Ambitiøse mål for turismen er urealistiske

Allerede én gang - i 1996 - har det været nødvendigt at justere den plan for turismen, der blev vedtaget i 1991, og alt tyder på, det bliver nødvendigt en gang til.

Torsdag d. 26. marts 1998
Thorkild Knudsen
Emnekreds: Erhverv, Turisme.

Indholdsfortegnelse:
Eneste søjle med mål
Strategierne ændres
FAKTABOKS 1 - Nødvendige tiltag for at nå målet om 500 mio. kr.i valutaindtægter fra turismen i år 2005
Strategierne er ikke gennemført
Greenland Tourism er modige
Synergi mellem søjlerne
Menneskene halter efter
Ikke så ringe endda


Indhold:
  • Eneste søjle med mål
  • Strategierne ændres
  • FAKTABOKS 1 - Nødvendige tiltag
  • Strategierne er ikke gennemført
  • Greenland Tourism er modige
  • Synergi mellem søjlerne
  • Menneskene halter efter
  • Ikke så ringe endda

Landstinget vedtog i 1991 en Turismeplan for Grønland. I den var målet årlige indtægter fra turisterne på 500 mio. kr., og 2.-3.000 arbejdspladser inden for erhvervet. Desuden regnede man med, at der ville blive skabt mellem 1.000 og 1.500 arbejdspladser i de afledte erhverv.

I 1991 forestillede man sig, at en turist i gennemsnit ville bruge 15.000 kroner her i landet. For at nå målet var det derfor nødvendigt, at antallet af turister over en årrække øgedes fra næsten ingenting til ca. 35.000 om året, senest i år 2002.

For at nå de ambitiøse mål etablerede Hjemmestyret Greenland Tourism A/S, der skulle være igangsætter og lokomotiv for udviklingen

Eneste søjle med mål
Turismen er den eneste af de fire erhvervssøjler, hvor der er formuleret klare mål for, hvordan sektoren skal bidrage til den samfundsøkonomiske husholdning. Det faktum har betydet, at det allerede én gang har været muligt at justere kursen, da det viste sig, at forudsætningerne ikke holdt.

Erfaringen fra de første år var, at de turister der kom til Grønland brugte færre penge end antaget i 1991, og så opholdt de sig her i kortere tid. Derfor blev planen justeret i foråret 1996, hvor Landstinget diskuterede en Turispolitisk Redegørelse, udarbejdet på baggrund af et strategioplæg fra Greenland Tourism A/S.

Strategierne ændres
Strategierne - vejene til at nå målene - blev ændret markant. I og med turisterne brugte færre penge, skulle vi nu op på 61.000 turister for at bibeholde målet om 500 mio. kr. i valutaindtægter. Greenland Tourism A/S regner med, at der i den nuværende infrastruktur - flytransport, hoteller m.m. - kun er muligt at presse 21.000 turister gennem ?systemet’.

Hvis politikerne sagde ja til det nye mål, var det samtidig nødvendigt at der blev iværksat en række turistpolitiske tiltag hvis man skulle nå de oprindelige mål, der nu var blevet vanskeligere at nå.

Prisen for tiltagene blev af Greenland Tourism A/S beregnet til 1,3 mia. kr. i perioden fra 1996 til år 2005, sådan som de fremgår af faktaboks 1:


FAKTABOKS 1 - Nødvendige tiltag for at nå målet om 500 mio. kr.i valutaindtægter fra turismen i år 2005
  • Projekt luftbro fra 1999: Billetprisen fra København til Ilulissat og Nuuk skal bringes ned så det maksimalt koster 2.500 kr. for en returbillet. Pris: 0 kr.
  • Der skal etableres atlantlufthavne i Ilulissat og Nuuk. Disse skal være i drift i år 2001. Pris: 6-800 mio. kr.
  • Der skal bygges 770 nye hotelværelser og mødefaciliteter til 200 personer, fortrinsvis i Ilulissat. Pris: 90 mio. kr.
  • Uddannelse af hjemmehørende arbejdskraft fra 1997.Pris: 30 mio. kr.
  • Produkt- og kvalitetsudvikling af oplevelsesapparatet fra 1997,herunder etablering af paraplyorganisation for 100-150 outfittere. Pris: 180 mio. kr.
  • Greenland Tourism A/S skal være lokomotiv for udviklingen. Pris: 300 mio. kr.
=Samlet omkostning for Hjemmestyret: 1,3 mia. kr.


Strategierne er ikke gennemført
Der er ikke umiddelbar udsigt til at prisen for en returbillet mellem Grønland og Danmark vil blive reduceret til 2.500 kr. fra 1999. Det er en kendsgerning efter at Grønlandsfly har fået koncession på en del af Atlanttrafikken, og har valgt at lægge sig forholdsvis tæt op ad den prispolitik, der føres af SAS.

Der er heller ikke taget beslutning om Atlantlufthavne i Ilulissat eller Nuuk endnu. Selvom beslutningen ville blive truffet meget hurtigt, vil det være umuligt at disse er i drift i år 2001.

For outfittere, var det i 1997 muligt at opnå støtte til igangsætning af oplevelsestilbud. Støtten var dog alene økonomisk, og havde ikke karakter af assistance til produkt- eller kvalitetsudvikling, ligesom der heller ikke er taget initiativ til dannelse af en paraplyorganisation af outfittere.

Foreløbig er kun gangske få af tiltagene iværksat. Der er i 1997 etableret en hotelfinansieringsfond. Denne har dog valgt at sprede sine stærkt begrænsede midler til andre lokaliteter end de, der er fokuseret på i den Turistpolitiske Redegørelse. Det eneste man med rette kan sige, der ser ud til at blive gennemført, er de årlige bevillinger til Greenland Tourism A/S.

Greenland Tourism er modige
Bliver de omfattende infrastruktur og kompetenceopbyggende tiltag ikke iværksat, kan turisterne ikke presses gennem flaskehalsen, uanset hvor meget energi Greenland Tourism og andre lægger for dagen. De ambitiøse mål, de dyre strategier og den massive markedsføring hænger uløseligt sammen.

Man skal imidlertid ikke uden videre klandre Greenland Tourism A/S. De har på forbilledlig måde givet samfundet et værktøj, så vi alle kan følge med i hvordan det går med at styre efter målene. I stedet bør vi rette opmærksomheden mod, hvad der kræves for at komme videre, så vi igen kan justere vore forventninger til det der er ønskeligt, realistisk og muligt at gennemføre.

Synergi mellem søjlerne
De foreslåede tiltag - f.eks. anlæggelse af Atlantlufthavne i Ilulissat og Nuuk og billig transport over Atlanten - vil ikke blot gavne turistsektoren.

Fiskerne i nærheden af de planlagt Atlantlufthavne vil få nye muligheder for at eksportere helt friske råvarer til internationale kunder, der stiller høje krav til kvalitet, og som er villige for at betale derefter. Det vil medvirke til at øge værdien af hvert kilo af de knappe levende ressourcer.

Netop fordi kvalitet og ikke mængde er nøgleordet i denne form for afsætning, kan mindre fartøjer, der fisker efter specielle arter, være med. Men det forudsætter at fiskerne organiserer sig, så de er i stand til at spille med. det betyder, at der skal være et professionelt markedsførings- og distributionsapparat som backup for fiskerne, hvis det skal lykkes.

Menneskene halter efter
Fra starten var det bl.a. udsigten til færre arbejdspladser i fiskeriet, der gjorde, at fokus blev rettet mod turismen som et af fremtidens bærende erhverv. De mennesker, der ville miste deres arbejdspladser i fiskeriet, skulle bl.a. sluses over i jobs indenfor turistsektoren.

Arbejdspladserne indenfor turisme kræver imidlertid for 80% vedkommende sprogkundskaber, eller en eller anden for uddannelse. Dette er en medvirkende årsag til, at ca. 80% af jobbene i øjeblikket er besat af tilkaldt arbejdskraft. Derfor peger arbejdsgruppen i en af sine konklusioner på, at manglende sprogkundskaber hos den hjemmehørende arbejdskraft vil være en af de væsentligste barrierer for turisterhvervets fremtidige udvikling.

De senere års tiltag inden for fiskeriet, hvor man kunstigt opretholder arbejdspladser, har midlertidigt udskudt den proces, der skulle få arbejdsløse fra fiskeriet over i jobs i bl.a. turistsektoren. F.eks. betyder den netop iværksatte kapacitetstilpasning på Royal Greenlands landanlæg, at Hjemmestyret giver tilskud på op til 300.000 kr. pr. kunstig arbejdsplads i år. Derfor spørger rapporten, om disse penge ikke ville være bedre brugt ved at give de samme mennesker et uddannelsestilbud, som de ville have haft svært ved at sige nej til.

Ikke så ringe endda
Nu hvor de nødvendige tiltag for at få 61.000 turister til landet i år 2005 alligevel ikke er iværksat, er det muligt for os alle sammen at gennemtænke de mål og strategier, der er indenfor turismeområdet endnu engang.

Rapporten rejser ikke kritik af strategierne. De vurderes umiddelbart til at være effektive, men foreslår at strategierne gennemføres over en længere periode, så den hjemmehørende arbejdskraft får mulighed for uddannelse, og man lokalt får tid til at organisere sig på privat initiativ.

Måske er det slet ikke så ringe endda, at turismen blev forhindret i at fortsætte med fuld kraft frem. Hellere sent fremme, men med passagerer og mandskab i god behold.