Hvad blev der af den forebyggende indsats i de grønlandske farvande?

Man undrer sig atter engang: Her er det at jeg som så ofte før undrer mig over udtrykket ” – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.”
Når jeg ser på disse tre iskort over de grønlandske farvande, så synes jeg ikke at jeg ser de store forandringer i perioden 1983 – 2011?

Fredag d. 27. september 2013
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Klima, Sikkerhed til søs, Turisme.

Juli 1983
Juli 1998
Juli 2011
Hvorfor sætter vi fokus på sejladssikkerheden i grønlandske og arktiske farvande?
På Søfartsstyrelsens web site kan man bl.a. læse dette her:

”Skibstrafikken i farvandene omkring Grønland er stigende. Klimaforandringerne i Arktis har medført en tilbagetrækning af isen særligt i sommerhalvåret.

Det giver en stigende interesse for at besøge områder i Grønland med krydstogtskibe – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.

Det er derfor afgørende, at der sættes ind med forebyggende initiativer. Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer er det nødvendigt at indføre forebyggende initiativer.

For krydstogtskibe anbefaler Søfartsstyrelsen, at skibene sejler parvis så de kan komme hinanden til undsætning i tilfælde af en ulykke.”

Her er det at jeg som så ofte før undrer mig over udtrykket ” – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is.”

Når jeg ser på disse tre iskort over de grønlandske farvande, så synes jeg ikke at jeg ser de store forandringer i perioden 1983 – 2011?

De store krydstogtskibe har i øvrigt besejlet de samme isfyldte grønlandske farvande gennem mange år.
Et af de mere kendte krydstogtskibe er MS EUROPA, der også sejlede helt op til Uummannak for 30 år siden!

Jeg synes også at isforholdene i Kap Farvel området jævnfør dette iskort fra DMI pr. 1 juli 2013 ligner isforholdene i dette område igennem de sidste mange foregående år.
Bemærk de mange isbjerge og isskosser i området – i øvrigt et område som mange store krydstogtskibe også har sejlet igennem i de sidste mange foregående år UDEN at være isforstærket på nogen måde !

PS:
Søfartsstyrelsens web site kan man også læse dette her:
”For krydstogtskibe anbefaler Søfartsstyrelsen, at skibene sejler parvis så de kan komme hinanden til undsætning i tilfælde af en ulykke”

Det faldt imidlertid ikke i god jord hos politikerne og erhvervslivet i Grønland:
Grønland: Ingen parsejlads for krydstogtskibe mellem isbjergene, hvorpå Søfartsstyrelsen trak ”i land”: Søfartsstyrelsen trækker i land om krydstogtskibe på Grønland

Det har vist ikke meget med klimaforandringer at gøre – det har vist mere med politiske/ kommercielle interesser at gøre ?

PPS:
I ” Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks indsats i Arktis” skrives:

”Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i sit arbejde med polarkoden har foreslået IMO, at last- og passagerskibe, som sejler i de arktiske farvande, koordinerer sejladsen med andre skibe, så de kan komme hinanden til undsætning, hvis der skulle være behov for det. Søfartsstyrelsen har dog oplyst, at det er usikkert, om kravet til koordineret sejlads vil indgå i den endelige polarkode. Styrelsen forventer, at polarkoden bliver vedtaget i IMO i 2015 og tidligst træder i kraft i 2017.”

Hvad blev der af den forebyggende indsats i de grønlandske farvande?