Spørgsmål til Mikael Petersen
På hvilken måde adskiller den danske tænkemåde sig fra den grønlandske, forstået på den måde, at dette har afgørende indflydelse på den offentlige administration?
Fredag d. 16. februar 2001
Leif Ellebæk Motzfeldt
Emnekreds:
Etik
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
,
Sprog
.
"Grønlands sprog og kultur skal slå igennem i administrationen". "Administrationskulturen skal ændres og tilpasses grønlandsk kultur og tænkemåde". Sådan lød det fra selvstyrekommissionsmedlem Mikael Petersen i pressen i uge 6. Det lyder rigtigt - et mål, vi vel alle kan tilslutte os.
Det svæver ganske vist noget i den blå og rene grønlandske luft, hvad der præcist i denne sammenhæng ligger bag begreberne "den grønlandske kultur og tænkemåde".
Jeg har ofte spurgt personer i min grønlandske omgangskreds, hvad de forstår ved "den grønlandske tradition og kulturarv". Hvordan de mener, at man kan forbinde disse begreber med situationen i Grønland i dag, og særligt hvordan man kan og skal bruge begreberne, når man ønsker en styret udvikling i samfundet. "Udvikling på grønlandske præmisser". Hvad er det?? Ingen grønlændere, jeg har talt med herom, har endnu formået at give et præcist svar.
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at spørge Mikael Petersen direkte:
Vil du være så venlig at redegøre for, hvordan og hvorfor "den offentlige administration er både for langsommelig, for dyr og for dårlig for den grønlandske borger, når den kører efter dansk tænkemåde som nu".
På hvilken måde adskiller den danske tænkemåde sig fra den grønlandske, forstået på den måde, at dette har afgørende indflydelse på den offentlige administration? Hvad indebærer en "grønlandsk administrationskultur eller -model" (i forhold til den danske)? Og ikke mindst kunne jeg tænke mig at se argumentationen for, at administrationen dermed skulle blive både hurtigere, billigere og bedre.
Når du, Mikael Petersen taler om en særlig "grønlandsk administrationskultur", formoder jeg, at det ikke alene er sprogproblematikken, det drejer sig om. Det må være noget andet og mere, end at alle taler grønlandsk (og helst også har en grønlandsk baggrund). Ellers er det jo bare sprogdebatten (som i sig selv er vigtig nok) i en ny indpakning.
Hvis vi skal nå et mål, forekommer det mig at være at afgørende betydning, at alle ved, hvad vi taler om. Jeg har en stærk fornemmelse af, at mange borgere, grønlandsktalende og med grønlandsk tænkemåde (hvad det så end er?), heller ikke forstår eller har gjort sig klart, hvad en "grønlandsk administrationskultur" er og indebærer. Hvis min antagelse er ret, er der mange, der enten ikke kan deltage i debatten, eller også snakker de, uden at vide hvad de taler om. Og så er det, jeg kommer til at tænke på H. C. Andersens eventyr "Kejserens nye klæder".