Afskedigelse af Selvstyrets retschef

Efter at have konsulteret en jurist vedrørende betydningen af sådanne ”mundkurvs-aftaler” kan jeg imidlertid henvise til en ombudsmandsudtalelse fra Landstingets ombudsmands årsberetning for 2008, hvori ombudsmanden udtaler, at aftaler om diskretion eller tavshed i forbindelse med fratrædelsesaftaler ikke kan gøres gældende overfor Landstinget eller et landstingsudvalg, som kræver oplysninger fra et landsstyremedlem.

Onsdag d. 7. august 2013
Palle Christiansen, Landstingsmedlem for Demokraterne
Emnekreds: Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Love og konventioner, Politik, Siumut.

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål: Spørgsmål til landsstyret Er der i forbindelse med retschefens fratræden indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse eller om fortsat udbetaling af løn i en nærmere fastsat periode, og hvor store udgifter vil dette i givet fald påføre landskassen? Er der i forbindelse med retschefens fratræden indgået aftale mellem landsstyret og den fratrådte retschef om, at ingen af parterne udtaler sig vedrørende retschefens fratræden, og hvad har i givet fald været landsstyrets interesse i at indgå en sådan ”mundkurvs-aftale”? Begrundelse De grønlandske medier kunne for nogle uger siden afsløre, at Selvstyrets retschef var fratrådt med øjeblikkeligt varsel. Vi har før set eksempler på, at offentligt ansatte embedsmænd afskediges, uden at have begået tjenesteforseelser som kan begrunde en disciplinær afskedigelse. Det har kostet landskassen – og dermed borgerne – dyrt, fordi Selvstyret så må betale en fratrædelsesgodtgørelse på nogle måneders eller års løn. Vi har derfor alle en interesse i at vide, om retschefens øjeblikkelige fratræden beror på en afskedigelse, som har kostet landskassen penge, og hvor mange penge det i givet fald drejer sig om. Jeg har noteret mig, at landsstyret i en pressemeddelelse om en anden højtstående embedsmands pludselige fratræden (Jeg tænker her på den tidligere departementschef for finanser) oplyste, at der mellem landsstyret og departementschefen var enighed om ikke at ville udtale sig om departementschefens fratræden. Jeg er derfor opmærksom på muligheden af, at landsstyret også i forbindelse med retschefens fratrædelse kan have indgået en tilsvarende aftale. Efter at have konsulteret en jurist vedrørende betydningen af sådanne ”mundkurvs-aftaler” kan jeg imidlertid henvise til en ombudsmandsudtalelse fra Landstingets ombudsmands årsberetning for 2008, hvori ombudsmanden udtaler, at aftaler om diskretion eller tavshed i forbindelse med fratrædelsesaftaler ikke kan gøres gældende overfor Landstinget eller et landstingsudvalg, som kræver oplysninger fra et landsstyremedlem. Landsstyret har som svar på et spørgsmål, jeg stillede vedr. den tidligere departementschef for finansers fratræden, oplyst, at denne disposition påførte landskassen udgifter på knap 2 mio. kr. Det er penge, der kunne have gjort god gavn andre steder. Mange ville jo nok mene, at et medlem af landsstyret, som vælger at skille sig af med en medarbejder, uden at den pågældende medarbejder har begået tjenesteforseelser som kan begrunde en disciplinær afskedigelse, selv burde betale hvad det koster. Men sådan er det ikke: Det er selvstyret – og dermed borgerne – der betaler prisen. Spørgsmålet er så om der også denne gang har været en pris at betale, og hvor høj prisen i givet fald har været.