Siumuts formand Aleqa Hammond har trukket sig som partiformand
Hovedbestyrelsen har valgt at godkende Aleqa Hammonds anmodning, og har i henhold til partiets vedtægter besluttet, at indtil der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling, da vil partiets politiske næstformand Jørgen Wæver Johansen være fungerende partiformand.
Onsdag d. 1. oktober 2014
Siumuts hovedbestyrelse
Emnekreds:
Politik
,
Siumut
.
Partiets hovedbestyrelse har idag på et ekstraordinært indkaldt møde med beklagelse drøftet partiformand Aleqa Hammonds meddelelse om at hun ønsker at trække sig fra formandsposten for Siumut.
Hovedbestyrelsen har valgt at godkende Aleqa Hammond’s anmodning, og har i henhold til partiets vedtægter besluttet, at indtil der er afholdt en ekstraordinær generalforsamling, da vil partiets politiske næstformand Jørgen Wæver Johansen være fungerende partiformand. De samme vedtægter foreskriver endvidere, at Karl Kristian Kruse frem til den ekstraordinære generalforsamling vil være fungerende politisk næstformand for partiet.
Hovedbestyrelsen står bag fungerende Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen.
Det er en samlet hovedbestyrelse som beklager Aleqa Hammond’s beslutning om at træde tilbage, og hovedbestyrelsen vil gerne udtrykke sin tak for det store og gode arbejde Aleqa Hammond har ydet for partiet i de forgangne år. Hovedbestyrelsen tager hatten af for, at Aleqa Hammond herved viser at partiet og de politiske målsætninger altid bør og skal komme før personlige ambitioner, og ønsker samtidig den afgående formand alt held og lykke fremadrettet. “Du er en stærk og dygtig kvinde, som altid har arbejdet loyalt for vort land.” Afslutter fungerende partiformand Jørgen Wæver Johansen, på vegne af hovedbestyrelsen.