Vi har styrken og viljen

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få

Fredag d. 16. februar 2001
Jens Lyberth
Emnekreds: Etik, Grønlands historie, Oprindelige folk, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

Indholdsfortegnelse:
Accepteret som et folk
Lys eller mørk
Vore rødder er blandede
Hvem er Dansken
Statsborgerskabet
Respekten for historien
Landet blev givet
Vi skal være dygtigere
Folket er stærkt og har viljen
Rådgivere


Forleden deltog jeg i en interessant debataften om selvstyre i Katuaq. På denne debataften blev Nuuk befolkningens visioner og prioriteringer omkring et selvstyret Grønland drøftet.

Med glæde har jeg lagt mærke til at den grønlandske befolknings dialog om fremtiden gennemføres med en selvtillid, gå på mod og glæde, krydret med et stærkt ønske om åndelig udvikling. Hos mange mærker jeg et stærkt ønske om at påtage sig et reelt ansvar og en parathed til udvikling.

Der er i den grønlandske dialog gennemgående enighed om, at vort sprog ikke alene er en bro til indre harmoni, men også et vigtigt redskab til oprigtig forståelse om dialogens indhold befolkningen imellem.

Brugen af vort eget sprog skal give os styrke. Styrke og fundament til at kunne lære andre sprog, for barnet og den voksne. Entusiasme, arbejdsglæde og glæden ved at være deltager i en verden i forandring skal udvikles.

Accepteret som et folk
Vi skal væk fra en kolonitid med, hvad dette har givet. Derfor er det for hele befolkningen af stor vigtighed at blive anerkendt som et folk. Ja, selvfølgelig er vi mange, uanset udseende, som udmærket føler sig som grønlændere. Vi har vort grønlandske sprog, vort grønlandske blod og er arktiske borgere, og har en glæde og stolthed over vore madvaner.

Vi er opvokset med vort modersmål, og er af vore forældre og landsmænd opdraget i alle forhold omkring en grønlandsk hverdag, med værdier og normer.

Iblandt os er der også nogle som udmærket ved, at de er grønlændere, men ikke har fået samme muligheder som os andre i sprogfærdigheder på grønlandsk.

Iblandt os har vi også tilflyttere til vort land, som ønsker samme levevilkår og rettigheder som os andre. Disse tilflyttere kan til tider være vanskelige at skelne fra andre, som er vore gæster i en eller anden kortere periode. Også for tilflytterne og deres efterkommere vil det være vigtigt at blive anerkendt som en del af de grønlandske folk.

Lys eller mørk
Jeg ved det, jeg ligner ikke just en "grønlænder", og umiddelbart ser jeg jo mere dansk ud.

I de seneste dage har jeg bevist observeret forskellen på de mennesker, jeg møder. Forskellen på den lyse og mørkere hud.

Inde i butikken, ekspederes jeg af en "dansk" udseende kvinde, og derfor taler jeg dansk til hende. På lyden i hendes svar hører jeg tydeligt hendes besked, - jeg ER grønlænder, - og hun taler jo grønlandsk også.

På en anden arbejdsplads møder jeg en "grønlandsk" udseende mand, - og derfor taler jeg grønlandsk til ham, - men d6r kan jeg se, at han ikke forstår, hvad jeg siger, og derfor må jeg jo tale dansk.

For nyligt kører jeg med en taxi. Chaufføren ser "dansk" ud, og derfor starter jeg min dialog på dansk, - kommer i tvivl, - og spørger hende, er du grønlænder. Der får jeg at vide, at hun er halvt af hver, - og hun taler kun dansk.

Vore rødder er blandede
Et tilbageblik i vores historie viser en del af vore rødder: Møller, Egede, Lyberth, 01sen, Hansen o.s.v.: Vore rødder er godt blandede med danske, norske og andre folk. Men også gennem de seneste 50 år, hvor den danske befolkning ei steget fra 470 til ca. 9000 er vi godt og grundigt blevet blandet sammen.

Hvem er Dansken
Man kan så spørge sig selv, hvem er så den danske mand og kvinde, som sidder på magten i dagens Grønland.

Det viser sig tydeligt, at det er ganske vanskeligt at skelne. Også derfor er det vigtigt, at vi begynder at betragte indvandreren som vore egne, også selvom de stadig kun taler dansk.

På den anden side må indvandreren fremover betragte sig som grønlænder.

Statsborgerskabet
Samtidig er det på tide, - også selvom vi endnu er en del af Kongeriget Danmark, - at vi får vores egen grønlandske statsborgerskab. Dette vil gøre den lokale befolkning og tilflytterne til ligeværdige parter.

Respekten for historien
Vi må derfor udvise mod til at gennemføre en åben dialog om den "grønlandske situation", som den virkelig ser ud i dag, også omkring vore rødder.

De af vore landsmænd, som af forskellige historiske årsager mangler den grønlandske viden, må holde op med at føle sig forfulgte, - holde op med at betragte os andre som racister. Der er på ingen måde behov for mudderkastning og forfølgelse, det er vor tid for kostbar til!

Landet blev givet
Dette land, som vi i dag bebor, har de seneste ca. 4500 til 5000 år været området vor vort grønlandske sprog altid har været talt.

Skaberen har jo nok ikke for ingenting gjort grønlandsk til sproget i vort land. Da skaberen førte folket til dette land var sproget inuits, og efterkommerne i dagens Grønland taler fortsat dette dejlige sprog, også selvom vi er få.

Så derfor er dette en arv, som vi sammen med vore nye landsmænd må lære og benytte til fælles forståelse.

Vi skal være dygtigere
Gennem de seneste omkring 50 år, er det danske sprog forsøgt gjort til det vigtigste sprog i dette land, men vort sprog er afvist af Danskens overherredømme, - til vands, til lands og i luften.

Den nye og store opgave er derfor med alle de erfaringer, vi er i besiddelse af at gennemføre en sprogreform, som giver vore landsmænd optimale muligheder for at lære og benytte vort sprog..

Folket er stærkt og har viljen
Tiden er derfor inde til at lægge forfædrenes erfaringer frem i landets nye udvikling. Den grønlandske befolkning har en viden om, at for at leve i dette land skal erfaringerne fra forfædrene respekteres og benyttes. Vi har også viden om, at vi skal tro på egen styrke og muligheder i dette land, - skal tro på at vi selv skal bære hele ansvaret for befolkningens fortsatte udvikling.

Rådgivere
Den udefra kommende arbejdskraft skal bruges som rådgivere, der hvor der er behov, og ikke ansættes som ledere eller chefer.

Lederne på de grønlandske arbejdspladser skal fremover kunne tale og skrive grønlandsk og dansk, og have en indgående viden om den grønlandske historie og traditioner.

Afkolonialiseringen er startet og kan ikke stoppes.

Viljen er styrke og brændstof.