Dansk på GU - videreuddannelsernes krumtap

I dagens Grønland er GU krumtappen i de videregående uddannelser, og dansk er krumtappen i GU. Det kan ændre sig med tiden. Dansk kan blive erstattet af et andet fremmedsprog, for eksempel engelsk; men uden fremmede sprog kan Grønland ikke være med. Problemet er, at dansk ikke bliver behandlet med den alvor, som det vigtigste fremmedsprog skal behandles med. Fremmede sprog kommer ikke af sig selv.

Tirsdag d. 13. februar 1996
Peter Colding-Jørgensen
Emnekreds: Sprog, Uddannelse.

Det er godt, at der er kommet en offentlig dehat om grønlandsk og dansk på de gymnasiale uddannelser i Grønland. De fleste mener, at der er for meget dansk på G.U. og for lidt grønlandsk. Det sidste er rigtigt, i hvert fald i forhold til de grønlandsksprogede elever; men jeg tror, at man ved nærmere eftertanke vil se, at der også for de samme elever enten er for lidt dansk eller snarere forkert dansk. Det kommer jeg tilbage til.

Men hvorfor er der så meget dansk på GU? Det er et spørgsmål, der tit stilles. Hvorfor foregår undervisningen ikke på grønlandsk? På danske gymnasier foregår den jo på dansk. Den vigtigste grund er, at der endnu ikke er uddannet tilstrækkeligt mange grønlandsksprogede gymnasielærere. En gymnasielærer skal være universitetsuddannet for at eksamen kan blive ligestillet med den danske, sådan som man gerne vil have det. Derfor er der næsten kun danske lærere, og de skal begynde at undervise en uges tid efter at de er ansat.

Man kan ikke lære grønlandsk på en uge. Man kan lære at sige Goddag, tag bøgerne frem og den slags; men selv mange års undervisning i grønlandsk er ikke nok, hvis man skal forklare komplicerede emner som litteraturfortolkning eller matematik på grønlandsk. Det kan kun uddannede grønleendere gøre. De meget få danskere, som uden at være vokset op i Grønland har nået et virkelig højt niveau i grønlandsk, har næsten allesammen gjort det ved at gøre grønlandsk til deres fag. Og det løser ikke problemerne i de andre fag.

GU er en dansk skole i den forstand at læseplaner og eksaminer styres af det danske undervisningsministerium. Det skyldes et grønlandsk ønske om, at GU-eksamen uden videre er godkendt på linie med en dansk uddannelse med de samme fag. Har man f.ex. matematik på tilvalg i Grønland, er det samme læseplan som i Danmark. Der er samme opgaver til skriftlig eksamen og de samme censorer til mundtlig eksamen. På den måde opnår man, at universiteter og andre uddannelser i Danmark på forhånd har godkendt eksamen.

Hvis Grønland vælger at lave sin egen gymnasiale uddannelse og selv styre læseplaner og eksaminer, skal man opbygge sin egen gymnasieafdeling med opgavekommissioner, censorkorps m.v. og sørge for at få forhandlet adgangskrav til videreuddannelse udfra sin egen eksamen, ellers risikerer man, at det er de enkelte uddannelsessteder i Danmark, der skal vurdere, om en grønlandsk studerende opfylder adgangskravene. Det er ikke noget lille projekt at lave sit eget gymnasium; men det kan selvfølgelig lade sig gøre.

Der gøres i øjeblikket for lidt for de grønlandsksprogede elever på GU. Men ansvaret ligger ikke på de enkelte GU-skoler og slet ikke hos de enkelte lærere. Fejlen ligger i, at der ikke er plads til den rigtige danskundervisning for grønlændere. Formanden for I.A. i Nuuk, mag art. Carl Christian Olsen (Puju) har foreslået at niveaudele dansk, som man har gjort med Grønlandsk. Jeg er enig i, at der er brug for en deling; men jeg tror ikke på niveaudeling. Det fører let til, at der stilles mindre krav, og det kan de grønlandsksprogede elever ikke være tjent med. De skal have sproglig undervisning i dansk på højt niveau. Deres eksamen bliver meget mere værd, hvis man stiller samme sproglige eksamenskrav dem, som til de dansksprogede elever.

Men så skal de også en relevant undervisning. De skal have Dansk som fremmedsprog på højt niveau . De har brug for en undervisning, der har som udgangspunk, at de ikke har dansk som dersmål. Kun på den måde kan de få den sproglige kompetence, de har brug for. Man kan sammenligne Engelsk på højt niveau i det danske gymnasium. Der stilles store krav til eleverne, både sprogligt og med hensyn til fortolkning af tekster; men undervisningen udgangspunkt i, at eleverne ikke har engelsk som modersmål. En sådan ændring kræver selvfølgelig, at dansklærerne bliver uddannet til at beskæftige sig professionelt med fremmedsprogsundervisning.

Dansk som fremmedsprog på højt niveau bør være det grundlæggende danskfag i det grønlandske GU, og hvor der er elevgrundlag til det, kan man desuden oprette modersmålshold efter den danske bekendtgørelse. Man kunne godt lave forsøg med deling indenfor den gældende bekendtgørelse; men desværre har de grønlandske myndigheder hidtil sagt nej til deling ud fra modersmål. Det er kun tilladt i grønlandsk.

Den danske gymnasieafdelings embedsmænd vil desværre ikke for tiden acceptere fremmedsprogsdansk i deres skole. Det virker ubegrundet i grønlandsk sammenhæng; men måske er de bekymrede for, om det næste bliver krav om f.ex. et tyrkisk gymnasium i Danmark. Derfor må problemet tages op politisk med sigte på en lidt løsere tilknytning til det danske gymnasium. Måske kan man opnå, at alle andre fag end grønlandsk og dansk fortsætter som danske fag, med godkendelse fra gymnasieafdelingen, mens grønlandsk og dansk har særlige grønlandske læseplaner. Hvis Dansk som fremmedsprog på højt niveau bliver ordentligt beskrevet og administreret, tror jeg, at den grønlandske GU-eksamen kan beholde sin status i forhold til det danske system. Men det kræver politiske beslutninger, det kræver forhandlinger udenfor gymnasiefdelingen, og det vil kræve øgede administrative ressourcer i Grønland.

Det haster. Carl Christian Olsen (Puju) fremhæver de elever, der opgiver GU, fordi det er for svært, når man ikke er dygtig til dansk. Det er i sig selv et stort problem. Men der er en anden elevgruppe, som måske er endnu vigtigere. Det er dem, der har gode evner og gennemfører med pæne resultater, men som på grund af manglende danskkundskaber får for lavt gennemsnit til at kunne komme i gang med det studium, som de ellers har evner for og lyst til. De bliver let overset, fordi de klarer sig meget godt og ikke er noget problem på GU. Men de udgør en uudnyttet ressource, og tænker man på betalingsbalancen, så er det her, der er noget at hente. Det er her, den rigtige danskundervisning for alvor kan gøre en forskel.

I dagens Grønland er GU krumtappen i de videregående uddannelser, og dansk er krumtappen i GU. Det kan ændre sig med tiden. Dansk kan blive erstattet af et andet fremmedsprog, for eksempel engelsk; men uden fremmede sprog kan Grønland ikke være med. Problemet er, at dansk ikke bliver behandlet med den alvor, som det vigtigste fremmedsprog skal behandles med. Fremmede sprog kommer ikke af sig selv.