§36-spørgsmål: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?
Landsstyret fremsendte 29. oktober 2009 et pressemeddelelse at 30 af boligerne på Tuapannguit nu skulle omdannes til udlejningsboliger, men samtidig fremkom landsstyret med store krav der uden tvivl udelukker gennemsnitslønmodtagerne fra at benytte sig af muligheden
Fredag d. 20. november 2009
Finn Karlsen
, Medlem af Landstinget for Atassut
Naja Petersen
, Medlem af Landstinget for Atassut
Siverth K. Heilmann
, Medlem af Landstinget for Atassut
Emnekreds:
Boliger
,
Landstinget paragraf 36 spørgsmål
,
Socialt ansvar
.
I medfør af § 36 stk. 1 i Landstingets Forretningsorden fremsætter vi følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål: Hvilken lovhjemmel har landsstyret benyttet i forbindelse med udformningen af kravene til lejerne i Tuapannguit?
(Medlemmer af Inatsisartut Finn Karlsen, Siverth K. Heilmann, Naja Petersen, ATASSUT)
Begrundelse:
Et af de særlige kendetegn ved landsstyrets forhastede og uigennemtænkte boligpolitik er at landsstyret hen over hovedet på Landstinget og den grønlandske befolkning træffer uhensigtsmæssige beslutninger.
Men heldigvis ser det ud til at der er mulighed for at ændre på nogle af de forhastede og uigennemtænkte beslutninger, det vises ved at en vågen befolkningsgruppe på over 1000 personer går på barrikaderne og fremkommer med protester ved deres underskrift, her tænker vi på Tuapannguit-sagen, hvor 30 af boligerne efter protesterne gerne vil leveres som lejeboliger.
Landsstyret fremsendte 29. oktober 2009 et pressemeddelelse at 30 af boligerne på Tuapannguit nu skulle omdannes til udlejningsboliger, men samtidig fremkom landsstyret med store krav der uden tvivl udelukker gennemsnitslønmodtagerne fra at benytte sig af muligheden, kravene er blandt andet at:
Lejere indenfor de sidste 3 år ikke må have haft restance i forbindelse med sin lejebolig hos Selvstyret.
Der må ikke være rejst en sag om overtrædelse af husordensregler for lejemålet.
Der skal betales depositum svarende til 6 måneders leje, som ikke kan afdrages.
Lejeren kan ikke overtage boligen som andelsbolig.
De 30 boliger vil helt uden tvivl blive eftertragtede af de mere end 1000 boligventende, men fra Atassut er vi ikke i tvivl om at især kravet om at betale depositum svarende til 6 måneders husleje vil udelukke gennemsnitsindkomstgruppen, derfor skal vi bede Naalakkersuisut om at svare på følgende:
Under hvilken møde og hvornår besluttede Naalakkersuisut at omdanne 30 boliger til udlejningsboliger?
Hvordan vil de 30 boligsøgende blive valgt?
Hvem beslutter hvem de 30 lejere skal være?
Med hvilken lovhjemmel har Naalakkersuisut besluttet at depositummet skal svare til 6 måneders husleje?
Hvorfor udelukkes lejerne mulighed for at overtage boligerne som andelsboliger?
Læs svaret her.