9. Samvær
Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær
Lørdag d. 4. maj 2002
Flemming Østergaard Hansen
KL's Børne- og Kulturkontor
Søren Christiansen
Emnekreds:
Kultur og samfund
,
Politik
,
Sociale spørgsmål
,
Sprog
,
Uddannelse
.
Indholdsfortegnelse:
9.1 Forældre
9.2 Medarbejdere
9.3 Interviews
I dette afsnit koncentrerer spørgsmålene sig om, i hvilket omfang grønlandske og danske børn og voksne omgås hinanden privat. Afsnittet skal ses i sammenhæng med kultur og levevis, men også som et selvstændigt afsnit, der kan afdække i hvilket omfang, der er samkvem på tværs af de forskellige grupper.
I spørgeskemaet stilles otte spørgsmål til henholdsvis forældre og medarbejdere. De syv første spørgsmål er stillet for at få afdækket: Om det er vigtigt, at voksne og børn omgås hinanden privat Hvordan det opfattes, at situationen er i Nuuk på dette punkt Om de selv og deres børn/elever omgås privat med nogle med en anden etnisk/kulturel baggrund.
9.1 Forældre
Omgås grønlandske og danske voksne hinanden privat ?
Forældrenes svar på spørgsmålene om, hvorvidt det er vigtigt, at voksne om- gås privat med nogle med en anden etnisk/kulturel baggrund, og om de rent faktisk gør det, fremgår af nedenstående diagram.
Langt den største del af de adspurgte forældre svarer, at de er enige eller overvejende enige i, at det er vigtig, at de voksne omgås hinanden. Oplevelsen af situationen i Nuuk er samlet set lidt anderledes, da kun halvdelen vurderer, at de grønlandske og danske voksne omgås hinanden.
I det sidste spørgsmål, hvor der bliver spurgt, om de voksne selv omgås nogle med en anden etnisk/kulturel baggrund, svarer halvdelen, at de er enige eller overvejende enige i, at de selv omgås andre med en anden kulturel og etnisk baggrund.
Hvem skal gøre noget ?
Forældrene besvarer spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at grønlandske og danske voksne i højere grad omgås hinanden, således: Aktør "Ja" svar ud af 355 mulige svar Skolen 56 Jeg/vi 227 Kommune 67 Fritidstilbudene 80 Svarene viser, at det generelt er oplevelsen, at det er de voksne selv, der skal gøre noget for at opnå en større grad af omgang mellem grønlandske og danske voksne. Fritidstilbud, kommune og skole opleves kun i mindre omfang, at have et ansvar i denne forbindelse.
Omgås grønlandske og danske børn hinanden privat ?
Svarene på spørgsmålene om, hvorvidt børnene omgås, fordeler sig, som det fremgår af nedenstående diagram.
Det er helt tydeligt, at forældrene anser privat omgang mellem børnene, som vigtig. Det er dog lige så tydeligt, at den private omgang mellem børnene ikke lever op til dette ønske. Der er en tendens til, at forældrene svarer, at børnene reelt omgås hinanden mindre, end de voksne gør.
Ved at sammenligne forældrenes besvarelser med, i hvilken klasse deres børn går, viser det sig, at de forældre, hvis børn går i "blandede" klasser eller H-klasser, vurderer, at deres børn i højere grad omgås børn med en anden etnisk/kulturel baggrund, end det er tilfældet hos de øvrige forældre. Det skal samtidig bemærkes, at forældrene til elever på 3. klassetrin, som ikke går i H-klasse, kun i ringe omgang vurderer, at deres børn omgås børn med en anden etnisk/kulturel baggrund.
Hvem skal gøre noget ?
Spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at grønlandske og danske børn i højere grad omgås hinanden, besvares på denne måde: Aktør "Ja" svar ud af 355 mulige svar Skolen 120 Jeg/vi 200 Kommune 81 Fritidstilbudene 137 Det ses, at de voksne, der har besvaret spørgsmålene, mener, at de selv har et ansvar, men det er her mere udtalt, at også skolen og fritidstilbudene har en opgave at løse. Det er dog stadig under halvdelen, der peger på fritidstilbud, skole og kommune.
9.2 Medarbejdere
Medarbejderne er blevet stillet de samme otte spørgsmål som forældrene.
Omgås grønlandske og danske voksne hinanden privat ?
De første spørgsmål giver disse svar.
Langt den største del af de adspurgte er enige i, at det er vigtig, at danske og grønlandske voksne omgås hinanden. Oplevelsen af situationen i Nuuk, er samlet set lidt anderledes, da lidt over halvdelen af medarbejderne overvejende er enige eller enige i, at de voksne omgås hinanden.
Godt halvdelen er enige eller overvejende enige i, at de selv omgås andre med en anden kulturel og etnisk baggrund.
Hvem skal gøre noget ?
Spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at grønlandske og danske voksne i højere grad omgås hinanden, besvares således: Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige svar Skolen 4 Jeg/vi 28 Kommune 8 Fritidstilbudene 15 Som det ses, er den generelle holdning, at det er de voksne selv, der skal gøre noget for at opnå en større grad af omgang mellem grønlandske og danske voksne. Fritidstilbud, kommune og skole opleves kun i mindre omfang at have en rolle.
Omgås grønlandske og danske børn hinanden privat ?
Svarene på spørgsmålene om, hvorvidt børnene omgås, fordeler sig, som det fremgår af nedenstående diagram.
Tendensen er den samme, som i forbindelse med de tilsvarende spørgsmål om voksne. Den er dog en smule mere udtalt, idet den reelle omgang mellem børn vurderes som mindre end mellem voksne med forskellig baggrund.
Hvem skal gøre noget ?
Spørgsmålet om, hvem der skal gøre noget for, at grønlandske og danske voksne i højere grad omgås hinanden, besvares som følger: Aktør "Ja" svar ud af 51 mulige svar Skolen 16 Jeg 15 Kommune 18 Fritidstilbudene 27 Det fremgår, at medarbejderne mener, at de selv har et ansvar. Det er i forhold til børnene mere markant, at også skolen og fritidstilbudene har en opgave, men dog fortsat kun i begrænset omfang.
9.3 Interviews
Interviewene giver ikke et nyt billede af omfanget af samvær. Hverken skoleledelser, medarbejdere eller forældre vurderer, at der er meget samvær mellem danskere og grønlændere. Det er indtrykket, at der i mellem de danskere og grønlændere, der er dobbeltsprogede, kan være et vist socialt samvær.
Flere gav udtryk for, at de gerne vil have mere samvær, men at det er svært at få etableret. I de situationer, hvor skolerne har sociale arrangementer, er der også en vis tendens til, at man deler sig i grupper efter tilhørsforhold.
Det blev på tværs af de forskellige grupper tilkendegivet, at der er mere omgang privat mellem børn i de integrerede klasser, end det normalt er tilfældet. Enkelte sagde dog, at de ikke oplever den store forskel.