Sprogpolitik som stopklods for en fornuftig integration
Mange lande har integreringsprogrammer og sprogundervisning i landet officielle sprog. Hvis der havde været et reelt ønske fra Grønlands side om, at alle skulle kunne tale grønlandsk, ville man vel have gjort noget for alle kunne lære sproget. Men det har man ikke ønsket – slet og ret – man har ikke ønsket, at tilkaldte og andre, der ikke var opvokset med det grønlandske sprog fik en reel mulighed for at lære sproget.
Mandag d. 1. juni 2009
Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Dino
Emnekreds:
Landstingvalg juni 2009
,
Samfundsforhold
,
Sprog
.
På det dansksprogede valgmøde i Nuuk lørdag den 30. juni 2009 kom sprogpolitikken igen på bane. Der var et forslag om at formene folkevalgte politikere adgang til folkets talerstol i landstingssalen, hvis de ikke kunne tale grønlandsk. Der blev henvist til, at der ikke kan tales andre sprog fra talerstolen i det danske folketing. Det er naturligvis forkert.
I Danmark og i andre lande kan der tales mere end hovedsproget fra folkets talerstol. Men problemet var ikke kun sproget på folkets talerstol. Det var det tilbagevendende problem med, at ikke alle i Grønland behersker det grønlandske sprog og det såvel indfødte grønlændere som tilkaldte danskere og andre.
Mange lande har integreringsprogrammer og sprogundervisning i landet officielle sprog. Hvis der havde været et reelt ønske fra Grønlands side om, at alle skulle kunne tale grønlandsk, ville man vel have gjort noget for alle kunne lære sproget. Men det har man ikke ønsket – slet og ret – man har ikke ønsket, at tilkaldte og andre, der ikke var opvokset med det grønlandske sprog fik en reel mulighed for at lære sproget.
Selvom der ikke er ret meget, der tyder på, at det er en økonomisk betragtning, der har afholdt Hjemmestyret fra at sikre indlæringen af det grønlandske sprog, er der ingen tvivl om, at det er meget kostbart at sikre, at samtlige borgere i Grønland behersker det grønlandske sprog.
Den 26. juni 1998 offentliggjorde tidligere direktør for Sulisa A/S Anne-Marie Petersen en artikel på
www.Atagu.gl
om grønlandsk som arbejdssprog. Titlen var ”Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt”.
I henhold til Anne-Marie Petersen tager det ca. 1000 timers professionel undervisning og målrettet forberedelse før et voksent menneske behersker et helt fremmed sprog så godt, at det kan benyttes arbejdsmæssigt.
Hun mente endvidere, at alle burde kunne indse, at landets befolkning er for lille til, at vi kan afse lærerkræfter og skattekroner til at få en større gruppe af tilkaldte til at lære grønlandsk. De få ressourcer der findes, bør koncentreres om at lære landets egne indbyggere sprog, matematik og andre grundlæggende færdigheder som Grønland har brug for.