Ingen ønsker undervisning

Grønlandske forældre ønsker tilsyneladende ikke at lade deres børn få særskilt undervisning i det grønlandske sprog, så de kan bevare den sproglige identitet og udbygge det sociale netværk med jævnaldrende fjernt fra hjemlandet

Tirsdag d. 5. marts 2002
Christian Schultz-Lorentzen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

Grønlandske forældre ønsker tilsyneladende ikke at lade deres børn få særskilt undervisning i det grønlandske sprog, så de kan bevare den sproglige identitet og udbygge det sociale netværk med jævnaldrende fjernt fra hjemlandet. Det viser en rundspørge til de fire grønlandske huse i Danmark. Spørgsmålet om modersprogsundervisning er særlig i fokus i øjeblikket, fordi regeringen ønsker at spare tilbuddet væk. Noget tyder dog på, at regeringen kun har indvandrergrupperne i tankerne. Ihvertfald sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen på et pressemøde forleden, at besparelserne ikke var tiltænkt at ramme færinger og grønlændere i Danmark. Modersprogundervisningen betales af de danske kommuner, hvis man kan samle 12 elever. Mens færingerne har oprettet flere "klasser" rundt om i Danmark, er det endnu ikke lykkedes at oprette en eneste grønlandsk "klasse". Det til trods for, at der bor langt flere grønlændere i Danmark end færinger, og at de grønlandske huse flere gange har gjort opmærksom på tilbuddet. - Den manglende interesse skyldes nok, at antallet af skolesøgende grønlandske børn er for lille, og at mange forældre ønsker, at børnene bliver opdraget i mere dansk traditionel forstand, lyder forklaringen fra Svend Kolte, forstander for Det Grønlandske Hus i Århus.