Telemedicin, Teknologirådets rapport

Telemedicin er ikke en ny og kompliceret teknik. Telemedicin er multiple sundhedsfaglige ydelser og handlinger lagt ind i en ramme af kommunikationsteknik, som har været under udvikling ihvertfald siden telegrafiens oprindelse, og som nu er under hastig udvikling.

Mandag d. 8. december 1997
Teknologirådet
Emnekreds: Telemedicin.

  • 3. Handlingsplan
    • Overordnet politik
    • Handlingsforslag
    • TelemedicinCenter
  • 4. Scenarier
    • 4.1 En kompliceret sygdom på Balkan
    • 4.2 En hændelse om bord i et skib
    • 4.3 En livstruende trafikulykke
    • 4.4 En kvinde med en knude i brystet
    • 4.5 Patienten med tyktarmskræft
    • 4.6 Patienten ud af centrum og ind i kredsen
    • Hvordan vil samarbejdsformerne se ud om 5 år?
  • 5. Spørgsmål
    • 5.1. Organisationsændringer
      • Telemedicin går på tværs
      • Potentialet i telemedicin
        • 1. Almen praksis - speciallæge
        • 2. Lokal sygehus til specialafdeling
      • Uddannelse/Holdninger
      • Afregningsproblemet
      • Proces redesign
      • Uddannelse og kompetenceudvikling
    • 5.2 Telemedicin set fra patientens synspunkt
      • Helhed i patientforløbet
      • Pålidelighed
      • Kontinuitet
      • Kvalitetsforbedring
      • Transport
      • Ventelister
      • Teknologien
      • Information
      • Omsorg
      • Patienttilfredshed
    • 5.3 Etiske og regulatoriske forhold
      • Etik
      • Ansvar
      • Dokumentation
      • Edb sikkerhed
      • Standarder
    • 5.4 Økonomi
      • Generelt
      • Kost/nytte
    • 5.5 Internationale perspektiver
  • 6. Litteratur


Forord
Teknologirådet igangsatte projektet "Telemedicin - nye muligheder for sundhedssektoren?" i efteråret 1996. Projektets formål har været
  • at medvirke til, at telemedicin overvejes samlet, og at usammenhængende anvendelser og fejlinvesteringer dermed undgås,
  • at vurdere, om der bør satses på en "telemedicin infrastruktur" i sundhedssektoren,
  • at belyse organisatoriske konsekvenser for sundhedssektoren ved anvendelse af telemedicin,
  • at belyse fordele og ulemper for patienterne i en sundhedssektor, der er tilpasset anvendelse af telemedicin.
Som metode for denne teknologivurdering på det medicinske område blev valgt en tværfaglig arbejdsgruppe. I arbejdsgruppe-metoden behandler en gruppe af sagkyndige et givet emne, hvor der er behov for tværgående vurderinger, der belyses fra forskellige faglige vinkler. I den første del af projektet udarbejder arbejdsgruppen en foreløbig rapport, som kan indeholde foreløbige vurderinger og handlingsforslag eller blot give grundlaget for vurderingen.

Denne foreløbige rapport behandles på et midtvejsseminar. Hertil inviteres en række eksperter og interessenter (20-30 personer) til at kommentere rapporten og komme med forslag til ændringer. Telemedicin projektets midtvejsseminar blev afholdt 7. maj 1997 med 17 deltagere udover arbejdsgruppen, bla. Silas Olsson fra SPRI i Sverige, der orienterede om svenske erfaringer.

Arbejdsgruppen har bestået af:
  • Lisbeth Duus, sygeplejeske, uddannelses- og udviklingskonsulent Varde Sygehus
  • Ole Filip Hansen, vicedirektør Viborg Amts Sundhedsforvaltning
  • Ulrik Kirk (formand), afdelingslæge Sydjysk Universitetscenter
  • Steen Mariboe, datanom, formand Fagrådet for IT og sundhed Dansk Dataforening
  • Peter Neergaard, lic.merc, lektor Handelshøjskolen
  • Andreas Nordseth, undervisningsinspektør Søfartsstyrelsen
  • Niels Rossing, dr. med., centerdirektør Rigshospitalet
  • Steffen Stripp, datanom, projektleder Teknologirådet
Teknologirådet vil sige mange tak til arbejdsgruppens medlemmer for en stor arbejdsindsats med udformningen af rapporten og et spændende oplæg til det videre arbejde med telemedicin i Danmark.

Videre skal vi sige tak til deltagerne i midtvejsseminaret og særlig tak til Silas Olsson for medvirken til projektets gennemførelse.

Teknologirådet, oktober 1997
Lars Klüver
Sekretariatschef

Resumé
Telemedicin er ikke en ny og kompliceret teknik. Telemedicin er multiple sundhedsfaglige ydelser og handlinger lagt ind i en ramme af kommunikationsteknik, som har været under udvikling ihvertfald siden telegrafiens oprindelse, og som nu er under hastig udvikling. Man behøver således ikke at forstå de moderne tekniske kommunikationsmidler for at forstå, hvad telemedicin handler om. Netop fordi telemedicinen består i mangfoldige og forskelligartede sundhedsfaglige ydelser og handlinger, er det umuligt at foretage en MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) af telemedicinen generelt betragtet. Om disse emner kan man læse mere i kapitel 2.

Som teknikken har udviklet sig de senere år, har man fået tilført muligheder for at få flere samlede datamængder f.eks. om en patient. Man kan over korte og lange afstande få øjeblikkelige oplysninger som f.eks. scanningsbilleder, laboratorieprøver, EKG signaler, hjertelyd og patientens udseende. Man kan kommunikere med andre direkte med tale og syn. Man kan lave sammenhængende patientforløb. Disse forhold - og flere til - giver nye muligheder, som vi har skildret nogle få eksempler på i kapitel 4.

Telemedicinen kan bringe langt mere kvalitet i sundhedsvæsenet og dermed til patienterne - for samme ressourcer. Imidlertid er telemedicinen ikke sundhedsvæsenets "tusindårsrige". Telemedicinen vil ikke være gratis eller i sig selv kunne føre til store besparelser og ej heller fjerne ventelister. Vi vil komme til at se nye problemer, som er affødt af telemedicinen. Som sådanne kan nævnes problemer af organisatorisk karakter samt etiske og juridiske problemer. Sådanne problemområder berøres i kapitel 5.

Et forslag til en national handlingsplan og begrundelserne herfor findes i kapitel 3. Udlandet har telemedicinsk set været meget aktive længe, og den telemedicinske know-how er af samme grund placeret i udlandet. Af mange grunde foreslår arbejdsgruppen, at Danmark gør en særlig indsats for at opnå en national ekspertise. Denne ekspertise opnås ved at iværksætte nogle store telemedicinske projekter, som foreslås koordineret og organiseret i et telemedicinsk center.