2. Resumé
Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk
Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Indholdsfortegnelse:
Formålet med integrationsordningen
Integrationsordningen generelt
Kultur og levevis
Samvær
Sproget
Undervisningen
Undervisningsmidler
Særligt tilrettelagt undervisning
To-sprogede læringsmiljøer
Skole/hjemsamarbejde
Indførelsen af integrationsordningen er ifølge mange medarbejdere, forældre og skoleledelser ikke sket på en hensigtsmæssig måde. Der har ikke været den nødvendige forudgående debat, og der har samtidig manglet tilstrækkeligt med oplysninger, hvilket i begyndelsen skabte stor utryghed. Det opleves samtidig som et problem, at politikken på området ofte skifter.
Formålet med integrationsordningen
Der hersker ikke enighed blandt politikere, skoleledelser, medarbejdere og forældre om formålet med integrationsordningen. Nogle giver udtryk for, at ordningen både skal fremme sproglig-, kulturel- og social integration, mens andre mener, at det kun er et spørgsmål om, at de danske elever skal lære grønlandsk. Af alle grupper betegnes det som problematisk, at der ikke er truffet formelle beslutninger om formålet med ordningen, hverken i Nuup Kommunea eller på de enkelte skoler. Samtidig understreges det, at integrationsspørgsmålet er et anliggende for hele det grønlandske samfund.
Integrationsordningen generelt
Der er blandende synspunkter omkring integrationsordningen generelt. Langt hovedparten af medarbejderne tilkendegiver i spørgeskemaerne, at de finder det vigtigt, at der er en integrationsordning. Enkelte er dog ikke enige i denne holdning. Der er også forskellige holdninger til, hvorvidt integrationsordningen fungerer godt eller ej.
Blandt forældrene er svarerne mere broget. Godt nok svarer langt hovedparten, at det er vigtigt, at der er en integrationsordning. Det er imidlertid først og fremmest de grønlandske forældre, der udtrykker sig på denne måde. Der er samtidig stor forskel på vurderingen af, om integrationsordningen fungerer godt. Cirka 40% af de danske forældre tilkendegiver, at ordningen ikke fungerer godt, hvor det tilsvarende tal for de grønlandske forældre er knap 8%.
Medarbejdere og forældre er enige i, at det primært er skolen og kommunen, der skal spille en rolle, hvis integrationsordningen skal fungere bedre.
Størstedelen af forældrene finder det vigtigt, at de har kendskab til integrationsordningen. På trods af dette er der mange, som føler, at de ikke kender til ordningen, hvilket er mest udtalt blandt de grønlandske forældre.
Kultur og levevis
Hovedparten af forældrene finder det vigtigt, at børnene forstår henholdsvis de grønlandske- og danske normer og omgangsformer. Der er et markant flertal, der vægter de grønlandske normer og omgangsformer højst.
Godt 90% af de grønlandske forældre udtrykker sig enige eller overvejende enige i, at deres børn forstår de grønlandske normer og omgangsformer fuldt ud, mens ingen vurderer, at børnene slet ikke har nogen viden. De tilsvarende tal hos de danske forældre er 24% og 8%.
De danske forældre er for alles vedkommende fuldt ud enige eller overvejende enige i, at deres børn forstår danske normer og omgangsformer, mens det tilsvarende tal hos de grønlandske forældre er på ca. 14%, og her tilkendegiver 16%, at deres barn slet ikke har noget kendskab.
Forældrene svarer, at det især er skolen og dem selv, der skal gøre en indsats, hvis kendskabet til de grønlandske- og danske normer og omgangsformer skal øges hos børnene.
Medarbejderne mener samlet set, at et flertal af børnene i Nuuk, og blandt deres egne elever, har kendskab til de grønlandske- og danske normer og omgangsformer, især de førstnævnte.
Samvær
Både medarbejdere og forældre er enige i, at det er vigtigt, at grønlandske og danske børn og voksne omgås hinanden i fritiden. Det er imidlertid kun ca. halvdelen af forældrene, der udtrykker, at de selv, eller deres børn, omgås med nogle med en anden etnisk/kulturel baggrund end dem selv.
Det er især forældre, der har børn i "blandede" klasser eller H-klasser, som vurderer, at deres børn omgås børn, der har en anden etnisk/kulturel baggrund.
Der er enighed om, at det især er de voksne selv, der skal bidrage, hvis der skal være større samkvem mellem de forskellige grupper.
Sproget
Forældre og medarbejdere tilkendegiver meget tydeligt, at det er vigtigt, at børnene kan tale både dansk og grønlandsk. Det er imidlertid kun lidt over halvdelen af forældrene, der erklærer sig enige eller overvejende enige i, at de fleste børn i Nuuk kan tale dansk. Tallet for grønlandsk er noget højere.
Medarbejderne er for størstedelens vedkommende enige eller overvejende enige i, at deres elever kan tale grønlandsk og dansk. Også her ligger tallet for grønlandsk højest.
Mange medarbejdere og forældre siger, at det især er dem selv og skolen, der har et ansvar for, at børnenes sprogkundskaber bliver forbedret.
Undervisningen
Hovedparten af forældrene og medarbejderne er enige i, at deres børn har udbytte af undervisningen generelt i skolen, og specifikt i grønlandsk og dansk. Der er en tendens til, at deres fornemmelse af situationen i Nuuk generelt er mere negativ, end i forhold til deres egne børn/elever.
På samme måde som vedrørende sproget, siger et flertal blandt medarbejdere og forældre, at det er dem selv og skolen, der først og fremmest skal bidrage til, at eleverne får større udbytte af undervisningen.
Undervisningsmidler
Medarbejderne er enige i, at det er vigtigt med gode undervisningsmidler til faget grønlandsk, til de øvrige fag på grønlandsk, til faget dansk, og til de øvrige fag på dansk. Det er langt fra alle, der erklærer sig enige i, at deres elever rent faktisk har gode undervisningsmidler. Der er flest medarbejdere, som siger, at der er gode undervisningsmidler til faget dansk og på dansk til øvrige fag.
Det er især Nuup Kommunea og skolen, som ifølge medarbejderne har et ansvar for, at der bliver udviklet de fornødne undervisningsmidler.
Særligt tilrettelagt undervisning
Alle medarbejdere er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt, at de har kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning i grønlandsk og dansk. Som kontrast hertil vurderer kun lidt over halvdelen, at medarbejderne i Nuuk generelt har kendskab til denne type undervisning, mens deres vurdering af eget kendskab er lidt mere positivt.
Hvis der skal skabes større kendskab til den særligt tilrettelagte undervisning, så er det især dem selv, der har et ansvar, siger medarbejderne. Og i mindre udstrækning skolen og kommunen.
De fleste medarbejdere er også enige i, at det er vigtigt med den særligt tilrettelagte undervisning i dansk og især i grønlandsk. Nogle medarbejdere giver udtryk for, at den særligt tilrettelagte undervisningen ikke fungerer godt.
Det er især skolen og kommunen, der skal bidrage til, at denne særlige type undervisning bliver bedre.
To-sprogede læringsmiljøer
Praktisk talt alle medarbejdere vurderer, at det er vigtigt med kendskab til undervisning i to-sprogede læringsmiljøer, men der er et stort mindretal, som udtrykker, at de ikke selv har kendskab til de nødvendige metoder, hvilket de heller ikke mener, at medarbejderne generelt har i Nuuk.
Medarbejderne tilkendegiver, at både de selv, kommunen og skolen skal bidrage, hvis kendskabet skal udbredes.
Skole/hjemsamarbejde
Forældre og medarbejdere er generelt enige i, at samarbejdet mellem skole og hjem i forbindelse med børnenes/elevernes undervisning er vigtigt. Medarbejderne er dog generelt mere forbeholdne over for samarbejdet. Begge grupper påpeger samlet set, at det halter med skole/hjemsamarbejdet. Denne holdning er især fremherskende hos forældrene.
Det er meget naturligt forældrene, medarbejderne og skolen som helhed, som forældre og medarbejdere mener, primært skal gøre en indsats for, at samarbejdet bliver forbedret.