Rejsen til Amerika XVI - Arlington National Cemetary

På fotoet her står vi og kigger på et mindesmærke som man fra dansk side har fået rejst i forbindelse med 50-året for afslutningen af Anden Verdenskrig - til ære for 135 amerikanske piloter og besætningsmedlemmer omkommet ved nedskydning over Danmark under Anden Verdenskrig

Søndag d. 1. december 1996
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Rejseberetninger, Thule Air Base.

Som et led i Washingtonturen aflagde vi et besøg på Arlington Begravelsesplads. Det er ikke er en kirkegård, for alle indenfor de væbnede styrker kan - når deres tid kommer - blive begravet her, uanset religiøs tilkytning.

Begravelsespladsen blev taget i brug i 1864 under den amerikanske borgerkrig, og indtil idag er her foretaget mere end 240.000 begravelser.

Uden for USA er begravelsespladsen mest kendt for de berømte begravelser. Først og fremmest John F. Kennedys familiegravsted.


Her står vi - det meste af den danske delegation og læser inskriptioner og ser på "den evige flamme".

Iøvrigt ligger både Robert E. Peary og Matthew A. Henson begravet på Arlington. Henson døde i ubemærkethed 1955 - først i 1988 blev hans jordiske rester flyttet til Arlington til genbegravelse

Matthew A. Henson var neger. Han stak af hjemmefra som 11-årig, arbejdede 6 år som dæksdreng på et handelsskib, gik i land og blev ansat af Robert E. Peary som tjener og medhjælper. Han arbejdede sammen med Peary på syv ekspeditioner i Arktis.

På den sidste ekspedition i 1909 nåede Peary Nordpolen - der er lidt tvivl om hvorvidt han faktisk nåede helt frem, men hvis han gjorde det, så kom Henson og fire grønlændere fra Thule frem til stedet 45 minutter før Peary, og blev således de første mennesker, der nåede Nordpolen.

Under Pearys ekspeditioner til Thuleområdet fungerede Henson som navigatør og tolk. Navnet Henson er idag et almindeligt efternavn i Thule.


Det sidste foto fra Arlington begravelsesplads har jeg taget med, fordi det er godt at for os grønlændere og danskere, både i Danmark og Grønland, at få sat tingene lidt i relief.

Mange i Grønland er optaget af forflytningen i 1951 af 29 familier fra Uummannaq ved Pituffik til Qaanaaq 120 kilometer længere nordpå (læs f. eks. Inuit Ataqatigiits nytårsudtalelse 1996/97). Ved denne forflytning gav Grønland plads til et amerikansk militært varslingsanlæg til forsvar for de vestlige lande - herunder Grønland.

Og i Danmark sidder mange mennesker - ligesom i det meste af resten af Europa - og er lidt småfornærmede over at amerikanerne ikke lidt tidligere og lidt mere håndfast greb ind i krigen i Bosnien.

På fotoet her står vi og kigger på et mindesmærke som man fra dansk side har fået rejst i forbindelse med 50-året for afslutningen af Anden Verdenskrig - til ære for 135 amerikanske piloter og besætningsmedlemmer omkommet ved nedskydning over Danmark under Anden Verdenskrig.

Hvad nu hvis amerikanerne bare var blevet hjemme?
Rejsen til Amerika - Forord og indhold
Forrige afsnit: Rejsen til Amerika XV - Henrik Kaufmann
Næste afsnit: Rejsen til Amerika XVII - Pentagon