Sundhedsvæsen anno 2009

Anno 2009 er status på Sana, at man ikke har plads til at modtage de uafviselige patienter til undersøgelse og behandling, men må lade patienterne ligge på gangene, forblive indlagt på sundhedscentrene på kysten eller simpelhen vente. De uafviselige patienter har diagnoser og symptomer på kræft, blødninger, betændelsessygdomme, knoglebrud samt invaliderende tilstande og risikograviditeter.

Mandag d. 9. februar 2009
Knud Erik Kleist, Kirurgisk overlæge på Dronning Ingrids Hospital
Emnekreds: Samfundsforhold, Sundhedsvæsenet.

I sin nytårstale konkluderer Landsstyreformanden at bevillingerne til sundhedsvæsenet stiger og stiger, og man vil påbegynde en undersøgelse af, om bevillingerne anvendes effektivt til behandling af de syge. Glædeligt, at også politikkere interesserer sig for sundhedsvæsenet!

I over 10 år har der været stop for behandling af ikke akutte (elektive) patienter til udlandet (Rigshospitalet).

Siden juni 2008 har der været stop for behandling af ikke akutte (elektive) patienter til Dronning Ingrids Hospital (Sana).

Siden oktober 2008 er afdelinger på Sana slået sammen og senge lukket ned.

Anno 2009 er status på Sana, at man ikke har plads til at modtage de uafviselige patienter til undersøgelse og behandling, men må lade patienterne ligge på gangene, forblive indlagt på sundhedscentrene på kysten eller simpelhen vente. De uafviselige patienter har diagnoser og symptomer på kræft, blødninger, betændelsessygdomme, knoglebrud samt invaliderende tilstande og risikograviditeter.

Samtidig vokser ventelisterne til undersøgelse og behandling for alle andre. Allerede nu er store grupper, som patienter med invaliderende slidgigt i knæene, uden udsigt til operation.

Sundhedsvæsenet har haft et merforbrug på budgettet, så bremserne er slået i!

Årsagerne til stigningerne i forbruget er enkle, idet forbruget afspejler den øgede sygelighed og de voldsomme hændelser som ulykker og vold i samfundet sammen med mangel på plejepersonale og økonomiske forhold, som sundhedsvæsenet ikke har indflydelse på.

  • Bare indenfor det sidste år er medicinpriserne steget med ca. 10 procent,
  • evakuering med fly/helikopter med 40 procent,
  • el-priserne er gået op,
  • de enkelte patient-behandlinger i udlandet (Rigshospitalet) er steget med 15 procent,
  • det er dyrt at ansætte personale fra vikarbureauerne,
  • det koster at hjemtage undersøgelser og behandlinger til Grønland

Det grønlandske sundhedsvæsen bruger alene over 10 procent af bevillingen til transport af patienter og personale.

Grundlæggende mangler sundhedsvæsenet sygeplejersker og andet personale, hos hvem ansættelsesforhold såsom løn, bolig, skole og børnepasning er afgørende for at ville arbejde i Grønland. I dag er over ¼ af sygeplejerske- stillingerne ubesatte. Det er prisværdigt, at det tilbageværende plejepersonale holder ud!

Det er en overordnet holdning, at patienter skal behandles lokalt, hvorfor sundhedsvæsen har hjemtaget mange undersøgelser og behandlinger fra udlandet, og der er stor rejseaktivitet med specialister ud til sundhedscentrene.

Status i dag er, at patienter henvist til ikke akut (elektiv) undersøgelse og behandling på Dronning Ingrids Hospital ikke kommer til og heller ikke kan forvente det længe fremover.

Status er, at kræftpatienter risikerer at skulle vente unødigt længe på undersøgelse og behandling, og det kan betyde, at patienten ikke kan helbredes og koste menneskeliv.

Ansvarlige politikere kan godkende forholdene og melde ud til befolkningen, at man ikke kan få alt - at man må vælge og fravælge (prioritere). Men det er helt galt, når de ansvarlige politikere overfor befolkningen bare lukker øjnene og slet ikke forholder sig til sundhedsvæsenet og hvilket behandlingsniveau man ønsker.