Pengestrøm

De fleste af os har gjort det så godt, vi kan. Fejl har de fleste sikkert begået. Nogle af mine egne fejl har været store. Men den gode vilje har vi haft. Der er vel heller ingen af os danskere, der har nedkaldt ulykker over det grønlandske samfund i samme størrelsesorden som Lars Emil Johansen

Fredag d. 7. juni 2002
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Puisi, Royal Greenland i krise, Økonomi.

Indholdsfortegnelse:
Hvad skal det gøre godt for?
Afrika
Skjult dagsorden
Danskere i Grønland


Jeg boede i Grønland, da Lars Emil Johansen var landsstyreformand. Der var nogle ting, som jeg godt ville diskutere med ham. Det er der stadigvæk. Jeg forsøgte dengang både at skrive og telefonere til ham. Men det var ikke muligt. En telefonisk forespørgsel til landsstyreformandens sekretær bekræftede, at mit brev var modtaget, men mere kom der ikke ud af det. Jeg fik aldrig et svar.

For tiden bor jeg i Danmark. Her kom jeg ved et tilfælde til at åbne for en dansk fjernsynskanal, da Lars Emil Johansen fra Folketingets talerstol afleverede sit bidrag til afslutningsdebatten i dette folketingsår. Lars Emil Johansen ønskede, at der skulle foretages en undersøgelse af pengestrømmen mellem Danmark og Grønland.

Hvem der skulle foretage denne undersøgelse, sagde han ikke. Men det skulle formodentligt ikke være ham selv. Lars Emil Johansen er i kraft af indflydelsesrige poster i både det offentlige og det private samfundsliv vant til at sætte andre mennesker i arbejde. Han er også vant til at omgås milliardbeløb.

Nu har han en dejlig lang sommerferie med god løn fra Folketinget og måske frynsegoder oven i. Lars Emil Johansen burde selv lave den undersøgelse over pengestrømmenes forløb.

Hvad skal det gøre godt for?
Hvad skal undersøgelsen så bruges til? Det fremgik ikke klart af ordene fra Folketingets talerstol. Formentlig havde Lars Emil Johansen allerede besluttet, hvad undersøgelsen skulle vise. Den skal vise, at alle de penge, som Danmark sender til Grønland, vender tilbage til Danmark. Lars Emil Johansens politiske samarbejdspartnere strammer den endnu mere. De mener, at Danmark tjener penge på at være i Rigsfællesskab med Grønland.

Nu er der jo ingen, der har bedt Hjemmestyret og andre arbejdsgivere i Grønland om at ansætte så mange danskere. Det gør de helt frivilligt. Det er Hjemmestyret, der har bestemt, at Grønland skal gøres endnu mere dansk, end det var før Hjemmestyrets indførelse. Grønlandisering er et fremmedord med mindre man tænker på de få topfigurer, der sidder ved magten i Grønland og påfører det grønlandske samfund store ulykker, som for eksempel Lars Emil Johansen.

Grønlandisering burde komme nedefra, men det gør den ikke. Grønlandske politikere elsker at lade sig betjene af danske sagsbehandlere og støttepædagoger.

Afrika
Det minder mig om en oplevelse, jeg engang havde under en ansættelse i et afrikansk land, som havde været en fransk koloni. Der var kun tre afrikanske læger i landet. Næsten alle andre læger var franske. Af de tre afrikanske læger var den ene Sundhedsminister, den anden var medicinaldirektør. Den tredje læge sad efter sigende i fængsel.

Engang søgte jeg om foretræde for sundhedsministeren. Mit ærinde var på vegne af en dansk kollega bosat i et naboland at opnå tilladelse til at foretage en videnskabelig undersøgelse af sygdommen sneglefeber (Bilharziose). Det er en ubehagelig og farlig sygdom, der er udbredt i Ækvatorialafrika. Ministeren sagde nej. Undersøgelsen var unødvendig.

Jeg henvendte mig derefter til ministerens sagsbehandlere, der var franske. De syntes, at den af min danske kollega foreslåede undersøgelse var meget vigtig. Efter at ministeren havde fået en forklaring, kom jeg i ny audiens.

Nu var ministeren pludseligt meget interesseret i undersøgelsen. At han i første omgang havde misforstået nogle ting og sagt nej, skyldtes kun, at han fandt min beherskelse af det franske sprog meget dårlig. Fransk var iøvrigt landets eneste officielle sprog.

Skjult dagsorden
Dansk har ikke helt den samme dominerende stilling i Grønland som fransk i Afrika. Men man kan godt tjene mange penge i Grønland, selvom man kun kan tale dansk. Hvad skal man så gøre ved disse penge? Der er ikke så mange muligheder for at investere dem i Grønland. Der er Grønlandsbanken, som er en god forretning. Nuna Minerals A/S kan måske blive det. Hvis man har investeret sine penge i de virksomheder, som Lars Emil Johansen har været engageret i, så er formuen gået tabt.

At danskerne og måske mange grønlændere sender deres i Grønland opsparede penge til Danmark er oplagt. Hvor skulle de ellers sende dem hen? Det behøver man ikke at undersøge med mindre, at man har en skjult dagsorden. Den går ud på at slå danskerne så hårdt oven i hovedet som muligt.

Danskere i Grønland
Penge søger derhen, hvor der er mindst risiko for tab, og hvor der måske kan skabes profit, for eksempel i Danmark. Derhen søger også mange danskere, der i en årrække har arbejdet og måske sparet penge op i Grønland.

Ville det være en fordel for Grønland, hvis danskerne ikke rejser hjem? Vil det være en fordel, at de bliver deroppe, indtil de bliver så gamle, at de skal tages hånd om af sundhedsvæsen og socialvæsen? Det spørgsmål kunne Lars Emil Johansen jo også undersøge. Er det rimeligt, at danskere, der har lagt deres mange skattekroner i Grønland, på deres gamle dage skal forsørges af den danske velfærdsstat? Hvad mener Lars Emil Johansen om det?

Danskernes sparepenge vender hjem til Danmark, og derfra cirkulerer de videre. Nogle af dem må igen en tur til Grønland. Her bruges de blandt andet til at ansætte en masse danskere, blandt andre mig selv i cirka 14 år.

Når jeg og mine lægekolleger rejser hjem med en pose penge, så efterlader vi noget. For nogle af os er det frugten af et langt professionelt liv, som vi efterlader. Om vi så har været pengene værd, skal jeg ikke sige.

De fleste af os har gjort det så godt, vi kan. Fejl har de fleste sikkert begået. Nogle af mine egne fejl har været store. Men den gode vilje har vi haft. Der er vel heller ingen af os danskere, der har nedkaldt ulykker over det grønlandske samfund i samme størrelsesorden som Lars Emil Johansen.

Når vi rejser hjem med alle vore penge, efterlader vi forhåbentligt noget, blandt andet et antal grønlændere, der går rundt på gaderne og i fjeldet i stedet for at ligge på kirkegården.

Og hvad har Danmark så fået ud af pengestrømmen. Ja, blandt andet en gang tågesnak fra Lars Emil Johansen og meningsfæller.

Og så har Danmark fået behov for at importere udenlandske læger til Danmark - fra Tyskland og fra Østeuropa og hvorfra ved jeg.