Fru Hammonds privatlærer
Der kunne man bare se. Her gik man og troede, at Julie Rademacher var pressekoordinator, men i virkeligheden er hun måske slet og ret Fru Hammonds privatlærer! Og mon ikke også hun kan lære landsstyreformanden et trick eller to. Ganske vist er hun ikke kommunikationsuddannet, i hvert fald ikke journalist, ja faktisk er hun slet ikke færdiguddannet.
Tirsdag d. 4. juni 2013
Palle Christiansen
, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds:
Kammerateri
,
Politik
,
Siumut
.
Det så ud til at være noget værre rod. Tilsyneladende havde Formanden for landsstyret ansat Julie Rademacher som pressekoordinator, uden at have fulgt reglerne om, at stillinger i det offentlige skal slås op, så alle har mulighed for at søge. Jeg spurgte til sagen d. 23. april, og kort efter slog landsstyret så stillingen op. Et bemærkelsesværdigt sammentræf, men bedre sent end aldrig, kan man vel sige.
Det ændrede dog ikke ved, at Julie Rademacher på det tidspunkt allerede i flere uger havde tituleret sig pressekoordinator og fulgt Aleqa Hammond, hvor hun stod og gik. Men landsstyret havde en forklaring: Formanden for landsstyret havde skam ikke ansat Julie Rademacher. Formanden for landsstyret havde indgået aftale med kommunikationsvirksomheden Pilu om kommunikationsrådgivning i perioden fra landsstyrets tiltræden og frem til ansættelsen af en pressekoordinator. En opgave som blev varetaget af Julie Rademacher på vegne af Pilu.
Hvad Formanden for landsstyret ikke fortalte var, at virksomheden Pilu ifølge GER-registeret er en enkeltmandsvirksomhed, ejet af Julie Rademacher selv, og oprettet så sent som d. 1. januar i år. Og hvad der næsten er lige så bemærkelsesværdigt: Virksomheden er registreret under sektoren ”Undervisning i øvrigt”. Der kunne man bare se. Her gik man og troede, at Julie Rademacher var pressekoordinator, men i virkeligheden er hun måske slet og ret Fru Hammonds privatlærer! Og mon ikke også hun kan lære landsstyreformanden et trick eller to. Ganske vist er hun ikke kommunikationsuddannet, i hvert fald ikke journalist, ja faktisk er hun slet ikke færdiguddannet; hun mangler fortsat halvdelen af studiet i statskundskab. Men Helle Thorning havde givetvis for travlt til at påtage sig opgaven, og så man jo tage hvem man kan få… Det blev så Julie Rademacher – eller rettere: Virksomheden Pilu, for Julie Rademacher kunne man jo ikke ansætte uden stillingsopslag.
Det rejste så bare en masse nye spørgsmål, for det står jo heller ikke en offentlig myndighed fuldstændig frit, hvilke virksomheder man indgår aftaler med. Hvorfor havde Aleqa Hammond valgt netop den nystartede virksomhed Pilu? Indhentede man tilbud fra andre virksomheder? Var det administrationen eller Aleqa Hammond selv, der foreslog netop denne virksomhed, hvis ejer og eneste ansatte er tidligere medlem af Siumuts danske søsterparti, og vist også har været engageret i Siumuts valgkampagne? Og var det i det hele taget ikke temmelig usædvanligt at hyre en virksomhed til at kommunikationsrådgive landsstyret, indtil der kunne foretages en ansættelse på normal vis? Kunne Selvstyrets kommunikationsafdeling ikke have klaret opgaven?
Disse spørgsmål stillede jeg i et debatindlæg i Sermitsiaq d. 17. maj. Aleqa Hammond har ikke svaret. Måske er jeg blot en af dem, der ikke er betydningsfuld nok til at få fru Hammond i tale. Måske har hendes kommunikationsrådgiver givet hende det råd at tie. Måske siger tavsheden i dette tilfælde mere end mange ord.
Men offentligheden har krav på et svar, så nu stiller jeg spørgsmålene officielt, som § 37 spørgsmål, der skal besvares. Og beder om aktindsigt i kontrakten med Pilu. Nok er jeg imponeret over, hvis Julie Rademacher har lært Aleqa Hammond tavshedens kunst, men i dette tilfælde har jeg på fornemmelsen, at hun ville foretrække, at også jeg holdt min mund. Det er nok lovligt optimistisk…!