Stop Jeres ydmygelse af den grønlandske menighed!
Et af de efterhånden adskillige tegn på Jeres manglende vilje til at lytte til befolkningen er at I har budt den grønlandske befolkning modstridende signaler om den kirkelige virksomhed i Danmark. Det er yderst ubetryggende at I på den måde bliver ved med at ydmyge den grønlandske menighed!
Tirsdag d. 9. marts 2010
Gerhardt Petersen
, Vikar i Landstinget for Steen Lynge, Atassut
Emnekreds:
Grønlændere i Danmark
,
Religion
.
Der er ikke andet for, vi føler os tvunget til at rette en henvendelse til Jer med disse hårde toner i håb om at I vil komme til besindighed og dermed gå bort fra Jeres uanstændighed og mangel på respekt overfor den grønlandske menighed.
Et af de efterhånden adskillige tegn på Jeres manglende vilje til at lytte til befolkningen er at I har budt den grønlandske befolkning modstridende signaler om den kirkelige virksomhed i Danmark.
Det er yderst ubetryggende at I på den måde bliver ved med at ydmyge den grønlandske menighed!
Derfor skal vi opfordre Jer til at fremkomme med en uforbeholden undskyldning og hurtigst muligt efterleve menighedens krav om at det kirkelige arbejde i Danmark skal fortsætte således at kirkens arbejde for vore landsmænd der opholder sig i Danmark fremover ikke bliver genstand for tvivl, vi skal dertil opfordre Jer til at søge til Finansudvalget således at bevillingerne på hovedkonto 40.97.02 bliver genoprettet.
Dertil skal vi påminde Jer om at I, i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 2010 selv er fremkommet med løfter overfor menigheden om at den kirkelige virksomhed i Danmark ikke vil blive berørt af besparelser, et løfte er et løfte og den må I overholde.