Der er krudt i turismedebatten

PETER GRØNVOLD SAMUELSEN tvivler på, om AG kan se forskel på valutaindtjening og omsætning. Det er ikke rigtigt, hvilket fremgår af ovenstående. Vi mener endog at vide, at begrebet omsætning,som nu er turismedirektoratets nye kodeord, ikke er det stykke papir værd, det er skrevet på. Omsætning kan både "generere" underskud og gæld. Det lærte vi her på avisen for en halv snes år siden på den hårde måde.

Torsdag d. 15. oktober 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Turisme.

TURISMEUDVIKLINGEN er åbenbart en hellig ko, vi ikke må pille ved. AG har over et par numre omtalt turismeredegørelsen, som landsstyremedlem Peter Grønvold Samuelsen skal fremlægge for Landstinget, og redaktionen så sig ikke i stand til at uddele så meget som en af "fem mulige souvenirs". Redegørelsen er en gang roderi, og det er folk i turistbranchen selv klar over. Turistdirektør Kim Folmann Jørgensen siger i et indlæg i AG i dag, at redegørelsen ikke præciserer, hvad der er nutid, og hvad der er fremtid, ligesom den savner kvalificerede registreringer af turismens omfang.

Det er da noget.

Men ellers blev der rigtignok lagt i kakkelovnen til AG. Peter Grønvold Samuelsen blev så vred, at han skrev et åbent brev (side 14-15) til AG’s bestyrelse med kopi til pressenævnet.

Hvad mon han egentlig forestiller sig?

Og hvad har fået ham til at fare sådan op?

AG har refereret i række kilder, blandt andet turismeredegørelsen, og har fremhævet og kommenteret nogle forhold, som redegørelsen beskæftiger sig med. Det er rigtigt, som Peter Grønvold kommer ind på i sit indlæg, at redaktionen havde usædvanlig svært ved at forstå meningen med store dele af rapporten, men det skyldes efter vor opfattelse redegørelsens begrænsninger - for at sige det mildt - og ikke redaktionens.

LANDSSTYREMEDLEMMET hævder, at det er usandt, når AG skriver, af redegørelsen giver udtryk for, at turismen skaber 1.500 årsværk. Rapporten dokumenterer imidlertid, at AG har ret.

Noget andet er, at Peter Grønvold Samuelsen nu hævder, at det ikke var det, han mente. Det er naturligvis beklageligt, men det er ikke AG’s skyld.

Til gengæld har AG gjort sig skyldig i en beklagelig fejl i lederen for en uge siden. Vi skrev, at Peter Grønvold Samuelsen stadig taler om en valutaindtjening på en halv milliard og 3.500 helårs arbejdspladser indenfor en overskuelig årrække:

Hvad angår valutaindtjeningen, så var vi overbevist om, at målet stadig var netop en valutaindtjening på 500 millioner kroner. For det første har det hele tiden været Greenland Tourism’s og landsstyremedlemmets erklærede mål gennem årene, og for det andet står der i finanslovsforslaget for 1999 på side 231, at landsstyrets klare mål er 500 millioner kroner i årlig valutaindtjening.

Først hen mod slutningen af turismeredegørelsen nævnes begrebet omsætning i stedet for valutaindtjening. Det troede vi ærlig talt var en skrivefejl, for ellers ville redegørelsen vel have haft et selvstændigt afsnit, der klart og redeligt gjorde opmærksom på, at de hidtidige mål er reduceret væsentligt, og at forventningerne til erhvervet er blevet mindre. For AG ser det ud til, at det nye målbegreb meromsætning søges smuglet ubemærket ind ad bagdøren.

Påstanden om, at landsstyremedlemmet drømmer om 3.500 helårs beskæftigede indenfor en overskuelig årrække skyldes, at vi her på avisen læste tallet for flyrejsende som returtal. Tallet skal derfor halveres. Vi beklager oprigtigt.

PETER GRØNVOLD SAMUELSEN tvivler på, om AG kan se forskel på valutaindtjening og omsætning. Det er ikke rigtigt, hvilket fremgår af ovenstående. Vi mener endog at vide, at begrebet omsætning, som nu er turismedirektoratets nye kodeord, ikke er det stykke papir værd, det er skrevet på. Omsætning kan både "generere" underskud og gæld. Det lærte vi her på avisen for en halv snes år siden på den hårde måde.

AG’s tvivl på, om antallet af turister er 16.000, 18.000 eller 25.000 bygger blandt andet på flypassagerstatistikken, der siger, at kun 13 procent af de flyrejsende selv betaler deres billet. Altså kun 6.175 af de rejsende betaler deres egen billet. Statistikken gælder ganske vist også de rejsende internt i Grønland, men der er næppe grund til at antage, at det fortrinsvis er rejsende internt i Grønland, der ikke selv betaler deres billetter. Et eller andet er med al tydelighed galt.

Avisens udlægning af "den smarte fidus", som Peter Grønvold er så forarget over, var et forsøg på at være morsom, fordi journalisten på dette tidspunkt i læsningen ikke mere kunne tage rapporten alvorlig.

Peter Grønvold anker desuden over, at AG beskylder ham og hans eksperter for bedragere. Det er jo ikke rigtig, Peter Grønvold. Vi har tvært imod af al magt forsøgt at undgå den slags beskyldninger. Det holdt hårdt, men det lykkedes.

Vi har heller ikke beskyldt turismefolkene i din analysegruppe for primært at have valgt tallene ud fra mulig egen vinding. Og din påstand om ærekrænkelse er derfor helt hen i vejret. Vi har netop gjort os umage for at undgå det. Vi har endda rent ud skrevet, at vi ikke kan tro det. Og det synspunkt har vi argumenteret for.

HEN MOD SLUTNINGEN af dit indlæg giver du udtryk for ærgrelse over, at vi ikke har citeret dig for dine forhåbninger til fremtiden. Egentlig troede vi, du havde tænkt dig dårligt om, da du i rapporten skrev, at du tror på et potentielt marked, der langt overskrider de tal, der hidtil har været fremme.

Men for vor skyld ingen alarm: Fra side 19 i Turismerapporten vil vi gerne citere dig for oplysningen om, at din analysegruppe har dokumenteret, at der er et potentiale, der langt overstiger de 60.000 turister, man tidligere regnede med.

Det er nu din opgave at sælge den påstand til Landstinget.

AG FASTHOLDER, at din turismeredegørelse skaber mere forvirring end klarhed. Selvom vi her på avisen - efter en række indlæg og tilsendelse af store bunker papir om emnet - så småt begynder at forstå, hvor det er, du vil hen, så fremgår det stadig med overbevisende tydelighed, at din redegørelse er noget slemt roderi, og at dens informationer og konklusioner bygger på utilstrækkelig viden.

Så hvis nogen er skyld i, at der nu stoppes op og rekapituleres, så påtager AG sig gerne og fortrøstningsfuldt en del af skylden. Men det største ansvar er dit, fordi du med din redegørelse har skabt usikkerhed. AG’s ansvar begrænser sig til den omstændighed, at avisen har formidlet usikkerheden til læserne.