Lærerne skal lære at forsvare sig selv
IMAK har modtaget henvendelser fra lærere, som i forbindelse med deres arbejde som undervisere har oplevet situationer, hvor de dels føler sig truet, og dels er blevet udsat for korporlig chikane fra voldsomme elever.
IMAK har tidligere diskuteret problemet og har ved sidste repræsentantskabsmøde diskuteret et ønsket om selvforsvarskurser for de ansatte.
Problemerne på de enkelte arbejdspladser er eskaleret og vi finder det derfor nødvendigt at råbe op om det
Fredag d. 1. oktober 2021
Birthe Møller Therkildsen
, Formand for Imaq
IMAK
Emnekreds:
Børns vilkår
,
Samfundsforhold
,
Socialt ansvar
,
Uddannelse
.
IMAK har modtaget henvendelser fra lærere, som i forbindelse med deres arbejde som undervisere har oplevet situationer, hvor de dels føler sig truet, og dels er blevet udsat for korporlig chikane fra voldsomme elever.
IMAK har tidligere diskuteret problemet og har ved sidste repræsentantskabsmøde diskuteret et ønsket om selvforsvarskurser for de ansatte.
Problemerne på de enkelte arbejdspladser er eskaleret og vi finder det derfor nødvendigt at råbe op om det.
Det er vores forslag og vores ønske at de enkelte kommuner bliver klar over situationen og at de i samarbejde med de ansatte iværksætter initiativer, der kan være med til at minimere problemerne på de enkelte arbejdspladser. Vi er klar over, at problemerne kan være forskellige i omfang i de enkelte kommuner, endda på de enkelte skoler og vores ønske om at inddrage medarbejderne, skal netop ses i dette lys.
Som tidligere omtalt oplever vi et stigende antal henvendelser, der fortæller om klart truende situationer, og vi foreslår initiativer, sådan at kommunens medarbejdere vil være i stand til at fungere i deres arbejde uden at deres hverdag opleves som værende belastet af dårlige oplevelser i samværet med deres elever.
I IMAK er vi parat til at indgå i arbejdet både med centrale og selvfølgelig lokale initiativer.
Vi ser frem til at deltage i arbejdet og glæder os til at høre nærmere.