Hvor naiv kan man være?

Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange »gode« forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser

Tirsdag d. 8. januar 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Erhverv, Love og konventioner, Politik, Puisi, Økonomi.

DER KAN IKKE være tvivl om, at Puisi-skandalen skal afdækkes. Håndteringen er så sprængfuld af fejl og den økonomiske administration tillige så naiv, at det må undersøges, om der ligefrem skulle være begået kriminalitet. Der må være grænser for, hvor uskyldig man kan være, når man sender otte millioner kroner afsted til en plattenslager i Kina.

En advokatundersøgelse mere end antyder, at selskabets direktør og bestyrelse har handlet ansvarspådragende. Det betyder, at direktør og bestyrelse efter advokaternes mening har udført deres job så forkert, at de kan drages til ansvar.

Hvad det så betyder, og hvad det fører til, er straks vanskeligere at svare på. Den seneste formand for Puisi A/S, Lars Emil Johansen, har aldrig lagt skjul på, at han som formand havde ansvaret for håndteringen af Puisi-sagen, men han forestiller sig næppe, at det ansvar kan føre til retsforfølgelse, endsige en dom, der kræver ham til regnskab for sine synder.

Det har der heller aldrig været tradition for her i vort lille, hyggelige land. Vi udpeger nogle mennesker - ofte de samme "Tordenskjolds soldater" - til at løse en masse opgaver, de sjældent er kvalificerede til. Går den, så går den, og går den ikke - ja, så bedre held næste gang...

Derfor er der ingen grund til at løbe fra ansvaret. Det får nemlig ingen konsekvenser.

SÅDAN KAN det bare ikke blive ved med at gå. Vi har ikke råd til de mange alvorlige fejl. For det første er de for dyre, og for det andet får vi ingen erfaring. Vi lærer ikke af vore fejl, når vi uden påtale får lov til at fejle den ene gang efter den anden. Bliver vi derimod stillet til regnskab for fejlene, kommer vi videre og forsøger at skabe succes.

Så - Puisi eller ej - vi skal til at tage dém i kraven, som snyder os, hvadenten de gør det med vilje eller af naivitet. Ellers fører det til ligegyldighed, og så har kvalitet og fremgang trange kår. HÅNDTERINGEN af Puisi A/S er så lemfældig, at det kan være svært at tro, at det skyldes naivitet. Kan folk virkelig være så tåbelige, som advokatrapporten dokumenterer? Hvis ikke, så er fejlene forsætlige og bruddet med de mest elementære sikkerhedsforanstaltninger ingen tilfældighed.

Sagen er så skandaløst dilettantisk, at den trods mange "gode" forsøg gennem tiden savner sidestykke. Som det fremgik af AG’s gennemgang af sagen, da den versererede for et års tid siden, er der tale om grov tilsidesættelse af offentlige og private økonomiske interesser.

Det kræver en skarp hjerne at dokumentere, at den lemfældige forvaltning skyldes naivitet!!! Ingen kan i ramme alvor mene, at man sender otte millioner kroner afsted til den anden side af jorden med tillid som eneste sikkerhed.

Det er, hvad de ansvarlige for selskabet i bedste fald har gjort. De har smidt om sig med penge, og har enten ladet sig malke af en amerikansk plattenslager eller været sidestillet med ham som kompagnon - ikke i et puisi-relateret selskab, men i plattenslageriet.

Det må vi have afgjort, og derfor skal der tilvejebringes materiale, som kan danne grundlag for en retslig afgørelse.