Et tilsyneladende uudtømmeligt overskudslager fra "Kejserens Nye Klæder"

Hvorfor lader vi os besnakke af alle disse glatte typer, der kommer som konsulenter og direktører fra Danmark. Hvorfor lader vi almindelig sund fornuft holde fri, så snart de åbner munden med deres bløde snak?

Lørdag d. 17. oktober 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Turisme.

Jeg husker som en af de første ting efter at jeg i marts 1995 blev valgt ind i Landstinget, at vi - som landstingsmedlemmer, og dermed som et slags repræsentantskab for ejerkredsen: hele befolkningen - blev inviteret til et foredrag på Hotel Hans Egede.

Det var Greenland Tourism, ved direktør Kim Folmann Jørgensen, der stod som indbyder, og emnet var Greenland Tourism og en overskrift var en årlig valutaindtjening på - så vidt jeg husker det - 175 millioner kr.

Det er nu tre år siden.

Jeg mødte op til seancen og spurgte til de 175 millioner kroner som havde forbavset mig meget. Men - forklarede Kim Folmann Jørgensen - det var naturligvis kun omsætningen, der var på 175 millioner kroner.

Jeg fortalte ham, at jeg som landstingspolitiker og repræsentant for ejerne, ikke brød mig om at blive fyldt med salgsgas. Jeg var sådan set lige glad med, om omsætningen havde været på 25 millioner kroner eller 175 millioner kroner. Jeg ville have kendsgerninger - jeg var ikke en kunde, der skulle besnakkes.

Og så tror jeg i øvrigt at jeg ret hurtigt fandt, at seancen var spild af tid og gik

"Valutaindtjeningen" er stadig på omkring 175 millioner kroner. Så på den måde er der ikke sket nogen udvikling i de forgangne 3 år. Selv om Hjemmestyret årligt har smidt mere end 30 millioner kroner ned i kloakken - Greenland Tourism's opskrift på turismeudvikling.

Dengang var det årlige turisttal også på 15-20.000, så vidt jeg husker. Det er det stadigvæk - efter Greenland Tourism’s opfattelse. Så heller ikke der er der sket nogen nævneværdig udvikling - i overdrivelserne.

Selv ikke Greenland Tourism er glade for denne udvikling som Atuagalliutit / Grønlandsposten kalder en stagnation. Derfor er de holdt op med at sammenligne de nuværende (oppustede tal) med tallene fra begyndelsen af halvfemserne. Nu bliver de sammenlignet med turisttallene i halvtredserne og halvfjerdserne.

Næste gang der skal prales med turistudvikling får vi vel at vide, at i 1721 var der kun sølle 45 turister - Hans Egede og hans følge. Og så er der jo et gevaldigt spring op til de 12 - 15.000 turister vi nøgternt set modtager i disse år.

Greenland Tourism anslår at hver turist lægger i gennemsnit 10.000 kroner i landet. Det er vildt overdrevet. De mange een-dags turister, der kommer fra Island til Ammassalik lægger næppe over 500 kroner i snit. Og de udgør vel halvdelen af den samlede turiststrøm. Det betyder at resten af turisterne skal lægge 19.500 kroner i snit. Det gør de ikke.

Den typiske turist på Vestkysten kommer på en charterbillet og er her i en uge, og vedkommende bruger ikke 19.500 kroner i gennemsnit. Et mere rimeligt skøn er maksimalt 1.000 kroner om dagen til det løse. Det er meget optimistisk 7.000 kroner. Lagt sammen med østkystturisterne giver det et gennemsnit på knap 4.000 kroner.

Greenland Tourism skønner at der for tiden kommer 16.000 turister om året. På den anden side viser en trafiktælling at 87% af de rejsende med Grønlandsfly får deres rejse betalt af det offentlige. Det var i 1997 omkring 95.000 rejsende. Hvilket betyder at kun 12.350 passagerer fik billetten betalt på anden måde. Af disse 12.350 passagerer er ikke alle sammen turister. Så der er et alvorligt gab mellem Greenland Tourism’s tal og denne regulære trafiktælling.

Alligevel har Greenland Tourism den frækhed at forstyrre debatten med noget der kaldes WTO’s normtal, hvoraf det fremgår at 60 % af flypassagererne på verdensplan er turister. Anvendt på ruten mellem Kastrup og Kangerlussuaq skulle det betyde at 25.000 ud af 42.000 passagerer i 1997 skulle være turister!

Alle, der som jeg, har haft regelmæssig lejlighed til at flyve på ruten mellem Kangerlussuaq og Kastrup ved, at en overvældende hovedpart af de rejsende bor fast i Grønland - vi kender jo næsten alle sammen hinanden. Typisk er der måske 5-10 rejsende på hver tur, der kan betegnes som turister. Og det er måske bare fordi de bor i en anden by i Grønland og ikke rejser så tit, at jeg genkender dem.

Jeg undrer mig! - Som landstingspolitiker er jeg pålagt en vis høflighed, jeg heldigvis kan lægge bort i denne klumme.

Jeg undrer mig!

Hvorfor lader vi os besnakke af alle disse glatte typer, der kommer som konsulenter og direktører fra Danmark. Hvorfor lader vi almindelig sund fornuft holde fri, så snart de åbner munden med deres bløde snak?

Jeg har set dem komme og gå i de 30 år jeg har haft lejlighed til at følge udviklingen. Og strømmen tager ikke af - den tager på den anden side heller ikke til. Det er som om vi er idømt en jævn og uafviselig strøm af disse skræddertyper - et tilsyneladende uudtømmeligt overskudslager fra "Kejserens Nye Klæder".

Hver gang man griber dem i noget uldent, så var det heller ikke lige det de mente, men nu skal I bare se !!!

Og vi ser og vi ser!

Og vi betaler og vi betaler!