De diktatoriske træk bliver mere og mere synlige

Flere og flere diktaturlande i verden går over til demokrati. At vort land bevæger sig i den modsatte retning er en rigtig dårlig ting. Vi må som borgere gå sammen om at stoppe de mennesker, der er startet på det.

Tirsdag d. 29. oktober 2013
Harald Bianco, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit
Emnekreds: Politik, Samfundsforhold, Selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Støt NGO-erne
ICC er vort støtte
Vi må fortsætte kampen


Medlem af Landstinget Kristian Jeremiassen er nu fremme med et forslag om helt at fjerne tilskuddet til The Inuit Circumpolar Council. En af debattørerne på Sermitsiaq online bemærker: “Siumut vil fjerne tilskuddet for at kunne sætte ICC ud af spillet fordi det er Siumut-skeptisk.” Man kan ikke udelukke, at der er noget om snakken!

Landsstyret, bestående af Siumut og Atassut, nægtede at lytte til rigtig mange borgere, organisationer og knap halvdelen af medlemmerne i Landstinget ved ophævelsen af nul-tolerancepolitikken over for uran. Allerede her kunne man tydeligt mærke diktaturet ånde én i nakken. Vi må konstatere, at aldrig før er demokratiet her i landet blevet misbrugt så tydeligt som tilfældet var. Menneskerettighederne blev groft over-trådt. Det er starten på en tid med et regulært diktatur.

Støt NGO-erne
Aldrig før er der brug for ICC her i landet nu, ICC spiller en stor rolle for Grønland i vort globale engagement, og med den nye uran-æra er vor position som en global partner endnu mere gunstigt stillet end før. Vi risikerer at ende i situationer, hvor vi kommer til at disponere forkert på grund af uranen hvis vi ikke bruger vores globale kort fornuftigt. Det er naturligvis oplagt, at vi skal gøre en politisk indsats for at forebygge sådanne situationer. Derfor kan vi ikke undvære store NGO-er som ICC i sådanne sammenhænge, fordi de kan være med til at forebygge dem. Og vi er i Inuit Ataqatigiit af den grund utvetydigt imod at man enten skærer ned på eller fjerner tilskuddet til ICC:

ICC er vort støtte
Inuit Circumpolar Council er også den eneste pan-Inuit organisation, vi kan samles om på tværs af landegrænserne. Det er den eneste organisation, hvor vi kan identificere os med hinanden i forhold til levevis, sprog og kultur. ICC spiller af den grund en yderst vigtig rolle for os. Det betyder også en del, at ICC er en organisation for oprindelige folk anerkendt af de Forenede Nationer og at den repræsenterer Inuit i de Forenede Nationer. På samme måde er organisationen med i Arktisk Råd som permanent deltager på vegne af Inuit. ICC er vort støtte i den arktiske region på såvel det materielle som på det psykiske plan.
Hvilken Siumut-skeptisk organisation bliver mon den næste, der skal ryddes af vejen?

Vi må fortsætte kampen
Som bekendt går det hver gang ilde, når et land har en diktatorisk styreform, og vort land tager nu det første skridt i den retning. Flere og flere diktaturlande i verden går over til demokrati. At vort land bevæger sig i den modsatte retning er en rigtig dårlig ting. Vi må som borgere gå sammen om at stoppe de mennesker, der er startet på det. Vi skal vide at bruge den evne, det grønlandske folk er stolt af at have, nemlig evnen til at hjælpe hinanden, i kampen mod folk med diktatoriske tendenser.