Målet er den gode skole

Med landstingsforordning for folkeskolen fra 1990 afskaffedes begrebet dansksprogede klasser. Hensigten var, at de dansksprogede elever skulle integreres i de grønlandsksprogede klasser

Fredag d. 13. juli 2001
Lise Lennert
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

Indholdsfortegnelse:
Målet er en god skole
Debat er vigtig
Lovudviklingen
Dialog mellem skole og hjem
Bliv ved


Kære Bodil Hartwig-Hansen

Tak for dit indlæg i Sermitsiaq nr. 26, fredag den 29 juni, som du skriver under overskriften "På den igen ....".

Dit indlæg giver mig den direkte - og kærkomne - lejlighed til endnu en gang at understrege, at jeg finder en debat om vor folkeskole både vigtig og nødvendig.

Som det er de fleste bekendt, forbereder vi en ny landstingsforordning for folkeskolen - Atuarfitsialak. Det er et udtryk for, at Landsstyret ønsker en forandring i folkeskolen.

Målet er en god skole
Det ligger mig, efter mere end 25 års virke i folkeskolen, meget på sinde, at vi har en god folkeskole.

Det ligger mig tilsvarende på sinde, at vor folkeskole udvikler sig således, at vi til stadighed gør vort yderste for, at vore børn tilegner sig nyttige kundskaber, at de udvikler deres evner og anlæg, at skolen er med til at fremme deres sociale og emotionelle udvikling, at vi fremmer vore børns åndsfrihed og tolerance, og at vore børn må være glade for at gå i skole.

Debat er vigtig
Jeg bliver berørt, hver gang en forælder, en lærer, en politiker eller enhver anden samfundsborger har noget på hjertet om folkeskolen og bidrager med sine synspunkter.

En god debat er med til at styrke det samarbejde, som vi - forældre, skole og samfund - skal yde for, at folkeskolen kan være et sundt og trygt læringsmiljø for vore børn. Det er en glæde at konstatere, at så mange tager del i debatten om Atuarfitsialak.

Det er et sundt tegn, at så mange forældre aktivt tager del i deres børns daglige skolegang. Også når det drejer sig om integrationen af elever med forskellige sproglige forudsætninger.

Lovudviklingen
Med landstingsforordning for folkeskolen fra 1990 afskaffedes begrebet dansksprogede klasser. Hensigten var, at de dansksprogede elever skulle integreres i de grønlandsksprogede klasser. Ordningen blev først iværksat i 1994 startende med 1. klassetrinnet dette år.

Grunden til, at vi valgte en langsom opstart, var ønsket om at sikre skolerne den nødvendige tid til at forberede sig på den nye form.

I 1997 ændredes styrelsesbestemmelserne for folkeskolen, så de enkelte kommuner og skoler, med deres skolebestyrelser, fik meget videre rammer for beslutningsret om organiseringen af undervisningen.

Dialog mellem skole og hjem
Alt dette nævner jeg, fordi jeg mener, at en dialog om sprogintegrationen først og fremmest bør ske mellem skole og hjem. Det er i et tæt samarbejde mellem skolens lærere og elevernes hjem, og mellem forældre, skolebestyrelse og skoleledelse, at der kan ske den gensidige påvirkning, som er nødvendig for at sikre vore børn en god skolegang.

Jeg ved, at skolerne er parate hertil, og jeg ved, at en lang række forældre ønsker den dialog. Ja, jeg ved, at den finder sted hver dag, og det ser jeg som et sundt tegn for vor folkeskole.

Samarbejde er en proces, hvor mennesker med forskellige forudsætninger prøver at nå et fælles mål. Netop samarbejdet mellem skole og hjem har bl.a. været medvirkende årsag til at skabe nye løsninger for undervisningens tilrettelæggelse. Det er for mig et tegn på, at forældrene bliver hørt.

Bliv ved
Jeg kan kun opfordre til, at forældre bliver ved med at interessere sig for deres børns skolegang og at de tager aktivt del i skolens liv. En god kontakt mellem skole og hjem, er den eneste rigtige vej til at orientere hinanden om ens gensidige forventninger til børnenes skolegang.

Først når vi kender hinandens forventninger, vil vi kunne indgå i et frugtbart samarbejde.

Et godt og frugtbart samarbejde skal således være med til at sikre, at intentionerne bag integrationen af børn med forskellige sproglige forudsætninger efterleves, og at det kommer til at ske på et velovervejet grundlag.