Inkompetent landsstyremedlem

Folkeskolen har på grund af udsultning og slendrian været en skandale i mange år. Og selv uden den nuværende konflikt og yderligere lærermangel, burde den for længst have kaldt på Konrads store armsving.

Tirsdag d. 21. april 1998
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Uddannelse.

KONRAD ER IKKE klar over, hvor alvorlig situationen er i folkeskolen. Eller også ignorerer han problemerne. På side 3 og længere inde i dagens avis redegør vi for den katastrofe, der burde holde landsstyremedlem Steenholdt vågen døgnet rundt. Vi fortæller blandt andet om en rapport, som KIIP og han selv har sendt til landsstyret. Det er mildt sagt en rædselsberetning, der dokumenterer, at børn og unge går en dyster fremtid i møde. De får en elendig skolegang med ingen eller meget dårlige udsigter til videre uddannelse. Af samme grund bliver det umuligt at tilkalde arbejdskraft i forældre-alderen, og personalemanglen indenfor skoler og uddannelse, sundhedsvæsenet og mange andre væsentlige områder bliver værre og værre. Selvom Konrad Steenholdt har ansvaret for folkeskole og uddannelser har han ikke noget bud på, hvordan problemerne skal imødegås. Jo, han snakker om, at vi skal tænke nye tanker. Vi skal gøre os uafhængige af tilkaldt arbejdskraft ved hjælp af en decentral læreruddannelse, og så skal vi krydse fingre for, at lærerne igen vil påtage sig overarbejde. Mage til lal og inkompetence skal man lede længe efter. Længe før denne konflikt har folkeskolen skrantet. Der har manglet masser af lærere over det ganske land, nogle ganske få byer undtaget. Elever med afgangseksamen oplever gang på gang, at de mangler grundlæggende elementære forudsætninger for at uddanne sig til det, de gerne vil. Nogle fag er de helt blanke i, fordi de ikke har haft reel undervisning i dem et år eller to i skoleforløbet. Folkeskolen har ifølge Konrad Steenholdts egen rapport kun tilsyneladende fungeret nogenlunde normalt, fordi der har været anvendt et stort antal timelærere uden pædagogisk uddannelse. Men fagligt har eleverne ikke fået bare tilnærmelsesvist det ud af skolen, som de har krav på. Det er Konrad Steenholdts ansvar. Og nu krydser han bare fingre for, at lærerne vil påtage sig overarbejde, selvom deres arbejdsforhold allerede nu er elendige. Det er til at græde snot over. OPGAVEN for et landstyremedlem med ansvar for folkeskolen er, at få den til at fungere. Ikke bare nogenlunde, men helt godt. Og hvis andre landstyreområder gennem deres arbejde - overenskomstforhandlinger, boliger, erhverv - spænder ben for den bedst mulige skole, så skal landsstyremedlemmet for skolen lægge pres på dem og "skabe" sig, indtil der sker noget, så skolen kommer til at fungere. Det har Konrad Steenholdt ikke gjort. Han har forholdt sig ganske tavs indtil for nylig. Han har ikke engang gjort sig den ulejlighed at tilbagevise eller kommentere AG's oplysninger om, at nogle klasser mangler flere årgange af en bestemt fagundervisning. Det er så alvorlig en kritik, at den skal afvises, og når den ikke bliver, ja så er den jo sand. Folkeskolen har på grund af udsultning og slendrian været en skandale i mange år. Og selv uden den nuværende konflikt og yderligere lærermangel, burde den for længst have kaldt på Konrads store armsving. Men han har siddet med hænderne i skødet og undskyldt sig med, at organisationerne ikke er hans område. Og så tænker han altså nu på at slække kravene til en grønlandsk læreruddannelse for at lokke flere til at påbegynde den. VOKSEN lærer barn. Sådan har det altid været. Og sådan skal det blive ved. Fra menneskets start - og længe før - har de voksne lært ungerne, hvad de voksne selv kan. Ikke blot for at poderne skal klare sig, men også for at sikre de voksne en rimelig alderdom. Børn og unge er de voksnes sociale sikkerhedsnet. Når alderen gnaver, og omdrejningerne går ned, bliver vi afhængige af de yngre. Samfundet skal gerne kunne gå videre og helst bedre, end vi har kunnet gøre det. I vore dages samfundsstruktur er en væsentlig del af denne opgave gjort til en fælles sag. Og hjemmet og folkeskolen er grundlaget for al videre uddannelse og træning, som skal sikre samfundet for fremtiden. I Grønland har vi været for dumme til at forstå betydningen af folkeskolen, og vi har sat folk til at styre den, som ikke har interesseret sig for den. En yderligere forringelse af folkeskolen, som den vi med flere hundrede kilometer i timen haster ud i, undergraver alle de håbe-fulde visioner, vi ellers kan have for fremtiden. Vi kan barsle med den ene strålende ide efter den anden, indenfor administration og erhvervsliv. Men intet vil lykkes, hvis ikke folkeskolen kommer til at fungere. Og det kommer den ikke til uden tilkaldte lærere. Hverken i en overskuelig periode eller langt ud i fremtiden. Det er altså dem, der skal skabes enighed med. Konrads vision er er håbløse lapperier, som kun kan bruges til at nære et ønske om at få en anden sat ind på posten som landsstyremedlem for folkeskolen. En, der brænder for sagen, og som vil sætte alt ind på at få den til at fungere. Læs artiklerne i avisen, og skam jer, politikere!