i dette hus - Amerloq - som i sin tid, dengang det blev opført i 1947, blev udråbt som Sisimiuts flotteste bygning.

Først skal jeg lige understrege, at min tale er tænkt som et debatoplæg, ikke som en officiel udtalelse på vegne af Selvstyrekommissionen, dog er jeg ikke i tvivl om, at mine overvejelser angår alle og enhver.

Grundloven af 1953
"Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953" er Danmarks fornemste lov, der indeholder bestemmelser om det danske folks identitet, værdigrundlag, rettigheder, pligter, og ikke mindst principper og regler for den politiske styreform.

Grundloven blev til i 1849 på et tidspunkt, hvor Europa gennemgik en revolutionær periode. Men det var først i 1953, efter 104 år, at den kom til at gælde for Grønland. Det vil sige, at den har været gældende i Danmark i 152 år, og for Grønlands vedkommende i 48 år.

Vi har ikke undgået at bemærke, at der på Folketingets foranledning er startet en folkelig debat om en mulig grundlovsændring, som også angår Grønland. Det er derfor tid til at ræsonnere over en grundlovsændring, hvilket jo er en sjælden lejlighed efter så mange år.

Hvad mener Grønland
Jeg er som politiker ikke et øjeblik i tvivl om, at Grønland må kende sin besøgelsestid, jeg mener oven i købet, at vi er sent på den. Snakken om en mulig grundlovsændring blev jo mærkbar tilbage i 1989, og var selvfølgelig på det tidspunkt præget af den danske befolknings udviklingstrin på de givne præmisser.

Men hvad med Grønland? Hvad mener den grønlandske befolkning? Har det grønlandske folk en interesse i en grundlovsændring? Skal vi blot igen lægge øre til en dansk debat? Hvad mener folk?

Jeg mener helt bestemt, at der er behov for en debat og en tænkning, der tager udgangspunkt i realiteterne her på Grønland, og som ikke er underlagt de begrænsninger, der ligger i Selvstyrekommissionens kommissorium.

Som sagt har grundloven været gældende i Grønland i 48 år, lad os derfor tage en alvorlig snak om, hvordan vi bedst kan gribe en tidssvarende grundlovsdebat an.

Statsministerens opfordring
Under folketingets afslutningsdebat den 31. maj sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at man "er glad for at se den grønlandske interesse og den grønlandske selvbevidsthed i det internationale arbejde. Det gælder også i forhold til EU, hvor vi ser gode fremskridt i en række forhold." Og ikke nok med det, han sagde også, at færingerne kan arbejde for "en egentlig selvstyrereform", eller en gradvis udbygning af hjemmestyret.

Det er min opfattelse, at statsministeren indirekte siger, at vort lands forfatningsretlige stilling er blevet for trang, ikke mindst med grundlovens bestemmelse om rigsmyndighedens suverænitet over udenrigspolitikken i tankerne. I henhold til grundloven har Grønland ingen ydre selvbestemmelsesret, det har kun staten.

Mit andet argument til fordel for en mulig grundlovsændring handler om kompetencen over retsvæsenet. Hidtil har de danske rigsmyndigheder jo respekteret den såkaldte retsenhed, hvorfor staten har holdt fast ved kompetencen ved hjemmestyrets indførelse.

Vi har imidlertid erfaret, bl.a. gennem Den Grønlandske Retsvæsenskommission, at Justitsministeriet i princippet er positiv over for en delvis eller samlet overdragelse af retsvæsenet til det grønlandske hjemmestyre.

Selvom det i sagens natur er umuligt at spå om det politiske udfald, er det dog min klare opfattelse, at der også her er behov for en tidssvarende grundlovsændring.

Menneskerettigheder
Landstinget drøftede i fjor, hvordan og hvorledes vor lovgivning forholder sig til den internationale lovgivning om menneskerettigheder. Landstinget har af forskellige grunde ikke været opmærksom på bestemmelserne i de internationale konventioner om menneskerettigheder, herunder verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948 og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966.

Menneskerettighederne nyder dog ingen grundlovssikret beskyttelse. Og i den forbindelse kan vi jo for god ordens skyld medtage de oprindelige folks rettigheder, for i henhold til "konventionen om indfødte folk og stammefolk i selvstændige stater", den såkaldte ILO konvention nr. 169, er man gået væk fra grundlovens lighedspolitik. Det vil sige, at man nu har åbnet for udøvelse af politisk kompetence baseret på egne præmisser og samme rettigheder, som danske besidder.

Vi har ikke status som et mindretal eller et nationalt mindretal i Danmark, og ønsker det ikke. Vi er et selvstændigt folk, denne kendsgerning bør i det mindste stå i grundloven og nyde en grundlovssikret beskyttelse. Ej heller nyder vort sprog, identitet og kultur en grundlovssikret beskyttelse.

Der er mere endnu
Selv om vi ofte føler, at Grundloven består af papirord, så oplever vi til tider situationer, hvor den kan være vedkommende i folks hverdag og i folks hoveder. Jeg kan blot nævne forslaget om nedbringelse af valg- og stemmeretten fra 18 til 16 år, som blev fremmet under Inuit Ataqatigiits årsmøde her i Sisimiut i fjor. En idé af den art, der berører de borgerlige rettigheder, bør egentlig fortjene en mere seriøs debat, blandt andet i forbindelse med debatten om en grundlovsændring.

Jeg har fulgt debatten i Danmark gennem mange år. Det har ikke forbigået min opmærksomhed, at man gerne ser en konsolidering af det grundlovssikrede kommunale selvstyre, i den forstand at man gerne ser en tydeligere definition heraf. Jeg mener, at Grønland godt kan hilse den tanke velkommen.

Jeg ved også, at Folketinget for to år siden har drøftet et forslag om at nedsætte en Grundlovskomission eller en Forfatningskommission.

Grønland er således det eneste land inden for rigsfælleskabet, der ikke har tænkt spørgsmålet om grundloven igennem på en tilsvarende måde. Færøerne nedsatte i sin tid en traktatkomité, der skulle forberede det juridiske grundlag for en færøsk suverænitet.

Et selvstændigt land
Hvis vi ikke blot skal pynte hjemmestyreordningen, hvis vi ikke blot skal male husets facade med flotte farver som Moses Olsen ynder at udtrykke det, så mener jeg, at tiden er inde til at lægge en egentlig politisk fremsynet vision for dagen.

Min vision handler om et selvstændigt land med egen forfatning, som det grønlandske folk inderst inde kan være det bekendt, og ikke blot har et ydre forhold til som et lån fra danskerne.

Min vision handler om at det grønlandske folk en skønne dag får sin egen forfatningsdag, en dag hvor vi inderst inde føler, at vi besidder landet og kan bestemme selv.

Min vision handler om en grønlænder, der er accepteret på lige fod med andre folk i verden, uden et andet folks lov som mellemled. Min vision handler også om et Grønland, der bebos af forskellige folkeslag, men som alligevel er landsmænd som et folk - udelt.

Men jeg ved, at tingene ikke ser sådan ud i dag. Og jeg ved godt, at der er langt endnu, før vi skaber det samfund, vi gerne vil have, men jeg har en indre vilje, som også er blevet mig forundt af de mennesker, der grundlagde "Amerloq", og som mine forældre og andre Sisimiormiut har givet videre til mig.

Behov for oplysning
Jeg kan her på Grundlovsdag ikke lade være med at komme med et konkret forslag, nemlig behovet for oplysning om Grundloven. Jeg mindes ikke, at der nogen sinde har været et oplysningsarbejde om grundloven her i landet. Jeg ved blot, at grundloven blev indført her i landet uden forudgående folkeoplysning og folkeafstemning.

Det grønlandske folk fik ingen repræsentation i den danske kommission i 40’erne, der skulle forberede grundlovsændringen. Det eneste, Landsrådet så, var paragraffer, der angik Grønland. Det samlede ændringsforslag til Grundloven blev aldrig forelagt Landsrådet. Kort sagt blev det grønlandske folk hverken spurgt til råds eller konsulteret.

Sådan, som jeg ser det, er det ud over alle grænser uærligt, den måde man med al hast indlemmede Grønland under Grundloven på. Hvis den danske stat forsøgte sig med en lignende fremgangsmåde i dag, skulle det ikke undre mig, om folk fik hedeslag og sagde nej.

Men man skal ikke græde over spildt mælk, lad os derfor et øjeblik se på hvilke krav, vort land kan stille i det tilfælde, Grundloven skulle revideres, og jeg skal understrege, at Selvstyrekommissionen endnu ikke har drøftet disse ting.

Harhoffs forslag
Vor egen Frederik Harhoff fremlagde i 1998 en række forslag, som er en overvejelse værd, og som handlede om magtens tredeling, den ydre selvbestemmelse, og Rigsrådet.

Han foreslår, at grundlovens par. 3: "Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene" bør have en tilføjelse som følger:

"Stk. 2. Hjemmestyret for Færøerne og Grønland besidder i henhold til denne Grundlov den lovgivende, udøvende og dømmende myndighed i det omfang disse beføjelser overføres dertil i henhold til hjemmestyrelovene [selvstyrelovene] for Færøerne og Grønland. Hjemmestyrets myndighed kan kun ændres eller tilbageføres med dets samtykke."

Og til udenrigspolitikken, her spiller par. 19 med dens tre paragraffer en central rolle. I følge denne paragraf handler kongen på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Harhoff foreslår en ny stk. 4 til par. 19 med følgende ordlyd:

"Stk. 4. Landsstyret på Færøerne og i Grønland kan inden for Hjemmestyrets sagligt og geografisk afgrænsede kompetence indgå aftaler på Hjemmestyrets vegne med fremmede stater og internationale organisationer. [Sådanne aftaler skal forelægges Rigsrådet til udtalelse inden de indgås]."

Regler om et Rigsråd
Spørgsmålene vedrørende Rigsrådet er også en overvejelse værd, og Harhoff fortsætter:

"Stk. 1. Rigsrådet består af statsministeren, lagmanden og landsstyreformanden, der i fælleskab udgør Rigsrådets præsidium, samt af 32 folkevalgte medlemmer, af hvilke de 16 udpeges af Folketingets præsidium blandt medlemmerne af Folketinget, mens otte medlemmer udpeges af Lagtingets formand blandt medlemmerne af Lagtinget, og otte medlemmer af Landstingets formand blandt medlemmerne af Landstinget.Rigsrådet fastsætter selv sin forretningsorden og indkaldes af statsministeren efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Rigsrådet stadfæster rigsmyndighedernes lovforslag om Rigets forsvar, møntfod, statsborgerret og indfødsret, frihedsrettighederne, samt kongehuset, og godkender inden for de nævnte sagsområder Folketingets samtykke til indgåelse af mellemfolkelige aftaler i medfør af denne lovs par. 19. Rigsrådet kan i så henseende beslutte, at et fremsat lovforslag kun skal stadfæstes for enkelte dele af Riget, samt at regeringen ved ratifikation af en mellemfolkelig overenskomst skal tage forbehold om overenskomstens anvendelse i enkelte rigsdele. Ethvert medlem af Rigsrådet kan derudover rejse sager af betydning for Rigets fællesanliggender til Rigsrådets drøftelse.

Stk. 3. Tvivlsspørgsmål om Hjemmestyrets kompetence afgøres af Rigsrådets kompetencenævn, der udpeges af Rigsrådets præsidium blandt Rigsrådets medlemmer, og sammensættes af tre folketingsmedlemmer samt to medlemmer af Lagtinget og to medlemmer af Landstinget. Kompetencenævnets forretningsorden fastsættes af Rigsrådet."

Jeg ved godt, at en grundlovstale ikke skal handle om den slags fra småtingsafdelingen, vil nogen synes, men som jeg sagde i starten må vi gribe den sjældne chance i dag til også at pege på sådanne ting.

Grundlov i ny retskrivning
Da mine kolleger også skal have ordet vil jeg til slut tillade mig at komme med et lille forslag til Henriette Rasmussen, siden hun er direktør for Atuakkiorfik.

Atuakkiorfik udgav i 1990 denne lille bog "Innuttaasut pisinnaatitaaffii" [Borgerrettigheder], der indeholder grønlandske oversættelser af et udvalg af konventioner vedrørende menneskerettigheder, finansieret af Statsministeriet. Jeg vil gerne, på baggrund af den nyttige debat om en mulig grundlovsændring, anbefale, at du undersøger muligheden for et genoptryk af grundloven, men denne gang i den nye retskrivning, som sagt er der et behov for en oplysning, jeg håber, at du kan sætte en af dine hurtigt arbejdende medarbejdere i sving.