Sammenhold og sproglig udvikling eller intolerance?

Jeg oplevede, at der var folk, der ringede til mig og bad mig om at tie stille, hvis jeg ikke kunne finde ud af at tale. Nogle, der bad mig om at holde min kæft, fordi jeg ødelagde det grønlandske sprog. Det kræver noget brede skuldre at fortsætte.

Tirsdag d. 2. oktober 2012
Jens B. Frederiksen, landstingsmedlem og formand for Demokraterne
Emnekreds: Kultur og samfund, Sprog.

Det var en fornøjelse at høre landsstyremedlem for Finanser, Maliina Abelsen, fremlægge Finansloven for 2013 på grønlandsk. Vi er nogle stykker, der er klar over, hvilken indsats Maliina har gjort for at nå dette.

Med mine egne erfaringer kan jeg skrive under på, at det kræver et vist mod, at stille sig op på Landstingets talerstol og udtrykke sig på et sprog, som man ikke selv er helt fortrolig med.

På Maliinas facebookside kan det tydeligt ses, at der er en hel del mennesker, der deler min opfattelse om, at der er brug for flere, som kan vise vejen for alle de mennesker, der ikke er opvokset med flere sprog. Flere, der kan vise, at det kan lade sig gøre og at vi skal udvise sammenhold for at opnå sproglig udvikling.

Desværre kan man på siden også se nogle enkelte, der er fuldstændig intolerante og nedgørende.

En af dem er formanden for Siumut ungdom og SORLAK, Kaalinnguaq Siegstad, der tillige er medlem af Grønlands Ligestillingsråd. Han beder Maliina om at fortælle, hvorfor hun taler grønlandsk. Han skriver også følgende:

”Skal jeg ikke anerkendes fordi, jeg ikke finder det danske sprog vigtigt. Et land med selvstyre, som kører på sin egen identitet, skal ikke blandes med udlændinge. Maliina blander os med de anderledes. Det er dårligt”

På sin egen side skriver han, at IA er ligesom Demokraterne og spørger om hvor deres grønlandske identitet er.

Er det den form for intolerance, som vi skal have i vores land? Et faktum er, at vi er et blandet folk. Vi er mange, der er af blandede ægteskaber. Der er også mange, der kun kan et sprog. Det gælder både grønlandsk og dansk.

Skal vi have en holdning til hinanden, der nærmer sig racisme?

Har Kaalinnguaq Siegstad ikke en forpligtelse til at skabe harmoni og sammenhold i befolkningen som formand for Siumut Ungdom, som formand for paraplyungdomsorganisationen Sorlak og som medlem af Grønlands Ligestillingsråd.

Historisk er vi vel mange, der har være ofre for de myter, som der har været i samfundet:

”Du skal koncentrere dig om at lære dansk, hvis du vil have en uddannelse. Du behøver ikke at lære grønlandsk.”

”I behøver ikke at lære dansk. Bare se på mig. Jeg klarer mig fint med kun at tale grønlandsk”.

Min egen vej til at lære grønlandsk har ikke været en dans på roser. Selv om der er mange, der har bakket op, har der desværre også været for mange, der nedgør forsøget på at lære. Jeg oplevede, at der var folk, der ringede til mig og bad mig om at tie stille, hvis jeg ikke kunne finde ud af at tale. Nogle, der bad mig om at holde min kæft, fordi jeg ødelagde det grønlandske sprog. Det kræver noget brede skuldre at fortsætte.

Jeg har efterhånden lært at tale et godt grønlandsk. Ikke for at tilfredsstille nationalister som Kaalinnguaq Siegstad. Jeg har brugt mange kræfter på det, fordi jeg føler mig rig, når jeg kan tale med alle mennesker i mit land. Dette uanset om det er grønlændere, danskere eller udlændinge.

Det er noget, som vi alle bør lære vores børn, så de ikke får de samme udfordringer som os. De skal kunne flere sprog, så de kan få gode uddannelser og i øvrigt tale med hinanden alle sammen.

Vi skal være et samfund, hvor vi i stedet for at nedgøre hinanden bakker op omkring dem, der virkelig gør noget for at lære andre sprog.

Så til Maliina vil jeg bare sige: Keep up the spirit. Der er mange, der vil følge os.