Turismeredegørelse, Ordførerindlæg for Atassut

Fra Atassut skal vi tage denne redegørelse til efterretning. Men i samme åndedrag skal vi efterlyse en ny redegørelse, når den nødvendige statistik er udarbejdet og mere præcise "cost-benefit" analyser er gennemført. Turismen er alt for vigtig en mulighed for Grønland til den skødesløse behandling den hidtil har fået - ikke mindst fra Greenland Tourism A/S.

Mandag d. 19. oktober 1998
Anders Nilsson, Redaktør for Kamikposten.dk  
Emnekreds: Turisme.

Indholdsfortegnelse:
Hvad har vi fået for pengene?
Hvor meget omsætning skal der for eksempel til for at skabe en arbejdsplads?
Hvor mange turister får vi overhovedet?
Efter Atassuts mening har Greenland Tourism ikke formået at levere varen


Siden vi i 1992 satte turismeudviklingen på finansloven med sin egen konto, er der til Greenland Tourism - til turismeudvikling bevilget 166 millioner kroner.

af disse 166 millioner kroner er 35 millioner kroner brugt på udvikling af turismen i regionerne Sydgrønland, Midtgrønland, Diskobugten, Østgrønland og Grønland som helhed. En anden del af de resterende 131 millioner kroner er brugt på løn og andre udgifter i internt i Greenland Tourism, mens resten er brugt på markedsføring uden for Grønland. En kapitaleksport på op mod 100 millioner kroner - eller 7 millioner kroner om året.

Hvad har vi fået for pengene?
Hvis turisttallet i 1991 - før Greenland Tourism gik i gang - var på 4.000 turister om året, og turisttallet i år når op på 16.000 turister, så har hver turist kostet landskassen 3.080 kroner i tilskud til drift af Greenland Tourism.

Det er 3.080 kroner, der skal tjenes hjem på hver enkelt turist, før der bliver sorte tal på bundlinien.

Hvad bruger en typisk turist af penge under en ferie i Grønland?
Hvis en typisk turist er en, der tager op på en uges ophold, så er rejse og hotelophold i et pakketilbud skruet sådan sammen, at der stort ikke tjenes penge på det. Pengene skal tjenes på det, turisten køber af ting og ydelser under det ugelange ophold. En typisk turist bruger næppe over 1000 kroner om dagen - det er højst 7.000 kroner. Af dette forbrug skal der generes et overskud på mindst 3.080 kroner, før driften af Greenland Tourism hviler i sig selv.

Er disse tal - som jeg her står og jonglerer med - rigtige?

Det tror jeg nok! - Selv om tallene er hentet ud officielle rapporter og redegørelser.

Men for mange af de tal, der opereres med i Turismeredegørelsen og de underliggende rapporter og bilag, så er der tale om løse skøn.

Hvor meget omsætning skal der for eksempel til for at skabe en arbejdsplads?
Hvis vi går tilbage til 1992, da det hele startede, så blev vi lovet at en valutaindtjening på 500 millioner kroner ville skabe 2.000 arbejdspladser. Det er 250.000 kroner pr arbejdsplads.

I henhold til Landsstyrets politisk, økonomiske redegørelse ved Landstingets forårssamling 1996 hedder det under afsnittet om den beskæftigelse turismen vil kaste af sig:

Beskæftigelseseffekten indenfor turismeerhvervene er relativ vanskelig at vurdere. Undersøgelser i udlandet viser, at 1 mio. kr. i omsætning indenfor turisterhvervet skaber fuldtidsbeskæftigelse til minimum 1 person indenfor branchen. Den turistpolitiske målsætning om en valutaindtjening på 500 mio. kr. årligt fra år 2005 vil dermed, alt andet lige, kunne betyde en direkte beskæftigelse på omkring 500 mandeår. Hertil kommer den afledte beskæftigelseseffekt, som generelt vurderes at være specielt høj indenfor turismeerhvervet.

Det er en pris på 1 million kroner pr arbejdsplads - plus en afledt beskæftigelseseffekt, der ikke sættes tal på, men som vurderes til at være specielt høj.

I den her fremlagte redegørelse siges det fra Greenland Tourism, at en omsætning på 550.000 kroner vil genere ét mandeår.

Hvad skal man tro?

Også med hensyn til udviklingen i turisttallet bruges der forskellige mål: I 1992 sammenlignede man med tallet i 1991 på 4.000 turister. Det gør resultatet for 1998 til en beskeden firedobling.

Her i redegørelsen sammenligner man med turisttallet i 50'erne på 500 turister om året. Det gør resultatet for 1998 32 gange større end udgangspunktet. Men er det relevant at sammenligne med 50'erne? - Nej men det ser flottere ud.

Hvor mange turister får vi overhovedet?
Ifølge turismeredegørelsen modtog vi i 1996 16.000 turister. Men dette tal er tilsyneladende ikke godt nok, så derfor henter man hjælp uden for Grønland. World Tourism Organisation har en tommelfingerregel, der siger at 60% af de flyrejsende er turister. Da der var 42.000 rejsende til og fra Grønland i 1996 kan man på denne måde opskrive antallet af turister fra 16.000 til ialt 25.000 for 1996!

Alle os, der med jævne mellemrum rejser mellem Grønland og Danmark, ved at der ikke er 60% turister med i flyet. Der er 5 eller 10 rejsende som godt kunne være turister, men måske bare bor i en anden by i Grønland en den, hvor vi selv kommer fra.

Der er således stor usikkerhed med hensyn til:
  1. Hvor mange turister, der årligt besøger Grønland
  2. Hvor mange penge de lægger i landet, og
  3. Hvor mange arbejdspladser deres omsætning generer
Ja der er sågar stor usikkerhed om hvad målet med turismen er.
  • I 1992 var målet et årligt antal turister på 35.000 og en valutaindtjening på 500 millioner kr om året i år 2002.
  • I 1995 blev det ændret til 61.000 turister om året - fordi turisterne alligevel ikke hver især lagde 14.000 kroner i landet. Valutaindtjeningen var stadig 500 millioner kroner, men året, hvor målet skulle nås blev skubbet til 2005.
  • Og nu her i denne redegørelse er målåret skudt til 2008. Antallet af turister har man opgivet at holde rede på, og valutaindtjeningen er ændret til en omsætning på 500 millioner kroner. Hvor mange årsværk denne omsætning skaber, har jeg opgivet at få rede på.
Et enkelt sted i redegørelsen står der at en omsætning på 550.000 kroner skaber et årsværk, og at turismen derfor skaber 963 årsværk i de direkte og 483 i de inddirekte turisterhverv. Det er ialt godt 1.500 årsværk (det er det ikke - det er præcis 1446 årsværk). Efter min lommeregner er det ud fra en årsomsætning på 550.000*1446=795 millioner kroner. Jeg har opgivet at forstå hvornår turismen genererer disse "godt 1500 arbejdspladser". Ved første gennemlæsning troede jeg det var den øjeblikkelige situation. Senere troede jeg det var målet i år 2008. Men med et krav om en omsætning på 795 millioner kroner må det være en effekt der ligger langt ude i fremtiden.

Jeg er ikke den eneste der har opgivet at finde ud af tallene. Turismens Udviklingscenter har foretaget en evaluering af indsatsen i det grønlandske turisterhverv. På side 37 i deres rapport kan man læse, at
"Transportører og bureauer anfører, at GT’s talstørrelser ikke kan 'genkendes' i transportørernes statistikker, og heller ikke ved en optælling af det antal gæster, danske rejsebureauer årligt sender afsted på pakketure. Det har medført, at GT blandt centrale aktører, herunder især transportørerne har fået et troværdighedsproblem."
Og her ligger i virkeligheden det alvorlige problem godt begravet. Vi har brugt 166 millioner kroner på turismeudvikling. Men vi har ingen sikker viden om hvordan og hvor hurtigt udviklingen går.

Hver gang - i 1992, i 1996 og nu her i 1998 - skubber man bare målet tre år ind i fremtiden. Ud af en samlet bevilling på 166 millioner kroner har man ikke afset de nødvendige midler til en troværdig og fortløbende analyse af indsatsen og resultaterne.

I rapporten fra Turismens Udviklingscenter kan man læse at:
"Én af grundene til, at man endnu ikke har skabt et vedtaget statistisk grundlag, synes at være et mangelfuldt samarbejde mellem Grønlands Statistik og GT/Direktoratet for Turisme, Trafik, Handel og Kommunikation."
Det er ikke acceptabelt at nødvendigt statistisk materiale ikke udarbejdes - på grund af samarbejdsvanskeligheder. I andre sammenhænge kender vi Grønlands Statistik som en yderst professionel institution. Tal kan man vel ikke skændes om, de skal bare samles ind og analyseres.

I forelæggelsesnotatet fremhæver landsstyremedlemmet, at direktoratet sammen med turisterhvervet har iværksat en handlingsplan, der skal give Grønlands Statistik de informationer, der er nødvendige for at kunne beregne turismens vækst. Det er efter Atassuts opfattelse at spænde hesten efter vognen - eller hundene efter slæden. Det er Grønlands Statistik, der skal formulere kravene til de nødvendige oplysninger, og det er Turisterhvervet der skal tilvejebringe tallene. Sådan er statistiklovgivningen, og den skal alle rette sig efter.

Efter Atassuts mening har Greenland Tourism ikke formået at levere varen
Vi støtter landsstyremedlemmet i hans ønske om at få mere hånd i hanke med turismeudviklingen. For turismen kan blive et vigtigt erhverv for Grønland. Nok ikke så stort som det fremstilles i forelæggelsesnotatet, men lidt har også ret og vi har brug for al den erhvervsaktivitet, der kan skabes.

Landsstyremedlemmet siger afsluttende i sin forelæggelse, "at Grønlands udvikling af turismen som et bærende erhverv alene er et spørgsmål om politisk vilje."

Gid det var så vel!

Det er også et spørgsmål om troværdighed og faglig dygtighed. Og her kommer Greenland Tourism ikke ind på nogen første plads. Udeblevne resultater erstattes med en stadig fremskrivning af de lovede mål, og selskabet nyder ikke alle vegne i branchen den fornødne tillid.

Og så skal der regnes på turismen. Vi må ikke henfalde til sentimentalitet. Bag den venlige modtagelse af gæster udefra ligger der en kold forretning. Det skal kunne betale sig. Investeringer i markedsføring, hotelbyggeri, uddannelse og så videre og så videre skal i sidste ende blive en god forretning for landet. Der skal for eksempel - fremgår det af redegørelsen - bygges for 180 millioner kroner mere hoteller inden år 2008. Hvor mange turister skal der til for at tjene denne investering hjem?

Foreløbig er vi op mod 166 millioner kroner bagud i regnskabet. Og næste års bevillingsansøgning til Greenland Tourism er på 24 millioner kroner.

Fra Atassut skal vi tage denne redegørelse til efterretning. Men i samme åndedrag skal vi efterlyse en ny redegørelse, når den nødvendige statistik er udarbejdet og mere præcise "cost-benefit" analyser er gennemført. Turismen er alt for vigtig en mulighed for Grønland til den skødesløse behandling den hidtil har fået - ikke mindst fra Greenland Tourism A/S.