Hvem skal så betale…?

Men så kommer den ubehagelige overraskelse, og det er prisen for at hæve og fjerne det store skibsvrag under særligt vanskelige omstændigheder ved øen Giglio; en merpris på omkring 7 milliarder kr…!
Hvad mon denne merpris kunne beløbe sig til såfremt forliset og den efterfølgende bjærgning og fjernelse af skibsvraget var sket i det grønlandske søterritorium

Torsdag d. 23. juli 2015
Bjarne Rasmussen    
Emnekreds: Minedrift, Råstoffer, Sikkerhed til søs, Turisme.


Mangeårigt vrag af trawler i indsejlingen til Paamiut-Frederikshåb (an)

For nyligt kunne man på Insurance Day, 9 July 2015 læse denne artikel Unpredictable arctic leaves energy underwriters in the dark.

Læseren vil måske umiddelbart mene, at dette emne ikke vedrører Grønland; men det kan det nu hurtigt komme til i relation til de store skibe, der besejler det grønlandske søterritorium både i dag og fem over..!

I artiklen beskrives hvorledes forsikringsbranchen har svært ved at ”prissætte” de samlede økonomiske omkostninger ved en potentiel maritim ulykke i Arktis – det være sig inden for offshore branchen og det være sig inden for krydstogtskibsbranchen samt den ordinære skibsfart.

Det er især ulykker som offshore katastrofen Deepwater Horizon i det Caribiske hav og den efterfølgende havforurening; samt ulykker som krydstogtsskibet Costa Concordia i Middelhavet hvor vraget efterfølgende skulle bjærges og fjernes – der har fået forsikringsbranchen til at rette blikket mod Arktis thi hvad kan tilsvarende ulykker mon koste i disse barske og isfyldte farvande, hvor den økonomiske pris hurtigt kan blive langt højere end den kan være under varmere himmelstrøg.

Et eksempel kan som udgangspunkt være krydstogtsskibet Costa Concordia hvor den samlede pris for at hæve, fjerne og ophugge skibet efter forliset forventes at koste mindst 10 milliarder kr.

Selve skibet kostede omkring 3 milliarder kr. at bygge, og er formodentligt forsikret for dette beløb.

Dette er til at forholde sig til for forsikringsbranchen da det jo er en ”kendt pris” – men så kommer den ubehagelige overraskelse, og det er prisen for at hæve og fjerne det store skibsvrag under særligt vanskelige omstændigheder ved øen Giglio; en merpris på omkring 7 milliarder kr…!

Hvad mon denne merpris kunne beløbe sig til såfremt forliset og den efterfølgende bjærgning og fjernelse af skibsvraget var sket i det grønlandske søterritorium, hvor vanskelighederne meget sandsynligt vil være endnu større qua de arktiske forhold, og dermed forøge omkostningerne betragteligt ?

Bemærk at skibsvraget såmænd også kunne være et malmskib, der forliste under arktisk sejlads til/fra en mine i det grønlandske søterritorium…!

Jeg gad vide hvordan det grønlandske samfund i givet fald så vil forholde sig til følgende mulighed:

Hvad nu hvis forsikringsbranchen bliver enige om, at de kun i begrænset omfang vil forsikre bjærgning og fjernelse af skibe i de arktiske farvande - fordi det potentielt kan blive særdeles kostbart – hvem skal så betale de potentielle mer-omkostninger ?

I første omgang bliver det nok skibsejeren – hvis skibsejeren da ikke vælger at lade sig gå konkurs thi så bliver det vel det grønlandske samfund, der hænger på de potentielt enorme meromkostninger – eller hvad..?