§ 37: Spørgsmål til landsstyret vedr. ansættelse af særlige rådgivere

En åbenlys omgåelse af bestemmelsen i landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde, hvor det klart er anført, at Grønlands Selvstyre kun må yde tilskud til politisk arbejde, såfremt dette har udtrykkelig hjemmel i en egentlig lov.

Torsdag d. 30. januar 2014
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds: Landstinget, Landstinget paragraf 37 spørgsmål, Siumut.

I medfør af § 37 i Forretningsorden for Landstinget fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål:
Spørgsmål til landsstyret vedr. ansættelse af særlige rådgivere:
  1. Formanden for landsstyret har bekræftet, at de særlige rådgivere, som landsstyret har besluttet at ansætte, også skal bidrage til partiarbejdet for de to partier, som sidder i landsstyret. Dette udgør efter min mening en temmelig åbenlys omgåelse af bestemmelsen i § 1, stk. 4, i landstingslov om økonomisk tilskud til politisk arbejde, hvor det klart er anført, at Grønlands Selvstyre kun må yde tilskud til politisk arbejde, såfremt dette har udtrykkelig hjemmel i en egentlig lov. Et cirkulære er imidlertid ikke en lov, men en administrativ forskrift. Jeg ønsker på denne baggrund oplyst:
    a. Har landsstyrets Lovkontor eller landsstyrets advokat forholdt sig til denne problemstilling, inden cirkulæret blev godkendt af landsstyret?
    b. Hvad har disse i givet fald udtalt om problemstillingen?
    c.Vil landsstyret, såfremt problemstillingen ikke har været undersøgt, anmode sin administration om at trække cirkulæret om særlige rådgivere tilbage, indtil sagen er afklaret og et eventuelt nyt ikke-ulovligt cirkulære er udstedt?
  2. Er landsstyret enige i, at det ikke er tilstrækkeligt at skabe budgethjemmel på finansloven for at omgå landstingslov om tilskud til politisk arbejde, jfr. bemærkningerne til sidstnævnte lovs § 1, stk. 4?

Begrundelse:
På efterårssamlingen i 2009 var jeg med til at vedtage landstingslov nr. 16 af 3. december 2012 om ændring af landstingsloven om økonomisk tilskud til politisk arbejde.

Ved denne lejlighed vedtog et samlet og enigt Landstinget blandt andet følgende tilføjelse til loven:

Stk. 4. Grønlands Selvstyre må ikke yde direkte eller indirekte økonomisk støtte til partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater, hvor dette ikke har udtrykkelig hjemmel i denne lov eller anden lovgivning.

I bemærkningerne til bestemmelsen står der specifikt, at loven hermed gør udtømmende op med den økonomiske støtte, som Grønlands Selvstyre må yde til partier, kandidatforbund eller enkeltkandidater.

Det fremgår også, at:

Bestemmelsen fastslår, at direkte eller indirekte støtte kun må ydes af Selvstyret ved udtrykkelig hjemmel i lovgivningen, herunder landstingslovens øvrige bestemmelser samt anden lovgivning, så som Vederlagsloven. Budgethjemmel eller kutyme vil ikke være tilstrækkelig.

Foruden direkte økonomiske støtte vedrører bestemmelsen også enhver indirekte økonomisk begunstigelse, såsom fordelagtige lån og garantier, samt gratis eller kunstigt lavt prissatte ydelser, aktiver og brugsrettigheder.


Loven er med andre ord helt klar. Der må ikke ydes direkte eller indirekte økonomisk støtte til politiske partier eller partipolitisk virksomhed, med mindre det direkte står i en Landstingslov, at der kan ydes en sådan støtte.

Landsstyret har imidlertid nu godkendt et cirkulære, som er en administrativ forskrift. Et cirkulære er altså noget helt andet end en Landstingslov. Landsstyret har på denne baggrund besvaret en række § 37 spørgsmål fra medlemmer af Landstinget.

Det fremgår senest af et svar til Sara Olsvig, dateret den 23. januar 2014, at de særlige rådgivere skal fungere som bindeled mellem landsstyrets partiorganisationer og departementet. Det fremgår direkte af besvarelsen af spørgsmål nr. 2, at denne opgave ikke kan løses af det konventionelle embedsværk. Netop fordi der er tale om en politisk opgave.

Det bekræftes yderligere i besvarelsen af spørgsmål nr. 3 og 5, at de særlige rådgivere skal bidrage til partiarbejdet for de partier, som sidder i landsstyret.

Det er med andre ord helt åbenlyst, at der er en konflikt imellem cirkulæret og Landstingsloven om tilskud til politisk arbejde, idet cirkulæret dermed åbner op for en væsentlig indirekte støtte til de partier, som sidder i landsstyret.

Af besvarelsen af spørgsmål 1 i ovennævnte besvarelse til Sara Olsvig anfører formanden for landsstyret, at der er hjemmel i finansloven til at ansætte medarbejdere i landsstyrets administration. Hermed mener landsstyreformanden åbenbart, at der også er hjemmel til at ansætte særlige rådgivere. Dette er imidlertid helt åbenlyst forkert, idet det fremgår direkte af de ovenfor citerede lovbemærkninger, at Budgethjemmel eller kutyme vil ikke være tilstrækkelig til at yde direkte eller indirekte tilskud til politiske partier.


Jeg finder det utrolig mangelfuldt, at landsstyreformanden ikke har forholdt sig til disse meget tydelige konflikter med en lov, som Landstinget har vedtaget.