Én af de to må ud
Hans Enoksen beder Royal Greenlands ledelse ... om at overveje sin stilling, fordi der har været problemer med indhandlingen af rejer ... Keld Askær giver igen ved at hævde, at Hans Enoksen er komplet uegnet som landsstyremedlem
Mandag d. 29. april 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds:
Erhverv
,
Politik
,
Royal Greenland i krise
.
EN AF DE to kamphaner fra forsiden, landsstyremedlem Hans Enoksen og koncernchef Keld Askær, må tage sit gode tøj og gå. AG peger på Hans Enoksen.
Landsstyremedlemmet har nemlig ikke forstået noget som helst af, hvad det handler om. Han blander sig direkte i Royal Greenlands daglige drift, hvor han ikke har noget at gøre, og truer offentligt den forholdsvis nye koncernledelse. Hans Enoksen siger, at han ikke vil finde sig i problemer i virksomheden -
han
som Siumutformand, som landsstyremedlem for fiskeri, som Grønlands næsten mægtigste mand.
SAGEN ER i den helt korte version, at Hans Enoksen beder Royal Greenlands ledelse - det vil sige Keld Askær (for det kan næppe være den nye bestyrelse, landsstyret har indsat) - om at overveje sin stilling, fordi der har været problemer med indhandlingen af rejer. Keld Askær svarer, at nu kan det være nok. Royal Greenland har måttet finde sig i meget hidtil, men dette får bægeret til at flyde over, og Keld Askær giver igen ved at hævde, at Hans Enoksen er komplet uegnet som landsstyremedlem.
Her står vi. Hvordan skal alt det fortolkes?
Er det bare et par hanekyllinger, der skal have lov at afreagere og fyrer nogle finker af fadet, som vi bare skal grine af og glemme?
Ingenlunde.
Hans Enoksen er Siumuts mægtigste mand og tillige landsstyremedlem for fiskeri. Hans ord er så godt som lov. I alt fald må vi kunne forvente, at han mener, hvad han siger. Vi behøver ikke tage forbehold. Måske er han den kommende landsstyreformand og landsfader. Han skal tages alvorligt.
Keld Askær har fået til opgave at videreføre Royal Greenland og gøre selskabet til en rentabel virksomhed, der kan give et fornuftigt afkast. Han er super-top-gageret og anses for kvalificeret til den vanskelige opgave. Han bliver nu hundset rundt med som yngstemanden på en fiskekutter, og det finder han sig ikke i.
Også hans udtalelser er vi nødt til at lægge vægt på. Også han mener, hvad han siger, når han stempler Hans Enoksen som idiot.
Det er en konfrontation, der vil noget, og den må nødvendigvis få konsekvenser. Hans Enoksen bliver nødt til at fyre Keld Askær, og det bliver et signal til kreditorerne, som vil skabe en høj grad af usikkerhed.
Eller også må Hans Enoksen beklage sin indblanding og trække sig som landsstyremedlem for fiskeri, for så har han med al tydelighed bevist, at han ikke egner sig til jobbet.
Og Siumuts reaktion må naturligvis være at smide ham ud som formand for partiet.
DER SKAL VÆRE plads til at dumme sig politisk i ny og næ, og vi skal være rummelige nok til at tilgive og glemme. Og der har bestemt været plads og rummelighed i offentligheden for selv heftige politiske fejltagelser. Men denne konfrontation kan ikke klares med, at Hans Enoksen bider tungen af sig.
Løbet er kørt, og tilbage er kun pointgivningen. Hans Enoksen er tæt på et ti-tal for dummeriets omfang. Keld Askær får et 2-tal. Ingen får noget for den kunstneriske udførelse.