Tværtimod sikres danske og færøske borgere fri adgang til Grønland

Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at lave et Grønlandsk register af Inuit baseret på frivillig registrering samt tilhørende valgregister

Onsdag d. 9. november 2022

Emnekreds: Landstinget, Plattenslageri, Politik.

pkt.: 92 på Landstingets efterårssamling 2022
Hermed fremsættes følgende beslutningsforslag i henhold til $ 33 i Forretningsorden for Inatsisartut:

Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at lave et Grønlandsk register af Inuit baseret på frivillig registrering samt tilhørende valgregister, inspireret af den norske ordning for sametingets valgmanntall (Grønlandsk folkeregister og valgregister).

Begrundelse:

Selvom Danmark ved: lov har ratificeret ILO-169, har staten aldrig sikret hverken Inuit identitet eller registrering. Dette på trods af den Danske Stat selv i sin ratificering har gjort gældende at Inuit i Grønland er oprindelige folk. 2 vigtige forudsætninger der kræves for at kunne gøre rettigheder gældende. Samme med Naalakkersuisut, selvom det er et statsligt ansvar. Og Danmark har som medlem af FN også forpligtet sig til deklarationen af oprindelige folks rettigheder, men aldrig ført intentionerne ud i livet. Tværtimod sikres danske og færøske borgere fri adgang til Grønland, og gives samme rettigheder som Inuit. Et assimilerende forhold der retfærdiggøres gennem den danske grundlov.

Samtidig har Grønland et problem med at overholde EU's Inuit-undtagelse om handel med sælskindsprodukter, når man hverken har register over, eller sikrer det er Inuit der indhandler sælskind.

Dette gøres ikke mindre aktuelt når Inatsisartut vælger danskere til at sidde i ICC, der netop ellers er til for at sikre oprindelige folk. På trods af logikken burde tilskrive dette tilfalder Inuit.