Grønlandsk som arbejdssprog er for dyrt
Går vi optimistisk ud fra at de tilkaldte bliver i 3 år, vil den fremtidige udgift til deres understøttelse under sprogindlæringen være på ca. 200 mio. kr. om året. Det er foreløbigt kun elevsiden.
Fredag d. 26. juni 1998
Anne-Marie Petersen
Emnekreds:
Erhverv
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Indholdsfortegnelse:
1000 timer at lære et sprog
5.000 tilkaldte på kursus
600 mio. kr. i understøttelse
600 specialuddannede lærere
Lærere for tilkaldte eller for skoleelever
Uddannelse, mobilitet og motivation
Flere sprog - udvidet arbejdsmarked
Der er fremkommet mange interessante udtalelser fra det nyligt afholdte arbejdsmarkedsseminar i Qaqortoq. En af dem er, at det skal være et krav at det grønlandske sprog skal anvendes på arbejdspladserne også af tilrejsende. En god idé, men er den gennemtænkt? Lad os lige regne lidt på det:
1000 timer at lære et sprog
Det tager ca. 1000 timers professionel undervisning og målrettet forberedelse før et voksent menneske behersker et helt fremmed sprog så godt, at det kan benyttes arbejdsmæssigt.
Man kan dog klare sig med færre timer hvis det nye sprog er i familie med et man behersker godt i forvejen. Dette er baseret på mine egne erfaringer fra 16 sprogskoler i hele verden.
5.000 tilkaldte på kursus
Der er ca. 5.000 tilkaldte på arbejdsmarkedet i følge rapporten
"Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling"
.
Skal grønlandsk bruges som arbejdssprog vil det således kræve, i første omgang, at alle de nuværende 5.000 tilkaldte gives hvad der svarer til et halvt års superintensivt grønlandsk kursus. Dette kunne fx. bestå i 30 ugentlige undervisningstimer plus 20 timers forberedelse hjemme. Det vil ikke være muligt for kursisterne at arbejde samtidig, hvorfor de måtte oppebære en form for understøttelse i perioden.
For en del tilkaldte vil de 1000 timers sprogundervisning opleves som en dårlig investering af deres tid, idet de, efter opholdet i Grønland, ikke længere vil kunne udnytte sprogfærdigheden arbejdsmæssigt. Det kan betyde, at de tilkaldtes faglige organisationer vil kræve en form for kompensation ud over fuld løn og de sædvanlige goder under det halve års sprogkursus.
600 mio. kr. i understøttelse
De 5.000 tilkaldte har for 23%s vedkommende en lang akademisk uddannelse, 21% har en mellemuddannelse, 41% har faglig uddannelse mens 15% ikke har en erhvervsuddannelse i følge rapporten
"Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling"
. Skal vi tage et konservativt rundt tal for værdien af løn, huslejetilskud, feriefrirejser og andre goder som gennemsnittet får kunne vi benytte 20.000 kr. pr. måned. I første omgang vil understøttelsen til de 5.000 kursister i kursusperioden koste de grønlandske skatteyderne mindst 600 millioner kr.
En del tilkaldte vælger i øjeblikket at rejse hjem efter 2-3 år. I nogle organisationer bliver opholdene af forskellige årsager dog af kortere varighed. Hvis de tilkaldte først havde brugt et halvt år af deres liv på at lære grønlandsk vil flere måske føle trang til at blive længere end praksis er i dag. På den anden side kunne det tænkes, at den del mennesker allerede kørte sur under sprogindlæringen og sluttede før de kom til at arbejde "på grønlandsk". Går vi optimistisk ud fra at de tilkaldte bliver i 3 år, vil den fremtidige udgift til deres understøttelse under sprogindlæringen være på ca. 200 mio. kr. om året. Det er foreløbigt kun elevsiden.
600 specialuddannede lærere
Effektiv sprogindlæring kræver små hold ledet af uddannede pædagoger med speciale dels i voksenundervisning og dels i grønlandsk fra begynderstadie til arbejdsmarkedets mangfoldighed af fagterminologier. Da kursisterne virkelig er der for at lære noget, vil det ikke være formålstjenligt at lave varmestuer hvor de tilkaldte blev underholdt af timelærere og videofilm. Det vil ej heller være muligt at gennemføre en effektiv undervisning hvis lærerne kontinuerligt arbejder mere end det der svarer til 50 timer om ugen. I første omgang kunne man samle de 5.000 tilkaldte til 500 hold a 10 personer. Disse 500 hold ville da kræve mindst 600 specialuddannede lærere, der var villige til at arbejde maksimal overtid. Lærere er som bekendt lavtlønnede hvorfor udgiften til dem vil blive under 100 mio. kr. i første omgang og 35 mio. kr. årligt herefter. Her er vi så ved problemet, der får den smukke tanke om de tilkaldtes sprogindlæring til at forblive varm luft.
Lærere for tilkaldte eller for skoleelever
På grund af lav løn og lav status for pædagoger generelt findes der ikke det overskud af lærere, der kan undervise de nuværende 5.000 tilkaldte eller de måske 1.500 tilkaldte, der udskiftes hvert år. Den eneste mulighed ville være at tage grønlandske lærere fra folkeskolen og give dem den nødvendige efteruddannelse så de kunne forestå de tilkaldtes sprogundervisning. Med den kroniske mangel på folkeskolelærere ville det dog være en hovedløs gerning.
Uddannelse, mobilitet og motivation
Vi må nok indse at landets befolkning er for lille til at vi kan afse lærerkræfter og skattekroner til at få en større gruppe af de tilkaldte til at lære grønlandsk. De få ressourcer der findes bør vel koncentreres om at lære landets egne indbyggere sprog, matematik og andre grundlæggende færdigheder så de 2.500-5.000 hjemmehørende, der er ledige i henholdsvis høj- og lavsæson, i følge rapporten
"Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling"
får grundlag for at uddanne sig og overtage de tilkaldtes 5.000 jobs. Det er således ikke nødvendig at bruge energi på at skabe en eneste ny arbejdsplads. Arbejdspladserne er her allerede - derimod mangler der uddannede, mobile og motiverede medarbejdere.
Flere sprog - udvidet arbejdsmarked
I stedet for at betragte det danske sprog som en ulempe på arbejdspladserne kan man vende billedet om og betragte det som en fordel at landets borgere får chancen for at lære og praktisere dansk, der giver mulighed for at arbejde i et meget større område - det skandinaviske. Men uden uddannelse, mobilitet og motivation kan man godt glemme alt om den mulighed.
Lad derfor arbejdsmarkedskonferencen i Qaqortoq resultere i konkrete og gennemtænkte tiltag, der fremmer uddannelse, mobilitet og motivation i et internationalt arbejdsmarked, hvor der tales flere sprog.