Hvad med en integrationspolitik
Det er jo håbløst, hvis man i vennekredsen er ved at diskutere livets dybere mening, og en af vennerne kun kan sige: »rensdyret går op«, eller »kaffen smager godt«!!
Fredag d. 12. november 1999
Nikolaj Olsvig Andersen
Emnekreds:
Sprog
.
Så skulle det lykkedes endnu engang, - her på tærsklen til det nye årtusinde, sprogdebatten er blusset op igen, IGEN!!!- og med de samme uholdbare floskler om danskere der ikke gider, og af mangel på respekt for "os stakkels undertrykte grønlændere" ikke har lært sig, at tale grønlandsk!
Vor Herre bevare os! Hvem har ikke respekt for hvem?
I Grønland siges der at bo omkring 10 - 15%, der ikke kan tale og forstå det grønlandske sprog.
Mange af disse mennesker er tilkaldt som arbejdskraft, og kommer som nye til landet med de allerstørste forventninger om at møde den grønlandske kultur, og lære det grønlandske sprog.
Illusionen brister brat, når det går op for disse, at de ikke har mulighed for at lære sproget.
Andre steder i verden gøres der store foranstaltninger for, at fremmede har mulighed for at lære landets sprog.
Til eksempel kan nævnes Frankrig, som årligt poster milliarder af franc i projekter til udbredelse af og undervisning i det franske sprog rundt om i verden.
Det er ikke for sjov skyld, man vil simpelthen gøre sproget større udadtil, og derved styrke det indadtil - kort sagt en måde at bevare sproget på!
Ellers kan det nævnes, at man i Danmark som fremmed har mulighed for at gå på sprogskole mange timer om dagen i op til flere år - gratis, - hvor kan man det i Grønland? Mange af dem der kommer til Grønland tager tilbage til Danmark efter få år, uden at være blevet integreret i samfundet. Det hænder, at nogle gifter sig grønlandsk og derved kommer i større kontakt med den grønlandske kultur, men dog stadig i en døv/stum-agtig isolation, fordi man, som voksen, ikke bare, i modsætning til, hvad man tidligere troede, lærer et sprog ved at være midt i det.
Kan man udholde et liv med sådan en isolation, uden at flygte tilbage, hvor man kom fra, må det i modsætning til, hvad Moses Olsen skriver, netop være tegn på en utrolig hengivenhed for det grønlandske folk, - en kærlighed som burde belønnes med muligheden for at modtage undervisning i grønlandsk, istedet for et spark i r.... fordi man bliver boende og aktivt tager del i samfundslivet.
Moses Olsen, det kan godt være, at du har større sprogører end andre mennesker, og du har lært at tale og forstå et perfekt dansk, som du siger.
Men du har minsanten også haft mulighed for at lære det i skolen helt fra du var barn. Og selv om du måske har været dygtig i skolen, så har du sikkert også haft dygtige lærere til at undervise dig.
Vil du påstå, at alle danskere eller dansktalende grønlændere har den mulighed, når man ønsker, at lære at tale grønlandsk?!
Jeg synes, at de grønlandske medborgere, som har så travlt med, at dansktalende, af mangel på respekt, ikke taler grønlandsk burde gøre sig selv og Grønland den tjeneste at undervise dem, der ikke har grønlandsk som modersmål, i grønlandsk, så de med endnu større glæde kan arbejde og leve for Grønland!!!
- Men med den lærermangel der er i Grønland, bliver det vel kun ønsketænkning!
Nu hører man jo af og til "solskinshistorier" om enkelte, der har lært sig at tale og forstå grønlandsk, f.eks. ved at rejse ud i en bygd og leve der indtil man har lært sproget.
Men hør nu her, er det virkelig det eneste, man vil tilbyde nye indbyggere i landet, der har søgt hertil for at arbejde for landet og måske har hele sin familie med?
- Eller grønlænderen, der aldrig som barn fik lært sproget, og måske har ægtefælle og børn, skal han flytte væk fra sin by, sin vennekreds og forsøge at lære det sprog, han burde have mulighed for at kunne lære på skolebænken.
Når man hævder, at det er smart, at tale dansk i Nuuk, vil jeg påstå, at det ikke har noget med mode at gøre, men måske er det fordi man vil have hele vennekredsen med i dialogen, og da nogle kun kan udtrykke sig på dansk, bliver det naturligvis dansk man taler, når man er sammen.
Hvis de pågældende havde haft mulighed for at lære grønlandsk, som de har haft mulighed at lære engelsk - ja så var samtalen naturligt på grønlandsk.
- Man vælger nemlig ikke kun venner ud fra det sprog man har, men man taler med sine venner på det eller de sprog man sammen forstår!
- Det er jo håbløst, hvis man i vennekredsen er ved at diskutere livets dybere mening, og en af vennerne kun kan sige: "rensdyret går op", og/eller "kaffen smager godt"!!
Når jeg i kraft af mit arbejde, som uddannelsesvejleder i Det Grønlandske Hus i Aalborg, hører unge grønlændere udtrykke:
"Ja, jeg ved det er flovt, men jeg har aldrig lært grønlandsk ".
Så siger jeg: "- Ja, det er flovt, men er det din skyld?"
Ja, det er flovt, men er det ikke det grønlandske samfund, det er flovt for?!
- Det grønlandske samfund, der ikke giver en chance for, at man på anstændig vis har mulighed for at lære sproget og derved bliver fuldt integreret i ens eget land!