Et stormombrust og skandalepræget år for landsstyret

Sammenfattende vil jeg konkludere, at vi har et landsstyre, der i den grad fortsætter i det slædespor af nepotisme som alle tidligere Siumut-ledede koalitioner har kørt godt og grundigt til.

Torsdag d. 24. april 2014
Andreas Uldum, landsstyremedlem for Finanser og Råstoffer, formand for Demokraterne
Emnekreds: Politik, Siumut.

Indholdsfortegnelse: Aleqa Hammond er tilsyneladende ganske godt tilfreds Ustabiliteten skræmmer Ophævelsen af 0-tolerancen Nedprioriteringen af Nuuk Stigende arbejdsløshed Mærkværdige personsager Fuld fart frem i et slædespor af nepotisme Aleqa Hammond kalder sin kronik her i avisen (red.:AG eller Sermitsiaq?) for ”Et begivenhedsrigt og produktivt år for landsstyret”. Jeg synes nu min overskrift er noget mere rammende. Aleqa Hammond er tilsyneladende ganske godt tilfreds Aleqa Hammond er tilsyneladende ganske godt tilfreds med sit første år som formand for landsstyret. Det skal hun selvfølgelig sige, men jeg gad egentlig godt vide om hun helt inde i hjertet også mener det. Jeg tror nemlig, at det er helt tydeligt for befolkningen, at der har været tale om et år, der har været præget af særdeles store startvanskeligheder. Og det vel at mærke vanskeligheder som ikke ser ud til at standse på noget som helst tidspunkt i denne valgperiode. Landsstyret er således nede på at have et flertal på et eneste skrøbeligt mandat – og dette faktum bliver groft udnyttet af de forskellige fløje i Siumut, som i flere tilfælde har blokeret for lovforslag. Det medfører stor politisk ustabilitet, og er i Demokraternes øjne til stor skade for omverdenens syn på Grønland som et godt sted at investere. Det er en skam. Ustabiliteten skræmmer Demokraterne anerkender, at landsstyret har formået at udstede to udvindingstilladelser på råstofområdet, men vi må samtidig påpege, at den politiske slingrekurs ikke er hensigtsmæssig, når det handler om at tiltrække investorer til projekterne. Her er jernminen ved Isua nok det bedste eksempel på en mine, der som følge heraf risikerer ikke at blive til noget, hvilket vil være tæt på katastrofalt for vores fremtidige økonomi. Investorer kan naturligvis bedst lide at investere i lande, hvor der er politisk stabilitet, og hvor man ikke pludselig risikerer at blive ramt af uforudsete udgifter. Her er eksemplet med afgifterne på makrel noget, der kan skræmme enhver seriøs investor langt, langt væk. Her viser landsstyret nemlig, at man ikke har noget problem med at indføre (alt for) høje afgifter på en ressource, når den først er en realitet. Dette er selvsagt ikke betryggende for råstofbranchen og investeringerne heri. Ophævelsen af 0-tolerancen Og nu vi er ved det råstofrelaterede, så kan jeg ikke lade være med at konstatere, at det er lettere hovedrystende, at Aleqa Hammond nævner ophævelsen af 0-tolerancen som en form for succeshistorie. Processen, der førte til ophævelsen, er nemlig et godt eksempel på et vælgerbedrag af de helt store. Siumut gik til valg på bedre borgerinddragelse og mere lydhørhed over for befolkningen i forbindelse med råstofaktiviteter. Første gang man fik chancen for at indfri dette klare valgløfte gjorde man det stik modsatte; man valgte at ophæve 0-tolerancen uden på nogen som helst måde at inddrage befolkningen, og uden nogen form for høringer. Det var forfærdeligt at være vidne til, og førte da også til et regulært sammenbrud i koalitionen, der endte med, at Partii Inuit nu ikke længere er en del af samarbejdet. Nedprioriteringen af Nuuk En af de allermest skuffende erfaringer vi kan drage af Aleqa Hammonds første år ved magten er dog den ligegyldighed og foragt, der udvises over for vores hovedstad. Landsstyret har egenhændigt forværret en i forvejen dårlig økonomi i Kommuneqarfik Sermersooq ved stort set at standse alle aktiviteter på bygge- og anlægsområdet i Nuuk, og har samtidig haft den frækhed at omfordele den kommunale udligningsordning, så de Siumut-styrede kommuner bliver tilgodeset i langt højere grad end tidligere. Disse dispositioner fra landsstyret har allerede ført til en skattestigning i Komuneqarfik Sermersooq, hvor man nu også er nødt til at finde den store sparekniv frem. Det er ikke godt for befolkningen. Samtidig er det som om, at landsstyret fuldstændig ignorerer det klokkeklare faktum, at det er i Nuuk, der er størst mangel på boliger. Det er slet ikke godt nok, og hos Demokraterne håber vi meget på, at landsstyret meget hurtigt vil ændre attitude over for Nuuk, da det er vigtigt for væksten i hele landet, at vi har en økonomisk stærk og attraktiv hovedstad. Stigende arbejdsløshed Et af Siumuts helt store slagnumre under valgkampen var, at arbejdsløsheden skulle nedbringes. Demokraterne er helt enige heri, men tallene viser desværre, at udviklingen går den forkerte vej. Der bliver stadigt flere arbejdsløse, og landsstyret har endnu ikke formået at vende udviklingen. Tværtimod prioriterer man hele tiden helt forkert, så arbejdsløsheden stiger i stedet for at falde. Nedprioriteringen af Nuuk er et godt eksempel herpå. Der er således rigeligt at tage fat på for koalitionen, men der er ikke meget der tyder på, at det nuværende landsstyre har formatet til at løfte de mange presserende opgaver. Mærkværdige personsager Landsstyret har nemlig også brugt en stor del af det første år på at håndtere mærkværdige personsager, der for en stor dels vedkommende har været underligt selvforskyldte, men som alle har været med til definere den måde landsstyret driver politik på. Disse personsager minder os alle om, at vi har et landsstyre, der af al magt forsøger at skjule uheldige sager blandt andet ved forsøg på at omgå reglerne i offentlighedsloven. Personsagerne minder os også om, at vi har et landsstyre, der meget gerne belønner mennesker med sympati for Siumut. Ansættelsen af landets øverste embedsmand er et klart vidnesbyrd herom, og det samme er den mærkelige ansættelse af pressekoordinator kort efter valget. Eller var det en konsulentaftale? Eller var det noget helt tredje? Er vi egentlig nogensinde blevet klogere på det? Fuld fart frem i et slædespor af nepotisme Sammenfattende vil jeg konkludere, at vi har et landsstyre, der i den grad fortsætter i det slædespor af nepotisme som alle tidligere Siumut-ledede koalitioner har kørt godt og grundigt til. Så ja; jeg vil give Aleqa Hammond ret i, at det har været et begivenhedsrigt år. Jeg gad dog godt vide om hun så vil give mig ret i, at det første år har været skandalepræget og stormombrust.