Landsstyret har også fokus på behandling af ofre for seksuel misbrugte voksne

Vi har startet med børnene. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Vi har derfor ikke kunnet love, at vi kan tilbyde behandling til alle fra starten. Vi har som sagt måtte starte et sted og vi ved, at den skam, utryghed og mistillid, som seksuelle krænkelser blandt andet påfører vores børn og unge, har langtidsskadelige virkninger i vores samfund.

Mandag d. 10. oktober 2011
Mimi Karlsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Børns vilkår, Samfundsforhold, Socialt ansvar.

Landsstyret har også fokus på behandling af ofre for seksuel misbrugte voksne. Vi ved, at en større gruppe af vores medborgere i dag lever med fysiske og psykiske mén - og at det selvsagt har konsekvenser for vores samfund såvel menneskeligt som økonomisk.

Vi i landsstyret har hele tiden været klare i vores udmelding om, at vi vil arbejde for at oprette et behandlingscenter, der på sigt kan rumme alle, og at vi i dette arbejde starter med børnene.

Jeg er stolt over, at landsstyret på bare to år har oprettet et landsdækkende børnehus for seksuelt misbrugte børn, hvor der også arbejdes med en rejseholdsmodel for at kunne komme rundt i hele landet. Dertil har vi også ydet tilskud til psykologhjælp på kysten til længerevarende behandling af børn, der har været udsat for seksuelt misbrug.

På længere sigt ønsker landsstyret at inkludere de voksne i et nationalt behandlingscenter. Indtil da har vi givet tilskud til støtteforeningen Tasiorta, som arbejder med telefonrådgivning nationalt. Tasiorta er i gang med at udbygge deres organisation og udvikle nye støttetilbud, der kan bidrage til, at flere voksne med senfølger af seksuelt misbrug kan modtage hjælp. Dette finder landsstyret meget positivt.

På efterårssamlingen har medlem af Landstinget Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit stillet forslag om, at landsstyret skal udarbejde en handlingsplan for behandling af ofre for seksuel misbrugte voksne. Landsstyret støtter forslaget og finder det positivt, at der med forslaget bliver sat fokus på et samfundsproblem, som vi i landsstyret tager meget alvorligt.

Vi har startet med børnene. Undersøgelser viser, at cirka 1/3 af kvinder oplyser, at de har været udsat for seksuelle krænkelser. Vi har derfor ikke kunnet love, at vi kan tilbyde behandling til alle fra starten. Vi har som sagt måtte starte et sted og vi ved, at den skam, utryghed og mistillid, som seksuelle krænkelser blandt andet påfører vores børn og unge, har langtidsskadelige virkninger i vores samfund. Vi ved også, at en krænkeradfærd i voksenlivet ofte bliver grundlagt i en barndom præget af misbrug, vold og seksuelle overgreb. Derfor har vi vurderet det vigtigt at skabe bedre rammer for at gribe tidligt ind, så potentiel krænkeradfærd og senfølgevirkninger af seksuelt misbrug bliver forebygget.

I landsstyret er vi enige i, at der er behov for at videreudvikle hjælpeindsatserne til ofre for seksuelt misbrug. Dette gælder både indsatser for børn og voksne.
Læs også
Behandling til de seksuel misbrugte i landet har ingen prioritet hos landsstyret