Grønlandsk valuta og egen Nationalbank II

I anledning af Johan Lund Olsens forslag om egen valuta og egen nationalbank, er denne redegørelse fra 1990 om det samme emne blevet relevant læsning

Onsdag d. 11. marts 1998
Økonomidirektoratet
Emnekreds: Erhverv, Politik, Økonomi.

Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. EF's indre marked og unionsplanerne 3. Grønlands selvstændige fiskeripolitik 4. Grønlands samhandel med udlandet 5. Behov for valutastabilitet 6. Selvstændig møntfod medfører ulemper 7. Selvstændig møntfod medfører praktiske problemer 8. Der er fordele i et valutasamarbejde 9. Afslutning 1. Indledning I en årrække har spørgsmålet om en økonomisk og monetær union mellem EF-landene med mellemrum været til drøftelse. En rapport fra april 1989 sondrer mellem tre etaper til skabelsen af en økonomisk og monetær union. Den første etape begynder den 1. juli 1990, og der er ikke sat slutdato på etapen. I første etape er det bl.a. hensigten, at alle EF-lande skal deltage i valutasamarbejde, at EF's indre marked skal virkeliggøres, og at der skal ske en styrkelse af samordningen af den økonomiske politik. Slutmålet, som altså ikke er tidsfæstet. indebærer bl.a. en fuldstændig fastlåsning af valutakurserne svarende til en fælles valuta i EF-landene. Der er forskelle i de enkelte EF-landes holdning til skabelsen af en økonomisk og monetær union. Specielt har Storbritannien udtrykt betydelig skepsis, og det må forudses, at unionsdannelsen stadig ligger adskillige år ude i fremtiden. Hvis unionsdannelsen på monetære og økonomiske område bliver en realitet, vil vi i Grønland skulle tage stilling til, hvordan vi tilpasser os til denne nye situation, som kan få afgørende betydning for den økonomiske udvikling i Grønland. Vores politiske stillingtagen skal ske på baggrund af 4 afgørende forudsætninger, nemlig:Vores rigsfællesskab med Danmark, og at Grønlands møntunion med Danmark hidtil har fungeret meget tilfredsstillende. At Grønland har en meget stor udenrigshandel med EF-landene, og at stabilitet i denne samhandel er afgørende for den økonomiske stabilitet i Grønland. Opretholdelse af Grønlands ret til at disponere over de levende ressourcer i vore farvande. Fastholdelse af Grønlands frihed til at føre økonomisk politik, herunder især finanspolitik, erhvervspolitik og indkomstpolitik under de særlige forudsætninger, som galder for vores land. 2. EF's indre marked og unionsplanerne Planerne om en økonomisk og monetær union i EF og dannelsen af EF s indre marked får på en lang række områder betydning for Grønland. Det er en naturlig konsekvens af, a~tørstedelen af Grynlands samhandel med omverdenen foregår med EF-landene. Det er klare kendsgerninger, selv om Grønland ikke længere er medlem af EF 3. Grønlands selvstændige fiskeripolitik Grønland blev med stor folkelig opbakning meldt ud af EF med virkning pr. 1. januar 1985. Baggrunden for det var blandt andet at sikre Grønland retten til fiskeressourcerne i de grønlandske farvande, og udviklingen siden 1985 har klart vist, at det har gavnet fiskerierhvervets muligheder. Det er lykkedes for Grønland at opbygge en meget moderne fiskeflåde, og samtidig har vi fået opbygget en forarbejdningsindustri i land, så både fiskeriet og forarbejdningen i meget høj grad er på grønlandske hænder. Det er glædeligt, at Grønland som et land med lille befolkning og med begrænsede erhvervsmuligheder har fået den udvikling i gang. Samtidig med det, har vi indgået en 10-årig fiskeriaftale med EF som indebærer at; EF skal betale for de fiskerettigheder som de stadig har i Grønland. Denne betaling er nu på omkring 270 mio. kr. om året og derudover har Grønland toldfrihed, når vi afsætter fiskeprodukter på EF-markedet. At vi kan sælge vore produkter på en fornuftig måde er nok så vigtigt. Det nytter jo ikke at have en god fiskeflåde og produktionsapparat på land, hvis produktionen ikke kan afsættes på rimelig vilkår. 4. Grønlands samhandel med udlandet Derfor må vi konstatere, at Grønland er meldt ud af EF, men også at vi har en fornuftig fiskeriaftale med EF, som begge parter står bagved som troværdige forhandlingsparter. Vi må også konstatere at Grønlands indtægter og udgifter er knyttet til Danmark og EF i øvrigt. Nogle enkelte tal kan anskueliggøre dette. Omkring 65 % af Grønlands eksport afsættes i Danmark og andre EF-lande. Over 75 % af Grønlands import stammer fra Danmark og andre EF-lande. Dertil kommer, at statens bloktilskud og statens løsning af opgaver i Grønland, herunder især sundhedsvæsen og politi- og retsvæsen i sagens natur kommer fra et EF-land, samt EF-pengene for salg af fiskerirettigheder. Det betyder, at over 80% af Grønlands økonomiske transaktioner sker med EF-lande. Det er også tankevækkende, at hjemmestyrets langfristede lån primært er optaget i EF-valutaer. Vi har realkreditlån gå omkring 500 mio. kr. i Danmark, og vi har et Yen-lån, som oprindeligt svarede til 276 mio. kr. Desuden har vi et D-marklån på knap 900 mio. kr. Det vil sige, at over 80 % af hjemmestyrets langfristede gæld er placeret i EF-valutaer, nemlig danske kroner og D-mark. På den baggrund må vi se i øjnene, at vi økonomisk er knyttet meget tæt til EF, og at vore betalinger primært går til og fra EF-lande. Derfor ar det i Grønlands interesse, at der kan ske en økonomisk samordning i Vesteuropa, og at der kan blive økonomisk og valutamæssig stabilitet hos vore vigtigste handelspartnere. 5. Behov for valutastabilitet Her i Grønland har vi på det seneste mærket, hvad valutakurs-uro kan føre med sig. Den japanske yen er faldet med næsten 25 % inden for et år, og det har betydet et stort fald i vore eksportindtægter på det japanske marked. Samtidig har det britiske pund varet faldende, og det har også medført et tab i eksportindtægter. Dertil kommer, at grønlandske virksomheder, herunder Royal Greenland betaler store beløb for valutakurssikring af eksportindtægter. Disse udgifter på størstedelen af det europæiske marked kunne spares, hvis der blev en fælles valuta i EF-landene. Grønland er bedst tjent med stabile valutakuser, som vi kan indrette vores produktion og vores indkøb efter. Derfor kan vi kun hilse initiativerne til økonomisk og monetær samordning i EF-landene velkomne. Vi bør overveje Grønlands fremtidige monetære tilknytning ud fra en realistisk vurdering af mulighederne og på baggrund af, at Grønland er en del af verdenssamfundet med en meget stor samhandel med andre lande som helst skal køre så enkelt og smidigt som muligt. 6. Selvstændig møntfod medfører ulemper Såfremt Grønland skal have sin egen møntfod, vil det medføre en række nye arbejdsopgaver og omkostninger, som vi ikke har i dag. Vi vil i den situation skulle oprette vores egen Nationalbank med ekspertise til at føre pengepolitik og vi vil i givet fald også få omkostninger til trykning af pengesedler oq mønter. Det vil nok være realistisk at regne med en samlet organisation på omkring 10 ansatte eller måske mere. Derudover vil det grønlandske samfund skulle opbygge en valutareserve, som også skal finansieres på de internationale markeder, og det vil kunne medføre udgifter til sådant valutaværn i et omfang der realistisk kan svare til 10 til 20 mio. kr. årligt. I den forbindelse skal det også tages i betragtning at Grønland ved at træde ud af valutaunionen med Danmark må forventes at miste den del af Nationalbankens overskud som vi får i øjeblikket, og som i gennemsnit giver os en indtægt på 30 mio. kr. om året. Endelig vil vi udenfor valutaunionen med Danmark sikkert skulle lave vores egen banklovgivning og finanstilsyn med de administrative omkostninger, der følger efter. Hvis Grønland fik sin egen møntfod, ville det medføre en yderligere frihedsgrad i den økonomiske politik, nemlig valuta og pengepolitikken. Men det skal tages i betragtning at Grønland i forvejen fører selvstændig økonomiske politik på en lang række områder såsom finanspolitik, indkomstpolitik, erhvervspolitik, skattepolitik m.v. Hvis Grønland i tilslutning hertil fik mulighed for at føre valuta- og pengepolitik, ville det indebære en risiko for en høj og fluktuerende realrente, og, at der ville opstå store svingninger i valutakursen i forhold til udlandet. Som et lille samfund med et begrænset ressourcegrundlag, er vi meget afhængige af udviklingen i vores væsentlige økonomiske faktorer. Eksempelvis vil et fald i torskeforekomsterne, pristigninger eller prisfald på rejer eller rygter om guldfund i den grønlandske undergrund kunne påvirke valutakursen ganske alvorligt og udsætte samfundet for utilsigtede ændringer i samhandelsforholdene og levevilkårene. I et land som Grønland vil der være stor risiko for, at egen møntfod vil føre til høj inflation og et højtrenteniveau. 7. Selvstændig møntfod medfører praktiske problemer Jeg vil personligt have vanskeligt ved at forestille mig en situation, hvor Grønland ikke har fælles valuta med Danmark. Hvis vi forestiller os en teoretisk situation, hvor Danmark har ECU som valuta, og hvor Grønland har grønlandske kroner som valuta, ville det i praksis betyde, atgrønlandske virksomheder skulle veksle valuta, hver gang der skulle foretages indkøb eller sælges produkter i Danmark statens drift af sygehusvæsenet og politi- og retsvæsen ville blive udsat for en valutakursrisiko, da bevillingen fra staten vil være givet i ECU, og hvor pengene skal bruges i Grønlandske kroner rejsende mellem Danmark og Grønland ville blive nødt til at veksle valuta i lufthavnen eller i banken. Grønland ville være nødt til at opbygge en valutareserve, så vi er sikre på, at betalingerne til Danmark og resten af Europa kan klares hjemmestyrets og virksomhedernes op mod 2000 ansatte i Danmark skulle aflønnes i ECU, mens ansatte i Grønland skal aflønnes i grønlandske kroner. uddannelsesstøtte til unge grønlændere skal udbetales i grønlandske kroner ved uddannelse i Grønland og i ECU ved uddannelse i Danmark. vore betalinger til Tele, Energitjenesten og boligbetalinger m.v. via Pengeinstitutternes betalingsservice eller via Postgiro vil blive vanskeliggjort og i hvert fald fordyret væsentligt. 8. Der er fordele i et valutasamarbejde Det nuværende valutasamarbejde med Danmark giver os i Grønland en lang række fordele. Disse fordele vil kunne videreføres i an bredere europæisk valutaunion. Blandt fordelene kan især nævnes, at vi dermed er fri for de omkostninger, der ligger i at drive en nationalbank, trykke pengesedler og mønter, udforme banklovgivning og føre finanstilsyn. 9. Afslutning Grønland har ikke hidtil haft egen møntfod og vil derfor næppe miste nogen form for handlefrihed ved dannelsen af en økonomisk og monetær union. Som nævnt i de tidligere afsnit, er der en lang række praktiske og økonomiske problemer ved at have en grønlandsk møntfod. Jeg mener derfor, at vi i den nuværende situation skal afvente udviklingen i det økonomiske samarbejde i EF-landene. Hvis det viser sig at der etableres en monetær union, bør vi i Grønland tilslutte os dette, da det kan sikre stabiliteten i vores samhandel med udlandet. Det skal dog ske under den klare forudsætning at vi kan bevare vore frihedsgrader i fiskeripolitikken og den øvrige økonomiske politik. Til sidst vil jeg for god ordens skyld nævne, at i 1979 blev der dannet et valutasamarbejde i Europa kaldet EMS. I de sidste 10 år har Grønland reelt via møntunionen med Danmark deltaget i dette valutasamarbejde, og samtidig har Grønland kunnet føre en selvstændig økonomiske politik.