- Det er nødvendigt at skabe et nationalt kompromis om sproget.
- Hvis vi ikke lytter til hinandens synspunkter i sprogdebatten, vil sprogforskellene skabe en yderligere polarisering i det grønlandske samfund, sagde Per Berthelsen.
- Kom bare an med relevant undervisningsmateriale og kompetente undervisere i grønlandsk som fremmedsprog, siger Jeanette Holding.
- Er det kun et spørgsmål om at have grønlandsk som et praktisk redskab i hverdagen, så man kan forstå de utekstede indslag i TV-avisen Qanorooq, eller er det udtryk for et oprigtigt ønske om at blive en del af den grønlandske identitet og kultur.
- Et ja til grønlandsk er også et nej til dansk.
- Vi er en lille gruppe, som hen over sommeren har diskuteret dilemmaet ved at være grønlænder uden det grønlandske sprog. Efter mødet vil gruppen omdanne sig til en egentlig forening, hvis medlemmer udstikker målsætningen.
- Problemet er ikke, at en lille gruppe dansksprogede grønlændere ikke kan grønlandsk, men at en meget stor gruppe grønlandsksprogede grønlændere ikke kan et andet sprog. - Det er disse folk i bygder og yderdistrikter, som lever i en sproglig isolation; ikke de veluddannede dansksprogede grønlændere i byerne, som har adgang til internettet og den danske TV-avis.
PL: - Og om 20 år kan vi altså klare os alle sammen på grønlandsk? ACN: - Ja, principielt. PL: - Men så skal vi jo også klare os med de tilkaldte, som er villig til lære sproget? ACN: - Ja, principielt. PL: - Jeg efterlyser ærlighed i sprogdebatten. Jeg ønsker ikke at leve i et samfund, som hviler på en løgn om at Grønland sprogligt kan isolere sig fra omverdenen i det 21. århundrede. ACN: - Vi kunne aldrig drømme om at bestemme, hvilket sprog det enkelte menneske i Grønland skal tale, men som samfund skal vi kæmpe for at få det grønlandsk sprog accepteret som hovedsproget.